Hanne Vedel er født i 1933 og har siden midten af 1950’erne vævet i eget navn. Hun har skabt tekstiler til utallige danske og udenlandske institutioner og virksomheder og bidraget til udsmykningen af mere end 200 danske kirker. 

Siden 1970’erne har hendes virksomhed, Spindegården, ligget i Aabenraa, hvor hun gjort sit håndværk til en forretning, der stadig er efterspørgsel efter. Alt fra Vedels hånd er kendetegnet ved høj kvalitet, smukke farver og enkle mønstre.

I podcastserien Håndens arbejdere fortæller Hanne Vedel om de tilfældigheder, der bragte hende ind på vævens veje og hun fortæller, hvorfor hun ind imellem kan blive træt af de høje krav, hun stiller til sig selv og sit arbejde, men alligevel bliver hun ved.

Medvirkende: Væver Hanne Vedel. www.spindegaarden.com

Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.

Håndens arbejdere 1: Hanne Vedel: Jeg er nødt til at blive ved

Væver Inge Bjørn er født i 1925 og har gennem det meste af sit voksenliv arbejdet med tekstil.  Hun har været cyklende sylærer. Hun har i 40 år arbejdet som tekstillærer på Askov Højskole og hendes tid på skolen betragtes som en epoke. 

Hun har arbejdet sammen med Asger Jorn og hun har skrevet en bog, der næsten er en bibel for alle, der interessere sig for tekstilarbejde og -historie. Og så har hun vævet billedtæpper til udstillingerne og udsmykning rundt om i Danmark.

I 2019 købte Statens Museum for Kunst nogle af hendes værker, for hendes plantefarvede garner, smukke kompositioner og inspiration fra natur og historie er ikke kun vidnesbyrd om fortiden. Det er kunst, der taler til nutiden. 

I podcastenserien Håndens arbejdere fortæller Inge Bjørn om sit arbejde, opvæksten i Himmerland, Jorn og årene på Askov, hvor hun var underviser og kunstner. Kunsthistoriker Ida Schyum fortæller om Bjørns aktualitet i 2021.

Medvirkende: Væver Inge Bjørn. Kurator og kunsthistoriker Ida Schyum

Post produktion: Henrik Pahlke
Håndens arbejdere er en række podcasts på seks afsnit om danske kvindelige vævere født før 1950. Serien er tilrettelagt og produceret af Dorthe Chakravarty og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden. De seks afsnit vil blive sendt i løbet af 2021.

Håndens arbejdere 2: Inge Bjørn: Mine værker skal ud og leve

Retten til abort - en frihedskamp, episode 3: 
Arbejderkvinderne og den fri abort

I 1920’erne begynder en gruppe kvinder at tale om retten til fri abort. Det er arbejderkvinderne, som hver dag mærker, hvad det vil sige både at passe deres arbejde og de mange børn i hjemmet. 

De ønsker prævention, seksualoplysning og fri abort for at mindske antallet af uønskede graviditeter og illegale aborter. 

Museumsinspektør Rikke Lie Halberg fra Arbejdermuseet fortæller om kvindernes stormøde, som fandt sted i den store festsal i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade.


Medvirkende: Museumsinspektør Rikke Lie Halberg, Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty.
Oplæsning fra: Tove Ditlevsen: Barndommens gade.
Sendt første gang: Marts 2023
Tilrettelæggelse og produktion: Sarah von Essen og Dorthe Chakravarty
Følg: @abortaaret på Instagram

Musik:
https://pixabay.com/music/upbeat-chill-abstract-intention-12099/
https://pixabay.com/music/solo-guitar-the-beat-of-nature-122841/

RTA_E3: Arbejderkvindernes kamp

Fængselshistorier

I 2023 er det 75 år siden Danmark fik de første kvindelige præster. En af dem var Ruth Vermehren, som også blev Danmarks første kvindelige fængselspræst. Vermehren vidste fra sit frivillige arbejde på kvindeafdelingen i Vestre Fængsel, at det var nødvendigt med kvindelige præster for at skabe fortrolighed til de udsatte fanger. 
Hun arbejdede livslangt for de indsattes rettigheder, og hendes virke var båret af hendes utrættelige opmærksomhed på det foragtede menneske. Vermehren var en stor inspiration for den nu pensionerede fængselspræst Carl Lomholt, der fortæller om Danmarks første kvindelige fængselspræst.

