Mellem Østerlars og Østermarie
gik en person 
hverken dreng eller pige
mand eller kvinde
undervejs sang de 
de kønnede navne på

Helligpeder Havn 
Ibsker og Klemensker 
Knudsker og Nylars 
Pedersker, Poulsker 
Bodilsker, Vestermarie

En person 
hverken dreng eller pige
mand eller kvinde
ankom til Rønne 
købte billetten hjem
ikke til hurtige Max 
ej heller træge Povl Anker 
Sejled til Ystad i solskin
med Express 1
Nynnede dette vers
ude på soldækket

Helligpeder Havn 
Ibsker og Klemensker 
Knudsker og Nylars 
Pedersker, Poulsker 
Bodilsker, Vestermarie

Bolsker er Bodilsker
for en turist
men en kirke til Bodil 
er kirke til Budolf
Budolf, det binære rensdyr
var abbed i England
og helgen, lost in translation
Bodilsker (Bolsker), 
Bornholm, lyder feminin
Budolfi (dom)kirke, Aalborg
er maskulin

Helligpeder Havn 
Ibsker og Klemensker 
Knudsker og Nylars 
Pedersker, Poulsker 
Bodilsker, Vestermarie

En person 
hverken dreng eller pige
mand eller kvinde
ham eller hende
hun eller han
bare Kris

Mellem Østerlars og Østermarie (Viser viser)

Der var en bonde fra Knebel, som fik
bank af en bande i Århus
Han kom med hamp til en lille butik
der solgte grøn hokus pokus
Uden for Ringgaden mødte hans vogn
ti hætteklædte personer
De gav ik fuck for hans snak og for lov’n
Gøbben var fuld af patroner

En tog hans træsko, og en tog hans hat
en tog hans hullede bukser
En tog hans skjorte, og tre slog hans kat
to gav de andre instrukser 
Ingen ku tro, hvis ikke der var
en til, som filmed det hele
Sådan en tæskeholdsdokumentar
som Jyllandsposten sku dele

På netavisen fortalte man snart
hvad der så skete med manden
En motorcykelbetjent i høj fart
fik nøgen bonde i panden
Begge ku ikke selv gå i et år
Hvad skal vi lære af sagen
Dyrket lokalt som på molboens gård
bander vil dræbe for smagen

Der var en bonde fra Knebel (Viser viser)

I Harboøre levede engang en gammel fisker, der var blevet blind
Han havde slugt et ekkolod, og bølger fra hans indre kunne finde ting
der var væk
Ja, ligegyldig hvad han tabte
sonar fandt det, når han gabte
Op steg gutturale lyde 
som kun flagermus kan tyde

Slet ingenting forsvandt i 13 år i træk, til Halloween i ’14 kom
Han ledte efter slikkepinde, da der skød to sorte lædervinger frem
fra hans ryg
De stakkels børn, der stod ved døren
alle savner Lis og Søren
Han flygtede til Bovbjerg fyr
og lever nu der som vampyr

I Harboøre tror man, Høfde 42’s giftdepot har spillet ind
Hvis hverken Cheminova eller staten er til horror, må fortællingen
være sand
Men uanset om gubben dræber
om han drikker blod og ræber
kemisk affald truer mange
folk på Harboøre Tange

… og dyrene og planterne og jorden, luften, vandet, som vi drikker af

I Harboøre levede engang (Viser viser)

(Tekst og melodi af Mads Eslund, til et maleri af Franciska Clausen)

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

I maleriet går hun over gevind
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Men skruen strammes, hun må hjem igen
til Aabenraa
til Aabenraa

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Franciska Clausen har en skrue løs 
Åh Aabenraa
Åh Aabenraa

Det slutter, som det hele startede 
i Aabenraa
i Aabenraa

Museumsportkort 10: Skruen, 1926-28

(Tekst og melodi af Mads Eslund, til et maleri af L.A. Ring)

Uddrag, konduiteliste: Banevogter 40
For Aaret attenfemogfirs: Banevogter 40
Ydre: almindeligt. 
Helbred: godt
Ydre: almindeligt. 
Helbred: godt

Almindelige Kundskaber: almindeligt gode 
Interesse for Tjenesten: almindeligt god
Dygtig. Paalidelig. 
Upaaklagelig. God
Dygtig. Paalidelig. 
Upaaklagelig. God

