Siden 2020 er den irregulære migration fra Tunesien steget voldsomt. Mennesker fra Vestafrika bruger Tunesien som såkaldt transit land på vej mod Europa, og flere og flere tunesere er også begyndt at tage den farefulde tur over Middelhavet. 
Hvorfor har Tunesien udviklet sig til transit for migranter? Hvad gør EU? Og hvordan er livet i transit. Det er spørgsmålene i dagens udgave af Verden til forskel, hvor vi taler med ph.d.-studerende Ahlam Chemlali der netop har modtaget et Elite-forsk-rejselegat fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Medvirkende: Ahlam Chemlali
Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse
Klip: Anne Blaabjerg Nielsen

EU’s grænsekontrol er rykket til Tunesien

After the Second World War Sine Plambech’s grandfather was unemployed mason. He saw an ad in the newspaper that a big American company was looking for labor in their cobber mine in Northern Rhodesia. So he and his family decided to try their luck in Africa. He brought his wife and two 2- and 13-year-old sons with him to Africa and lived and worked there for nine years. His hard work in the cobber mine made it possible for the family to save up enough money to buy a small, terraced house near Copenhagen.
In 2013 Vivian Lyenemwgumena kissed her two 2- and 3-year-old boys goodbye and started her trip from Nigeria towards Europe. She crossed the Sahara Desert in a truck, she worked in a brothel in Libya for two years and then nine months pregnant she crossed the Mediterranean in an overfilled boat. The trip from Nigeria to Europe took almost three years and could easily have costed her her life. Vivian is one of the many Nigerian women that feel forced to leave their children to be able to secure them a better future. 

In this podcast we talk about how Vivian’s and Sine’s stories though very different are rooted in the same global inequalities and colonial legacies.

Experts: Senior researcher Sine Plambech & Vivian Lyenemwgumena
Host, editing and manuscript: Marie Barse

“I’m building the house for my children”

Med Paris-aftalen i 2015 blev verdens lande enige om, at de rige lande skal betale 100 milliarder dollars om året til klimatilpasning og grøn omstilling i verdens fattigste lande. 
I 2020 var vi oppe på at betale 83 mia. Men pengene bliver taget fra eksisterende bistand eller givet som lån. Vi låner simpelthen verdens fattigste lande penge til at håndtere de klimaforandringer, som er skabt af de rige lande. Af de penge som faktisk når frem, er det forsvindende lidt, der bliver brugt ude i lokalsamfundene, hvor tørken og oversvømmelserne rammer. Det viser ny forskning.

Medvirkende: Esbern Friis-Hansen
Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Alle snyder med klimatilpasning i verdens fattigste lande

Tallene om Tyskland taler deres klare sprog. 

Tyskland er med godt 80 millioner indbyggere Europas mest befolkningsrige land. Det er verdens tredjestørste eksportør, fjerdestørste økonomi og syvendestørste forbruger af energi.

Tyskland er også på en europæisk andenplads i forhold til at have flest ambassader rundt omkring i verden. Og endelig er Tyskland også hjemsted for en af verdens mest avancerede forsvarsindustrier. 

Tyskland har med andre ord alle forudsætninger for at være lidt af en udenrigspolitisk superspiller.

Men…

Tyskland er kun netop i top-25 af verdens militært mest slagkraftige lande. Det tyske forbundsværn mønstrer kun verdens 36. største militær målt i antal væbnede styrker. Tyskland er ikke permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd og har ingen atomvåben eller sågar hangarskibe.

Tyskland har i årtier spillet en både defensiv og ofte nølende rolle på den udenrigspolitiske scene. Men det skal være fortid, hvis det står til den nuværende tyske regering under ledelse af Olaf Scholz. Derfor er Tyskland i gang med en større udenrigspolitisk transition, der både handler om sikkerhed, militær formåen og økonomiske partnerskaber.