Medvirkende:
Pensioneret fængselspræst Carl Lomholt

Fængselshistorier er et samarbejde mellem Fængselshistorisk Selskab og Dorthe Chakravarty. Læs mere på www.faengselshistorie.dk

Fængselshistorier 4: Danmarks første kvindelige fængselspræst

Bess Nielsen er tekstildesigner og bor i Paris, hvor hun i mange år har drevet forretningen Khadi&Co

Hun er født i 1943 og i hendes liv har hun været vidt omkring, men der har altid været en rød tråd, nemlig Indien og politikeren Mahatma Gandhi, der førte landet frem til selvstændighed. En del af hans kamp for uafhængighed var at spinde og væve klæde til sit eget tøj, nemlig khadi i hvid bomuld.

Bess Nielsen har været i Danmark, og hun fortæller om Indien, khadi, musik i tekstiler og om, hvorfor hun ikke vil sælge hverken sin sjæl eller arbejde til djævelen.

Læs mere på https://khadiandco.com/

HåndensArbejdere: Bess Nielsen: Selvstændighed og enkelhed

Det er sjældent, at betjente og fængselsledelse hjælper fanger med at flygte, men det skete under besættelsen i Danmark. Signe Vase er historiker, ansat i Rigspolitiet, frivillig i Fængselshistorisk Selskab, og hun fortæller om de modstandsfolk, der mellem 1944-1945 blev befriet fra danske fængsler i farefulde befrielsesaktioner.

Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: https://faengselshistorie.dk/

S.3:E5: Befrielsen af modstandsfolk under besættelsen

En tidlig morgen i november 1892 blev fange Jens Nielsen henrettet i Horsens Strafanstalt. Det var den sidste danske henrettelse i fredstid, og det var en dramatisk dag i både fængslets og Danmarks historie. Dengang var strafanstalten et moderne fængsel med et formål: at forbedre fangerne, ikke slå dem ihjel. 

Hør museumsinspektør Anne Cathrine Nagel Christensen fortælle historien om Jens Nielsen.

Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. 
Se mere på: faengselshistorie.dk/

S3.E4: Danmarks sidste henrettelse i fredstid

Emil er tidligere straffet og frivillig i Cafe Exit, hvor han står for caféens madklub og laver pædagogisk gældsrådgivning. Han fortæller om sin fortid som kriminel stofmisbruger, og hvordan mødet med fængselspræst Erik Adrian blev hans vej ud af fængslet og ind i cafeens arbejde og aktiviteter. 

Cafe Exit er et samlingssted for nuværende og tidligere indsatte, og organisationsleder Peter Dexters fortæller om caféen, som ligger i København, Aarhus og Odense.

Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. 
Se mere på: faengselshistorie.dk/

S3.E3: Cafe Exit - et liv efter fængslet

Alfred er en velvoksen golden retriever, der sammen med Klaus Schelander har arbejdet på udslusningenspensionen Skejby ved Aarhus. Klaus Schelander var ansat som enhedschef, og sammen med sine kollegaer og Alfred arbejdede han med at bringe kriminelle beboere tilbage til et liv udenfor fængslet. Det skete ved at lade de dømte bo sammen med ikke-kriminelle personer og anvende det pædagogiske begreb ”det fælles tredje”, hvor en hund som Alfred var vigtig. 
Schelander fortæller om stedets historie, som begyndte i 1970’erne, hvor synet på udslusning var helt anderledes end i dag.

Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

S3.E2: Udslusning, vejen væk fra fængslet

William Rentzmann er tidligere direktør i Kriminalforsorgen og tidligere formand for Fængselshistoriske Selskab. Han fortæller om dengang, fanger kunne opnå privilegier, der gjorde livet nemmere under afsoningen. Det ændrede sig i 1970’erne under Lars Norskov Nielsen, der var direktør i Fængselsvæsnet. Her blev William Rentzmann ansat som ung jurist, og han oplevede, hvordan rettighedsbegrebet blev afgørende. Siden blev han vicedirektør og direktør i Kriminalforsorgen, hvor normalisering og humanisme var blandt de vigtige ledetråde i hans arbejde.

Fængselshistorier er produceret og tilrettelagt af Dorthe Chakravarty i samarbejde med Fængselshistorisk Selskab. Se mere på: faengselshistorie.dk/

S3.E1: Privilegier og rettigheder

I en tid hvor trykte aviser og blade langsomt men sikkert forsvinder fra mediebilledet, har Rigetta Klint lanceret et bookazine om håndværk. En smuk og stilsikker udgivelse, der to gange om året sætter fokus på godt håndværk og ressourcernes værdi. For Rigetta Klint, der har en fortid som designer, er det vigtigt, at bladets indhold påvirker læserne, så ord, billeder og de mange reportager sætter spor i de samtaler, vi har med hinanden. Bladet skal gøre en forskel. Hør Rigetta Klint fortælle om sin tid som designer, om håndværkets værdi og om at leve højt på bladets gode modtagelse i hele verdenen.

Læs mere om Rigetta Klint og Håndværk på: https://www.haandvaerkbookazine.com/

Rigetta Klint om Håndværk

Kom med journalist Karen Dich ind i Det Feministiske Bibliotek, hvor hun sætter fokus på litteratur og feminisme. Efter år som fastansat journalist med fokus på ligestilling, er Karen Dich nu blevet selvstændig og arbejder blandt andet med litteraturformidling på Instagram-profilen Den Feministiske Bibliotek, hvor hun generøst deler ud af viden og analyser af spændende litteratur. 
Hør hende fortælle om vejen ind til ligestillingsfeltet, som ofte er en kampplads – hun er drevet af mod og indignation. Karen Dich fortæller også, hvordan hun har bygget sin virksomhed op og kommer med gode læsetips om skøn- og faglitteratur.

Læs mere om Det Feministiske Bibliotek:
https://www.instagram.com/feministisk_bibliotek/
Følg også Karen Dich på LinkedIn hvor hun skriver om op- og nedture som selvstændig.


Karen Dich om Det Feministiske Bibliotek

Nan Rostock læste en bog og blev inspireret til at lave et firma, hvor hun producerer og sælger den sidste skjorte – også kaldet en ligskjorte. 
Hør hende fortælle, hvorfor hun besluttede at lave virksomheden Within Life, som er et fint og poetisk univers, hvor hun ønsker at skabe nye samtaler om begravelsesritualer. 
Nan Rostock har skabt en kollektion af smukke skjorter, og i etableringen af virksomheden stiftede hun bekendtskab med bedemandsbranchen, fik bistand fra et erhvervshus og har gjort sig mange erfaringer og overvejelser om det at sælge en skjorte, der kræver en snak om døden. 

Se mere på https://www.withinlife.dk/ og følg også Nan på LinkedIn, hvor jeg lærte hende og hendes forretning af kende.

Nan Rostock om Within Life

Bushra Hanif er ved at skrive de sidste sider i sin ph.d., der handler om vold mod kvinder. Et pionerarbejde hvor hun viser, at kvinder i voldsramte forhold gør modstand. Ikke med mere vold, men i deres respons på volden og i mange af dagligdagens små handlinger. 