Attentreogfirs
maler Lauritz ham
vendt mod tidens fart
Toget er på vej

Træskotung men klar
Nummer fyrre står
foran skuret, og 
toget kommer der

Tæt på hjemmet, hvor
Lauritz’ syge far
venter på sin død
Toget kører væk

Ud af lille Ring
Lauritz Andersen
bærer samme navn
som sin fødeby

Uddrag, konduiteliste: Banevogter 40
For Aaret attenfemogfirs: Banevogter 40
Ydre: almindeligt. 
Helbred: godt
Ydre: almindeligt. 
Helbred: godt

Almindelige Kundskaber: almindeligt gode 
Interesse for Tjenesten: almindeligt god
Dygtig. Paalidelig. 
Upaaklagelig. God
Dygtig. Paalidelig. 
Upaaklagelig. God

Ring By, Hammer Sogn
Præstø Amt. Hans navn
Jørgen Frederik-
sen. I dobbelt blik

Kontrolleret af
arbejdsgiveren 
Står model til et 
landskabsmaleri

Uddrag, konduiteliste: Banevogter 40
For Aaret attenfemogfirs: Banevogter 40
Ydre: almindeligt. 
Helbred: godt
Ydre: almindeligt. 
Helbred: godt

Almindelige Kundskaber: almindeligt gode 
Interesse for Tjenesten: almindeligt god
Dygtig. Paalidelig. 
Upaaklagelig. God
Dygtig. Paalidelig. 
Upaaklagelig. God

Museumsportkort 9: Banevogteren, 1884

(Tekst og melodi af Mads Eslund, til et maleri af Oluf Høst. TIL RENÉ FIFTY) 

Disse ord med b
Bokul, Bognemark, Bornholm
Bål og brand
Barbarossa, Barvinkove 

Vinternat i øst
sydvesthimmel
Oluf Høst 
Ole W. Høst 

O som i Orions bælte
Prik prik prik er lige over 
Gudhjem sover
Ord som farver
Bogstav klinger

O som oliemaling skinner
En vokal i skyggen fra
konsonanten 
Ascendanten 
Abstraktionen

Ole W. Høst
Waffen SS
Regiment Westland 
Panzerdivision Wiking
Fritz Waschnitius
Knud W. Jensen
Ole Wivel 

Disse ord med b
Bokul, Bognemark, Bornholm
Bål og brand
Barbarossa, Barvinkove

Vinternat i øst
sydvesthimmel
Oluf Høst 
Ole W. Høst

Museumsportkort 8: Vinternat, sydvesthimmel, 1950

(Tekst og melodi af Mads Eslund, til et maleri af Anna Ancher)

Der er en dørkarm, blå, i Jerup, to par træsko
I gangen, nærmest, står et barns par parallelt
med dørens tærskel. På den anden side af den
er der en voksens større par med snuden vendt

mod mig, der kigger fra det samme rum, hvor barnets
små træsko står, men hey, jeg er jo ikke dér 
Jeg har betalt entré til Skagens kunstmuseum
I middagsstunden kan jeg få den tanke, at

de træsko flyder rundt som skibe sat på gulvet
Jeg tænker på dit navn med kæde i og tungt 
De skvulper i et lys fra ruden i et bryggers
I morges lå en hel convoy ved Grenens spids 

Jeg tænker på, at far og søn er midt i søvnen
De får en lur, fortjent, fra dagligdagens slid
mens min turistkrop bare dasker solbrun gennem
en sal med Krøyers måske bedste maleri

Du er den største her og eneste lokale
Du er en kvinde blandt en masse mindre mænd
Du har et let og livligt flimmer i din ramme
Jeg ved, at du er vokset op på mit hotel

Museumspostkort 4: I middagsstunden, 1914

(Tekst og melodi af Mads Eslund, til et maleri af Kirsten Kjær. TIL INGRID NYMO)

Hvad tænker Ingrid på 
ved sin grå SOSU-bil 
Hun er holdt ind til siden 
steget ud som Chanel før Chanel 
Nybagt student i en trist uniform 
i pausen mellem borger og borger 
Dette divamoment som Coco in spe 
efter glidestykke og støttestrømper 
med filmplakatens smøg 
på Kystvejen i Thy 
er drømmen om en stor 
og skønnere verden 