Denne zeitenwende har analytiker Kim B. Olsen netop beskrevet i en ny rapport, som vi dykker ned i i denne udgave af Verden til Forskel. For hvor stor en udenrigspolitisk revolution er det egentlig, Tyskland er i gang med, og hvad får den af konsekvenser for blandt andre Danmark?

Hvad vil Tyskland egentlig i verden - og hvad betyder det for Danmark?

Pirateri i Guinea-bugten er faldet betragteligt siden det var på sit højeste i 2020. Det er imidlertid ikke udtryk for, at den lokale befolkning har fået bedre levevilkår.

De mange fiskere i området kan se ind i en fremtid, hvor klimaforandringerne alene vil reducere de ghanesiske fiskeres fangster med 25 procent frem mod 2050. Dertil kommer udenlandske trawleres enorme ulovlige fiskeri, der suger havet for fisk.

Resultatet er stigende fattigdom, nye former for kriminalitet til søs og et generelt boost til den uofficielle del af økonomien. Alt sammen noget, der er med til at underminere indsatserne mod pirateri, som blandt andre Danmark har været stærkt engageret i på grund af vores omfattende involvering i shipping.

Seniorforsker Hans Lucht har igennem en årrække lavet omfattende feltarbejde i området omkring Guinea-bugten. I denne podcast beskriver han, hvordan den lokale befolkning prøver at imødegå udviklingen og hvad det har af konsekvenser for både deres eget liv og miljøet omkring dem.

Vestafrikas fiskeri står foran kollaps - med katastrofale følger for hele regionen

Tech for good is a relatively new movement where companies develop technological solutions to take on big societal or environmental problems. They do this to improve their image in the eyes of their consumers but also under the notion that making a profit and doing social good is not necessarily mutually exclusive. But is that last part true? What happens when private companies become the drivers of social change? 

That is the question we are asking in this DIIS podcast, when we travel to Brazil and Paraguay to learn how so-called fintech companies have given poor people access to credit cards and life insurances that were once unobtainable to them. All they must do is give up extensive amounts of very private data about spending patterns and family relations.

Guests: Caroline Schuster, Associate Professor in economic anthropology at the National University of Australia, Marie Kolling, Senior Researcher at DIIS.
Manuschript, host and editing: Anne Blaabjerg Nielsen

We have used clips from: Nubank and CGTN America

Tech for good:  Are tech companies exploiting or empowering the poor?

2. april overdrog Senegals siddende præsident magten til oppositionskandidaten Bassirou Diomaye Faye, som blev valgt ved en folkeafstemning. Mange havde frygtet, at valget ville ende med kup eller med at blive helt aflyst, fordi den siddende franskstøttede præsident ikke ville overdrage magten. 

Men Senegal fastholdt sit demokrati og har for første gang, siden Frankrig forlod landet i 1960 valgt en præsident, som ønsker et endegyldigt opgør med fransk indflydelse. Dermed er Senegals nye demokratisk valgte præsident på linje med kuplederne i nabolandene, der på samme måde vil gøre op med fransk koloniarv.  

Hvad handler den store modstand mod Frankrig om? 

Hvilket Afrika drømmer de vestafrikanske ledere om? 

Og hvad vil det betyde for Europas samarbejde med landene i Afrika?

Det taler vi om i denne udgave af Verden til forskel.
Medvirkende: ph.d.-studerende Gerd Kieffer-Døssing
Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Vi har lånt klip fra: Reuters, BBC News & FRANCE 24

Endnu et vestafrikansk land vil af med Frankrig

Krig og konflikt optager mere og mere plads både i vores bevidsthed og i Danmarks finanslov. Oprustningen i fuld gang i vores del af verden. Vi åbner nedlagte våbenfabrikker, planlægger udvidelse af værnepligten og forsøger at indkøbe våbensystemer, som kan leveres så hurtigt som muligt. Alt sammen for at beskytte os selv og vores allierede mod krig.
Hvordan kan oprustning bidrage til fred? 
Hvad siger forskningen om, hvad der skal til for at vinde freden?  
Og hvilke ofre kræver fred, hvis den skal vindes med andre midler end våben? Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel.
Medvirkende: seniorforsker Ulrik Pram Gad & seniorforsker Mona Kanwal Sheikh
Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Fredsforskning: Derfor skal vi forstå vores fjender for at sikre freden

I 1948 sendte FN sin første militære fredsstyrke afsted til Palæstina i den første arabisk-israelske krig.
 