Hendes arbejde viser også, at systemet ofte knytter voldudsatte minoritetsetniske kvinder og den vold, de oplever, med religiøse og kulturelle årsager. Nogle gange er der tale om social kontrol og ære, men ofte er vold simpelthen bare vold. Og nogle gange er tro og religion vejen væk fra volden.

Vigtige pointer, som viser nye veje i arbejdet med vold mod kvinder, men som også provokerer og vækker vrede. Ikke mindst når de bliver fremsat af en, som Bushra Hanif omtaler sig selv, brun forsker og feminist.

Læs mere om Bushra og hendes arbejde på Instagram og LinkedIn:
https://www.instagram.com/bushrahanifphd/

Bushra Hanif om forskning i vold mod kvinder

Ingen undgår sorg – desværre heller ikke børn. Tina Hofman Wolff er en vidunderlig lærer (det ved jeg, fordi hun har været lærer for mine børn) og har skrevet bogen ”Børn i skyggen af sorg”, som netop er udkommet. Det er en bog fuld af viden, konkrete råd og fortællinger, blandt andet om hendes egne oplevelser med sygdom i den nærmeste familie. 

Hun fortæller om sorgen i sin barndom og om hvordan hun i dag privat og professionelt arbejder med børn og deres vej gennem sygdom, tab og livets smertefulde forandringer.

Følg Tina Hofman Wolff på hendes LinkedIn-profil og læs mere om bogen her:
https://muusmann-forlag.dk/boern-i-skyggen-af-sorg/


Tina Hofman Wolff om børn i skyggen af sorg

Jeg besøgte i sidste uge zoolog Sophie Lund Rasmussen, også kendt som Dr. Pindsvin, for at interviewe hende om forskning i pindsvin. Da jeg kom, var hun med egne ord ”skidesur”. Årsagen var en netop udgivet liste over de mest citerede forskere i Danmark, hvor hun ikke figurerer på trods af en lang oversigt over medier, hun har udtalt sig til i 2024. 

Hør hende fortælle, hvorfor hun er vred og hvorfor hun elsker at formidle og fortælle om sin forskning i Danmark og på Oxford University, hvor hun er ansat. Og hør hende tale om pindsvinet og historiens første kys – et stykke forskning, der gik viralt.



Sophie Lund Rasmussen om formidling og forskning i pindsvin og det første kys

E1: Tekstil omtanke - introduktion

Forstander Helle Mogensen fortæller om "Tekstil Omtanke", et ambitiøst og omfattende projekt fra Skals – Højskolen for håndarbejde og design, hvor der sættes fokus på håndværk, teknik og materialer. 
I podcasten kan du møde elever og lærere, der deler ud af deres enorme viden om strik, broderi, farver, teknik, dragthistorie og tekstilernes anvendelighed i en moderne verden med stærke rødder til fortiden.

Medvirkende: 
Frida Julia Loges
Helle Mogensen

Nordea-fonden støtter Tekstil Omtanke

E1: Tekstil omtanke - introduktion

På Højskolen i Skals er tekstilhaven ikke kun til pryd og pragt, den er til nytte, for mange af planterne kan bruges til at farve garn. Louise Schelde Frederiksen fortæller om gode planter til farvning og om plantefarvningens historie, hvor sort og rød trækker kulørte spor over verdenskortet. Mød også elev Sara Husted Kristensen, der væver klude til sig selv og sin familie og efterstræber, at farverne passer til de personer, der skal bruge de håndvævede klude. 

Medvirkende:
Louise Schelde Frederiksen
Sara Husted Kristensen

Se mere på
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:103

Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden

Tekstil Omtanke E2: Planternes farverige historie

Habitten er en flydende ide, der lever omkring kroppen, fortæller modehistoriker Kjerstin Vedel, når hun sætter fokus på habittens lange liv. For det perfekte snit – og den helt rigtige vinterfrakke, som en af skolens kursister er ved at sy – skriver sig ind i en tradition af frakker, jakker og klædedragt, som handler om, hvordan vi vil vise os frem i verden. 