Himlen er høj og blå
Revling og hedelyng vokser
blandt klokkelyng og klokke-ensian
krybende pil, tranebær og mosebølle
Det tænker Ingrid næppe på
næppe lige nu

Hvad tænker Ingrid på 
Hun var rå, Kirsten Kjær 
ikke pæn som de andre 
Hun stak af hjemmefra, fra sin mand 
Autodidakt, på et stærkt selvportræt 
fra før Californien forlades 
har hun grøn page og står med rød åben mund 
Kan man møde sig selv i sidespejlet
med samme vilde blik 
som ”Hjertets vagabond” 
i denne cirka firs 
år senere verden 

Himlen er høj og blå
Revling og hedelyng vokser
blandt klokkelyng og klokke-ensian
krybende pil, tranebær og mosebølle
Det tænker Ingrid næppe på
næppe lige nu

Kan man vide 
hvad de døde tænkte
tænker jeg, at Ingrid tænker 
Kirsten tænkte nej 
jeg er ikke som hos Karen 
Var Frode Kirstens Étienne 
og Anders hendes Boy Capel 
Nej, de var jo bare helt sig selv
lissom Coco var sig selv 
og Kirsten var sig selv 
og jeg er mig selv
tænker Ingrid 
tænker jeg

Himlen er høj og blå
Revling og hedelyng vokser
blandt klokkelyng og klokke-ensian
krybende pil, tranebær og mosebølle
Det tænker Ingrid næppe på
næppe lige nu

Bilen er Swift og let
Bleer og liggesår viger
for læbestift og glimmerneglelak
flaskeøl, vin, våde kys i bløde tuer
Det tænker Ingrid netop på
netop lige nu

Museumspostkort 3: Selvportræt, Kalifornien, 1929

(Tekst og melodi af Mads Eslund, til en skulptur af Anton Laier)

Anton Laier og Aalborg Portland 
præst og producent
Kristus i cement 
og Judas får svinetarme 
i bugen fyldt med cement

Sådan blir det forhåndenværende 
søms princip til en strid
mellem magt og menig
om her og hinsides
Anton Laier autodafé

Aalborgs biskop har rævehale
Hans provst i fuldt ornat på en gris
som pisser midt under provstens tale
på kirkeminister Hermansen

Med pibekrave og i bikini 
står kirkeminister fru Bodil Koch 
i grå figur og med røde læber
i hånden holder hun penge nok

Skildret grotesk som på kalkmaleri
stemplet af samtiden som blasfemi 
Getsemane have lidt for sig
blir ødelagt af en omfartsvej

Anton Laier og Aalborg Portland 
præst og producent
Kristus i cement 
og Judas får svinetarme 
i bugen fyldt med cement

Sådan blir det forhåndenværende 
søms princip til en strid
mellem magt og menig
om her og hinsides
Anton Laier autodafé	

Præst under provst
Provst under biskop
Biskop under minister
Minister under Herren 
og lov og minister

Cement i medister 
Cement i medister

Må man brænde sit ler
i Elendigheds Ovn 
her i Hjallerup Sogn

selv fortolke sit kald
Nej, det er alt for galt
Undersøg ham mentalt

Anton Laier og Aalborg Portland 
præst og producent
Kristus i cement 
og Judas får svinetarme 
i bugen fyldt med cement

Sådan blir det forhåndenværende 
søms princip til en strid
mellem magt og menig
om her og hinsides
Anton Laier autodafé

Museumspostkort 2: Cementkrucifikset, 1936

(Tekst og melodi af Mads Eslund, til et maleri af Jens Søndergaard)

Haute couture ved Bovbjerg fyr
Catwalk ad trappe og høfde
Det er skumring, og månen sender 
et blegt lys ned over klinten, stranden

Ler og sand i kølig luft
Havet er mørkt og blik 
men lyden af en fløjte giver 
indtryk af et element i oprør
Kysten eroderes i øregangene
 
En tre meter høj skikkelse 
med sort, perlebesat slæb skrider 
langsomt ned og ud mod havet 
falder om på høfdens spids 

Nu kommer en lignende skikkelse
og intervallet gentages
til tolv kroppe ligger 
oven i hinanden 
i en bunke  
som pludselig går op i flammer 

Det hele ses fra en strandet sandpumper
JENS SØNDERGAARD står der på broen
med vesterhavsvindblæste versaler
Showet varer præcis en time 

