Plan B

Samme Procedure

Caroline

lyrik:

Jeg kom, jeg så, jeg indså alt for sent
Jeg allerede havde tabt
Med den ene fod i graven og den anden
Bundet op på kontrakt
For vejen er lagt klar nu har du bare
At sige mæh med maner
Men 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Jeg er ikke med mere

Men det er for tidligt at gå hjem
Det er for sent at blive skør
Ville De helst have været fri
Skulle De have sagt det noget før

Nu kommer jeg og går ikke som jeg vil
Men som jeg får fortalt
Og samler på de sidste sørgeligste rester
Før det går for galt
Og prøver desperat på at undgå 
den fordærvede lugt
Af lediggang der gennemsyrer alt
Og jager os på flugt

Men det er for tidligt at gå hjem
Det er for sent at blive skør
Ville De helst have været fri
Skulle De have sagt det noget før


På Flugt

lyrik:

Du kender kanonen fra A til Å
Citerer søde ord der selv kan gå
Og med korrekt accent at sige dem på
Selv så stiv at du knap kan stå
Med sakkarin til skeen selv kan stå
Himler op om himler som du ikke kan nå

Du kender alt til det og dit og dat
Har været der og prøvet lidt af hvert
Og lærer ud af alt hvad du har lært
Alt imens jeg tømmer den sidste sjat
Og uret snegler sig fra 2 til 3
Og jeg bukker og jeg nejer og tager hatten af

Løs på lektien, knægt, og mærk mit ord
Og skriv det ned til når du selv bliver stor
I skygger lange og på timer små
Du har så travlt at du ikke tør gå

Og du dvæler ved din tanke smager på dit ord
For det skal plantes i den fineste jord
Og leveres med et soundtrack af englekor
Og graves ned der hvor guldgræsset gror
Men hele lortet det går op i røg
Fylder lokalet og bliver baggrundsstøj

Og så en sidste ting og så en til
Tag og se min sump og så se dig selv
I skygger lange og på timer små
Du er altid til at stole på


Du har så Travlt

lyrik:

Jeg sprang over muren igen i nat
Til evighedens park
Hvor træer vokser vildt, langt længere
End deres døde bark
Og hvor tågen ligger tungere
End det grå daggrys lys
Og river muren ned imellem
Drømmeri og rus

For ingen sten kan holde sig
Til bogstaver og tal
Og ingen kender forskellen
På frihed og forfald

Jeg fared’ vild igen i nat
Imens jeg ledte blindt
Imellem stenene efter en
Jeg gerne vi’ ha’ vendt
Og jeg satte mig og græd af grin
I det dugvåde græs
Og brækked’ mig på jorden
 Udfor nr. nogen-og-tres

For ingen sten kan holde på
Det desperate kald
Der hænger frit i luften
Imellem frihed og forfald

Og jeg stavred’ blindt videre uden balancestang
Hen ad en tankestreg
Indtil jeg helt tilfældigt fandt
Tilbage til en vej

Og ud igen i gaden, under neonlys og glas
Så langt, så godt, såfremt jeg fandt tilbage til min plads

Men ingen mand kan nøjes nu
For gaden er for smal
Når man har været fjæs til fjæs
Med frihed og forfald

Men jeg kanter mig igennem morgensolens København
Tilbage til hvor jeg kom fra, og til døren med dit navn


Frihed og Forfald

lyrik:

Der er vagtskifte på himlen
Og solen tæller drikkepenge op
Og brokker sig i smug
Ned i den halvtomme kop
Og sætter sig om til sin fyraftensøl
På den anden side af jorden
Og hvis erfaring har noget at skulle have sagt
Sidder han der til næste morgen

Der er vagtskifte på himlen
Men månen hun er allerede fuld
Som hun vaklende indtager sin vanlige plads
Og giver natten sin første guld
Og stjernerne de skråler
Og skyer ryger rummet til
Og hele himlen falder pladask 
når månen skinner, når hun vil


Dygtig Hund