Se de omtalte billeder her:
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:104

Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden.

Medvirkende: 
Kjerstin Vedel
Björk Ottósdóttir 
Henriette Roed Nielsen

Tekstil Omtanke: E3: Den sorte krop – habittens historie

Strikdesigner Hanne Rimmen ved alt om strik og strikhistorie. Hun deler ud af sin viden; at lade mønstre og farver løbe over pindene har nemlig en lang kulturhistorie, som handler om geografi, stjernehimmel og søfolks kendetegn. 

Få også gode råd til at komme i gang med mønsterstrik og mød elev Rose Rasch Bøtcher, der lapper og passer godt på sine striktrøjer, som er fulde af fortællinger og minder.

Medvirkende: 
Hanne Rimmen
Rose Rasch Bøtcher

Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden

Læs mere:
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:105

Tekstil Omtanke E4: Strik i mønster, farver og med et langt liv

Lis Ahrenkiel er håndarbejdslærer og har det meste af sit liv været optaget af og arbejdet med håndarbejde, som for hende er langt mere end æstetik. Det er håndværk, teknik og ikke mindst kulturbærende. Hun fortæller om hedebobsyning, schweizerklude, og hvordan broderiet har ændret sig gennem tider og generationer. 
Elev Carmen Brockstedt Burer viser broderier, hun har lavet, mens hun er på Skals. Det er ikke hedebo, men perlebroderi og mønstre efter inspiration fra både en tatovering og hendes mors kolonihave.

Medvirkende: 
Lis Ahrenkiel
Carmen Brockstedt Burer

Links: 
https://skalshaandarbejdsskole.dk/tekstil-omtanke/podcast?itemId=ItemBox:106

Tekstil Omtanke er støttet af Nordea-Fonden

Tekstil Omtanke E5: Hedebosyning og tatovering

Københavns Universitet og Medicinsk Museion rejser snart en statue af Nielsine Nielsen – Danmarks første kvindelige akademiker og læge. 
Sarah von Essen og jeg taler om Nielsine Nielsen og det stykke danmarkshistorie, vi har rullet ud i vores bog om skipperdatteren fra Svendborg, der brød det patriarkalske murværk på Københavns Universitet og banede vejen for kvindelige studerende. 
Og så taler vi også om hvorfor – eller hvorfor ikke – vi skal have statuer af historiens kvinder i det offentlige rum.

Nielsine Nielsen - Danmarks første kvindelige læge

Jesper Zeihlund ejer det kulinariske rådgivningsfirma Local Foodmind, hvor han arbejder for at få Danmarks mange lokale fødevarer solidt placeret i et større samfundssystem, så alle – ikke kun en lille lukket kreds af madglade storbyborgere - kan få glæde af alt det grønne og spiselige, der bliver dyrket i hele landet. 
Hør ham fortælle om dansk madkultur, madborgerhuse og hvorfor madlavning bør være et talentspor på linje med naturfag og sport for børn og unge.

Læs mere om Zeilunds arbejde, Fortiden i fremtidens mad og Lammefjordens Spisekammer:

https://localfoodmind.dk/
https://fvm.dk/arbejdsomraader/foedevarer/fortiden-i-fremtidens-mad
https://www.madensfolkemode.dk/events-2024/ministeriet-for-foedevarer-landbrug-og-fiskeri/lancering-af-projekt-fortiden-i-fremtidens-mad/
https://lammefjordens-spisekammer.dk/ (ikke reklame, bare info)


Jesper Zeihlund om dansk madkultur og gode råvarer

Få ingredienser og gode råvarer er nøgleordene for gastronomisk iværksætter Povl Lønberg Rasmussen. Han fortæller om sin kulinariske arv og køkkenkompetencer, som han har arvet fra sin mor, husholdningslærerinden. Hør ham fortælle, hvorfor og hvordan vi skal og kan lære en hel masse fra fortidens køkkenliv.