Haute couture ved Bovbjerg fyr

Museumspostkort 1: Sct. Hans Aften, 1955

Det er en drøm, jeg tjener mange penge
Jeg lever over byen i et tårn
Men senere, det varer ikke længe 
da er jeg blevet kejser
af Vesterland og sætter mit hår
i Det hvide slot, hvor kejseren bor

Min dronning smiler stift på alle billeder
Prinsessen er min bedste adjudant
Når folket konfronterer mig med sandheder
så kalder jeg dem løgne 
og sort magi og gør, som jeg vil
Jeg har slået alt troværdigt ihjel

Min største fjende sidder ved en tiger
han selv har skudt, bedøvet med en pil
Han bruger gift og fjerner dem, der siger
de ikke kan li trolde
og truer ham i Østerland nu
Jeg har mærket, hvad hans troldehær ku

Vi leger kold krig midt i klimakrisen
den varmeste sæson på vores jord
I nord og sydpå smelter polarisen
Hvis ikke snart vi bomber 
vil havet skylle ham og mig bort
Vi kan lisså godt få tingene gjort

Jeg vågner, der er vådt på dynen, huden
Jeg ser, at jeg har tisset i min seng
Min lillebror har savlet lidt på puden
Et tordenvejr passerer 
Det brager højt, da lynet slår ned
i et hustag her i Næstved et sted

Det er en drøm, jeg tjener mange penge  (Viser viser)

Din søndag morgen lugter sødt af liljer
De står i vasen ved det åbne vindu
Og Nørrebro er nuttet, nærmest stille 
men formiddagen fucker med idyllen

I kådhed over toogtyve grader
vil hipstertyper holde fest i parken
Du håber, verdens største skybrud kommer 
og drukner soundsystemet, cyklen gemmer

Du mærker, du er ikke med i smilet
du øver foran spejlet, mens du siger: 
Jeg tror, der bor en lille Jeanne herinde

Det twister noget kraftfuldt, Halfdan skriver
Hvis du hørte himlen kalde ville
du vågne stærk og krydsklædt klar til kamp.

Nørrebro er nuttet (Viser viser)

Ikaros fra Ikast
fløj forbi en høj mast
kom for tæt på solen
oppe over skolen
Bivoks fra hans vinger
Dryppede på Inger
Hun var lige skredet
midt i samfundsfaget

Børneorm i Brande
Voksede sig grande
Da Sif sked i trussen
var der “hår” på “bussen”
‘Viberedens’ unger
skreg med vibetunger
over “tusindbenet”
Sif sad som forstenet

VUC i Varde
lukkes og Thor har det
sygt på stærke piller
da han helt blæst stiller
Yamahaen under
Viaduktens dunder
sikker på at toget
ikke gør ham noget

Voksen Uden Chance 
bragt ud af balance
ind i disse strofer
Jydekatastrofer 
Trist han ikke flygter
fra Arrivas lygter
Synd de ikke fatter
egne/bivoksklatter

Ikaros fra Ikast (Viser viser)

Mit trip: Jeg så en brandbil
der var lavet af en blåhval
Den blåhval var død
og malet helt rød
en udstoppet kæmpe med hjul på

Dens blæsehul skød skum op
på en silobrand i Esbjerg
Jeg råbte, vi sad
i bilen og græd
da hundredårshændelsen ramte

Nu ligger vi i kraken
i en klam og blæksort klynge
Tentaklerne skal
ha kød og metal
Om lidt er vi opløst i maven

Silobrand i Esbjerg (Viser viser)

Tåge

Dørene Lukas

Reidun danser Reiduns dans
Reidundansen danser Reidun
Reidun danser reidundansen

Ockham rager 
rager Reidun

en høstblomst
en papand 
en fjer

Rasmus Rask 
blev syg 
døde alt for ung

nørkler Anders 
fra Randers
og ler

på vej op til Reidun
konferencen i Oslo

Visen viser 
Remsen remser
Ser vi 
Vi ser

Reidun danser Reiduns dans
Reidundansen danser Reidun
Reidun danser reidundansen

Anders fra Randers
snart nøgen på Tøyen

‘Stayin’ Alive'
lød som ‘Stena Line' der

Visen viser
Remsen remser
Ser vi 
Vi ser

Skagerrak synger
natfærgen gynger

på vej op til Reidun
konferencen i Oslo

Reidun danser Reiduns dans
Reidundansen danser Reidun
Reidun danser reidundansen

Reidun danser (Viser viser)