76 år og mere end 70 missioner senere er appetitten på FNs fredsmissioner på et lavpunkt, og flere kalder på en gentænkning af FNs fredsmissioner i det hele taget. Det gælder blandt andet Danmark, når vi får en plads i FNs Sikkerhedsråd.
 
Men hvad skete der med de FN-missioner, der blev sat i verden for at bevare freden, men som siden har slået sig gevaldigt i mødet med den moderne tids konflikter? Og hvad skal der ske med fredsmissionerne i fremtiden? Hvis de da overhovedet har en fremtid.
 
Det undersøger vi i selskab med seniorforsker Peter Albrecht i de næste to afsnit af ”Verden til forskel.”
 
Vi har lånt klip fra DR og Youtube til denne episode.
 
Medvirkende: Peter Albrecht
Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

Historien om FN's fredsmissioner. Episode 1: "I er nu under FN's beskyttelse"

I juni 2023 holder FNs Sikkerhedsråd et møde med ét punkt på dagsordenen. Situationen i Mali. Det er ti år siden FN sendte en mission til landet. Den nuværende leder af missionen kommer med sin redegørelse. Bagefter giver forskellige medlemslande deres besyv med. 

Til sidst får den maliske udenrigsminister Abdoulaye Diop ordet og lader bomben falde: MINUSMA, som missionen hedder, har slået fejl. Og ikke nok med det; den er blevet en del af problemet ved at give næring til spændinger i de maliske lokalsamfund. Siger han.

To uger senere beslutter Sikkerhedsrådet at lukke missionen i Mali, og FN’s fredsmissioner står endnu engang ved en skillevej.

Det her er andet afsnit i serien om FN’s fredsmissioner. Sidst forlod vi de blå hjelme i tiden lige efter 11. september, hvor troen på at fred, demokrati og menneskerettigheder kunne udbredes med fredelige midler, havde lidt et alvorligt knæk. Denne gang undersøger vi sammen med seniorforsker Peter Albrecht, hvad der skete de næste 20 år, og hvor det efterlader os i dag.

Medvirkende: Seniorforsker Peter Albrecht
Vært, tilrettelæggelse, klip og lyd: Anne Blaabjerg

Vi har brugt klip fra FN, France 24 English, Al Jazeera English, Channel 4 News og Pixabay

Historien om FN's fredsmissioner. Episode 2: Smidt ud af Mali

Uanset hvem der vinder valget i USA, vil den intense konkurrence med Kina fortsætte. Kina er den eneste supermagt, der er stærk nok til at udfordre USA og den verdensorden, amerikanerne har forsøgt at bygge op siden 2. Verdenskrig. Og det vil de amerikanske ledere gøre næsten alt for at undgå.
Alligevel vil der være kæmpe forskel på, hvordan forholdet til Kina kan udvikle sig, alt efter om Kamala Harris eller Donald Trump sætter sig for bordenden i Det Hvide Hus efter den 5. november. 
I denne podcast tegner vi tre scenarier – fra stærk rivalisering til decideret kold krigslignende tilstande.
Vi har lånt klip fra Reuter og Bloomberg Originals.

Medvirkende: seniorforsker Andreas Bøje Forsby
Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Tre scenarier for USA’s Kina-politik efter valget

Verden til forskel er en podcast fra DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier. DIIS er en uafhængig, statslig forskningsinstitution, der udfører og kommunikerer forskning inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik. Verden til forskel præsenterer aktuel forskning inden for disse emner.

EU’s grænsekontrol er rykket til Tunesien

Verden til forskel

Related tracks