Povls IG-profil hedder Den Tabte Smag: https://www.instagram.com/dentabtesmag/

Povl Lønberg Rasmussen om den tabte smag

Salomon Sumbel er begravet på Den Jødiske Begravelsesplads på Nørrebro. Historiker og forfatter Bent Blüdnikow fortæller om de danske-marrokanske forbindelser, der i 1700-tallet involverede jødiske personligheder, blandt andet familien Sumbel. 

Det er en kulørt historie om pirater, en brændende fregat, kærlighed i gældsfængslet og alt muligt andet, som ikke bare er en god historie men også er et forrygende indblik i fortidens skæbneberetninger trukket ud af alverdens arkiver og endt i Blüdnikows anmelderroste bog "Grænseløse jøder - Spillet om Danmark og Marokko i 1700-tallet."

Taletid: Bent Blüdnikow: Salomon Sumbels eftermæle

Vidunderlige farver og fabulerende mønstre hænger i løbende metermål på Designmuseum Danmark, der med udstillingen Trykkraft sætter fokus på dansk stoftryk i 100 år. Museumsinspektør Kirsten Toftegaard fortæller om pionererne og alle de andre, som har været med til at sætte farver og mønstre på dansk boligkultur i årtier. 
Det er en fascinerende fortælling om håndværk, kunst, design og tekstiler, som bærer på beretninger om traditioner, kvindearbejde og stoftrykkets frihed og poesi.

Læs mere om udstillingen: https://designmuseum.dk/udstilling/trykkraft/

Taletid: Kirsten Toftegaard om udstillingen Trykkraft

Olga Eggers gik fra at være feminist til at være nazist i mellemkrigstidens Danmark. Historiker Sofie Lene Bak har skrevet en biografi om forfatteren og kvindesagskæmperen Olga Eggers og hendes dramatiske liv, som kulminerer med rolle som en af besættelsestidens mest ekstreme nazister.

Taletid: Olga Eggers - fra feminist til nazist

Da kultusministeren gik på horehus, kom der gang i debatten om den seksuelle moral. En debat der har kørt op og ned i bølger siden sidste del af 1800-tallet, hvor sædelighedsfejden rullede. Historiker Cecilie Bønnelycke fortæller om fejden, der handlede om krop, seksualitet og ægteskab.

Med kultusministeren på horehus

Lugt til en køkkenmødding og mærk stenalderen med alle sanser. 15. juni 2019 åbner Stenaldercentret Ertebølle et stort udendørsareal, hvor alle kan opleve ertebøllefolkets liv ved den rislende bæk, i hytterne og ved bålet, hvor de mange østers blev spist. 

Centerleder og arkæolog Louise Villadsen fortæller og viser rundt.

Vil du se billeder fra stenaldercentret så følg med Facebook: Dorthe Chakravarty Podcast

Tilbage til stenalderen

Danmark fik sin første børnelov i 1905. Det betød, at stat og kommuner påtog sig ansvaret for at fjerne børn fra hjem, hvor familielivet gik galt. 

Historiker Cecilie Bjerre fortæller om sin nye bog Når Staten bliver far og mor, hvor hun sætter fokus på børneværnets arbejde og de børn, der blev anbragt frem til 1975.

Børneværnet hører i dag til fortiden, alligevel er det historie, der taler ind i nutidens anbringelser af børn og unge.

Når staten er far og mor udkommer 26. februar 2021 på Syddansk Universitetsforlag.

Når staten er far og mor

Podcast om historie, kultur, litteratur, forskning - og iværksætteri. 
Du kan også lytte med alle de steder, du normalt henter dine podcasts. Søg efter Dorthe Chakravarty.
Reklamefrit - gratis. Så del gerne, hvis du kan lide det, du har hørt.

Se mere på www.dorthechakravarty.dk

Dorthe Chakravarty

Popular tracks