Der var en bande i Århus, der fik
ram på en selvsikker bonde
Han kom fra Knebel med hør, hamp og strik
som holder hippier sunde
Uden for Ringgaden skar de hans dæk
ribbed totalt hans Ducato
Alle hans skud og hans skunk blev kørt væk
Han var helt tavs fra den dato

Tredje september blev dommen læst op
Tingrettens tekst var ik kringlet
Bondens erstatning blev stor, men hans krop
sad bar’ i stolen og dingled
Konen var rejst, og hans børn rejste med
Der var kun fortid tilbage
Drømmen om frilandsfamilieliv led
et knæk, bogstaveligt taget

Mon en morale ku være måske
molbohistoriens lære
Ringe mands plovskær blev skævt mest fordi 
han kørte rundt med geværet
ladt som en nybygger lovløs han selv
Ingen skal her bære våben
Sådan kan ordsproget opveje gæld
Græd ikke snot over tåben

Der var en bande i Århus (Viser viser)

Amager Stram

Hvad tænker Ingrid på

Tekst: Mads Eslund
Melodi: Tue West

Hvad tænker Ingrid på, når hun er midt i myldretid
På Østerport var linje H forsinket, men hun er nået frem 
I går var Asger ikke helt sig selv og lunefuld
Det var, som om han ikke kunne tale sandt, mon han skammer sig
Hun kan ikke huske, hvad hun har sagt
Han kan ikke huske, hvad han har sagt
Hun vil ikke svare på hans besked, før hun har fri fra job

Kan Asger ikke se, at han har sovet længe nok
Han ligner lidt sin far på måden, som han godt vil forsvinde på
Men tænker han om Ingrid, at hun altid vil ha ret
Han cykler hurtigt gennem stefansgaderegnen lige nu
Han vil ikke sige, hvad han har tænkt
Hun kan ikke gætte, hvad han har tænkt
Nej, han står og laver mælkehjerter, plat og baristasmart

For fanden, Ingrid, siger Asger, tænker Ingrid så
Du ligner lidt en gammel kønstereotypisk hønemor
Og sådan kan hun ofte tænke, mange forhold er
Vi lever alt for travlt og egoistisk sammen, det er trist
Hun har aldrig bollet med andre før
Han har aldrig fattet, hvad ansvar er
Men de elsker sikkert hinanden højt alligevel, ved hun godt 

På Stefansgade leger børnehaven Yggdrasil
I regntøj springer Carla, Ibrahim og Clive og Petra rundt 
De leger far og mor og mor og mor og far og far
Mens Ingrid tjekker mails, er Asgers kaffestamper blevet væk
Se, nu kigger solen bag skyen frem
Ingrid, hun har fri klokken kvart i fem
Asfalten er våd, og solen smiler stort, da den kysser den

– Den Rytmiske Højskole, Vig 15.-16. maj 2018

Hvad tænker Ingrid på Testrup 060618

Du taler om træet derude i haven

Tekst: Mads Eslund
Melodi: Thorbjørn Krogshede

Du taler om træet derude i haven
Du siger, kast et blik på det træ
Du siger, at træet er gammelt
Du taler om træet i haven
Du taler om dette træ
Du siger, se derude i haven
Du siger, dette træ er en ask
Du taler om asken i haven
Du siger, kig nu ordentlig på det
Du taler om dette træ
Det er træet derude, du taler om
Det er asketræet ude i haven			

Du taler om arme mod himlen
Du siger, at træet har fingre
Du siger, at fingrene griber Gud
Du taler om træet i haven
Du taler om træet som krop
Du siger, at stammen er ryg
Du siger, at barken ligner hud	
Du taler om træet i haven
Du siger, at rødderne plejer de døde
Du taler om dette træ
Du er træet derude, du taler om
Du er asketræet ude i haven

Du taler om træ, som er træ i sig selv
Du forsøger at tale om træet som sådan
Du forsøger at puste lidt liv ind i træ
I træ, som er træ, som er træ			


Omarbejdet version af digtet Nature morte. At nedskrive en tekst, man allerede har skrevet fra digtsamlingen Stærkt røde sokker til slidte blå jeans, Anblik 2005. Sunget af elever på efterårsholdet 2018, Testrup Højskole

Du taler om træet derude i haven

Tænk sig, jeg har kørt 20 kilometer

Tekst: Morten D. D. Hansen/Mads Eslund*
Melodi: Thorbjørn Krogshede

Tænk sig
jeg har kørt 20 kilometer 
og de første blomster, jeg ser
Jeg har kørt 25 kilometer 
og de første blomster, jeg ser
dem ser jeg herovre

Jeg kommer forbi en vejkant
en stejl vejkant
på relativ god jord
og endelig er der blomster

Der er rynket rose 
Der er kongepen 
Der er rødkløver
Og rundbælg her

Masser af musevikke
og bidende ranunkel
Der er agertidsel
Der flyver endda sommerfugle rundt

Der er røllike 
og perikon
Prikbladet perikon
og hvid okseøje oveni her

Der er blåhat 
Åh, der er blåhat

Tænk sig
jeg har kørt 20 kilometer 
og de første blomster, jeg ser
Jeg har kørt 25 kilometer 
og de første blomster, jeg ser
dem ser jeg herovre

Jeg kommer forbi en vejkant
en stejl vejkant
på relativ god jord
og endelig er der blomster

Så går vi op 
og kigger ud over 
den grønne ørken
op mod Yding Skovhøj 
ind mod Søhøjlandet

Og når jeg kigger her 
og til den anden side 
så er der ikke ét eneste 
andet levested

Tænk sig
jeg har kørt 20 kilometer 
og de første blomster, jeg ser
Jeg har kørt 25 kilometer 
og de første blomster, jeg ser
dem ser jeg herovre

Jeg kommer forbi en vejkant
en stejl vejkant
på relativ god jord
og endelig er der blomster

* Naturvejleder Morten D. D. Hansen: ”Live fra Felten” ved Østbirk 6. juni 2018 – bearbejdet og omarrangeret af Mads Eslund 311018

https://www.facebook.com/mortenddhansen/videos/10216893760395095/

Tænk sig, jeg har kørt 20 kilometer (Testrup 281118)

Tekst: Mads Eslund
Melodi: Tue West

Min mor var 17, da hun fødte mig
Min far var skæv og gik i hippietøj 
På Henrik Thomsens Vej i Birkerød
forlod min mor ham, det var efterår 
68
Hun skal ikke glemmes, selvom hun er død

Hun flytted først ind hos sin tante Kis 
men det var svært, for jeg var ofte syg
Så fik hun lejlighed og mødte Jens
På vej til job på færgen Helsingør
Helsingborg
Hun skal ikke glemmes, selvom hun er død

Jeg voksed op i en halvfjerserbrun 
og oliekrisepræget virk’lighed
En bilfri vintersøndag, Hillerød
kom lillebror til verden, et akut 
kejsersnit
Hun skal ikke glemmes, selvom hun er død

Men Jens fik vækket en latent dæmon
Han røg på Montebello, ud og ind
Da det var slut, gik mor i cølibat
og læste Marx på tysk, Das Kapital 
nat og dag
Hun skal ikke glemmes, selvom hun er død

Jeg var vel 10, da det blev politik
og nej til kernekraft, det handled om
I march på Gammel Køge Landevej
vi råbte alle sammen ”Hvad skal væk 
– Barsebäck!”
Hun skal ikke glemmes, selvom hun er død

Jeg var selv aktivist, til Muren faldt
men så blev venstrefløjen piftet helt
De sidste år, før kræften vandt, var mor
min egen tapre Rosa Luxemburg
Liebknecht, Karl!
Hun skal ikke glemmes, selvom hun er død

Vi fejrer 1. maj, men lige kår 
er ikke ligetil at kæmpe for 
Jeg hylder mor i dag og ber jer ta’ 
hinandens hænder. Sig så: ”Hvad skal ind 
– sol og vind!”
Hun skal ikke glemmes, selvom hun er død

Rosa Luxemburg

Blåhat: "Knive og gafler skal pege" (bandprojekt med Thorbjørn Krogshede) 
https://open.spotify.com/album/2KU7S6S5xokBG6Js9SXRUF?si=5uh_JZocReaf1jpeGvWTjw&nd=1
https://kniveoggaflerskalpege.blogspot.com/

Mads Eslund

Popular tracks