Podcastserien ”Tines Stemme” sætter fokus på Tine Brylds arbejde for de udstødte, udsatte og umælende.

Over seks episoder udfoldes Tine Brylds inspirerende liv og virke. Tilrettelægger Gitte Løkkegaard dykker i samspil med tidseksperter og fremtrædende personer fra Tine Brylds liv ned i den utrættelige socialrådgivers mere end 40-årige arbejde for de udstødte, udsatte og umælende i samfundet.

Podcasten udgives af Tine Bryld Prisen og TrygFonden. Hver episode fokuserer på en afsluttet historie om et fagligt kapitel i Tine Brylds liv.

I DENNE FJERDE EPISODE handler det om Tine Brylds arbejde på P4-programmet "Tværs", hvor hun i sit favnende fortrolighedsrum talte med tusinder danske unge med ondt i livet. Bryld kom til radioprogrammet i 1972, selvom hun i første omgang mente, at hun som 32-årig var for gammel til at rådgive unge. Hun kom på bedre tanker, og sluttede først sit virke i 2008. Tines arbejde i "Tværs" gjorde hende til et ikon. 

I de seks episoder kommer "Tines Stemme" rundt om Tine Brylds mange forskellige facetter og roller, der foruden arbejdet som socialrådgiver også inkluderede titler som forfatter, brevkasseredaktør og radiovært. Fra 1972 frem til 2008 rådgav hun unge om livets store og små problemer i programmet "Tværs".

Serien giver et unikt indblik i det arbejde, Trine Bryld var involveret i, og hvordan hun blev en af de mest indflydelsesrige og respekterede personer inden for socialt arbejde i Danmark.

En stor inspiration for mange

”Vi vil meget gerne videreformidle Tine Brylds historie, da hun igennem hele sin karriere var en kæmpe inspiration på det sociale område. Tine var en pioner inden for sit felt, og her 10 år efter hendes død, synes vi, at det er vigtigt at sætte fokus på hendes meget betydningsfulde arbejde, da det stadig er en stor inspiration for mange,” siger Gunvor Wibroe, formand for Tine Bryld Prisen.

Fortællingen om Brylds liv og virke understøttes af flere tideksperter, bl.a. Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Københavns Kommune og misbrugsekspert og Ida Koch, der var kollega til Tine Bryld på "Tværs", som sætter Tines arbejde ind i en historisk kontekst.

Derudover bidrager mennesker tæt på Tines liv, herunder Claus Bryld og datteren Lea Bryld, med indsigt i hendes liv og væsen.

De øvrige episoder handler blandt andet om:

- Tines arbejde i Mødrehjælpen i brydningstiden inden for den fri abort
- Tines pionerarbejde i narkotikabehandlingen i Danmark
- Christiania og Tines arbejde som translatør
- Grønland og det pionerarbejde, som Tine gjorde for landet
- Det sociale arbejde i privaten på Uraniavej

”Tines stemme” er tilgængelig på alle gængse podcasttjenester. Værten er journalist og forfatter Gitte Løkkegaard, der kendte Tine Bryld igennem mange år og står også bag biografien Tine Bryld – et lettere kaotisk ridt fra 2009.

Podcasten udgives af Tine Bryld Prisen og TrygFonden.

Læs mere på www.tinebryldprisen.dk

Credits: Vært: Gitte Løkkegaard. Musik: Niels Bech-Jessen, lydefterbearbejde: Peter Egevang, og interviewet med Tine er lavet af Erik Valeur og Frank Hvilsom.

Tines Stemme # 4 - Radioprogrammet Tværs, hvor Tine Bryld agerede hele Danmarks mor

”Stories to Tell” er titlen på et af de nye numre på Kasper Windings album ”The Test of Time, Pt.1”. Skulle man fortælle hele historien om Kasper Windings karriere ville der være mange historier at fortælle, og det ville kræve adskillige podcast-episoder.

Så i denne episode af POV Mediano Music gør han og Jan Eriksen nogle nedslag.
Det begyndte, da Kasper Winding som 14-årig skrev filmmusik til faren, Thomas Windings film ”Revolution i vandkanten”.

Podcasten kommer forbi det første pladeprojekt, Buki-Yamas, den for en generation ikoniske film ”Mig og Charlie”, jobbet som studiemusiker i New York for bl.a. The Rolling Stones.

"Oprindelig kom jeg med, fordi Keith Richards havde en ide om noget med to trommeslagere. Det var jo helt åndssvagt. For identiteten ligger jo i deres lyd. Så snart, der kommer en ny med, og trommer er meget markante, så forsvinder deres identitet lidt. Jeg endte op med at spille tamburin på et og stortromme på et andet nummer,” siger Kasper Winding. Hvilke numre fremgår af podcasten, hvor du også kan høre det ene nummer.

Det handler om solokarrieren, der gjorde Kasper Winding til superstjerne i 80’erne, indtil han valgte at skrue ned for ambitionsniveauet efter et angstanfald efter en koncert for tæt på 100.000 publikummer i Valby Parken. Evnen til at få en koncert for så mennesker til at virke meningsfyldt er kun givet få.

Det handler om inspirationen – måske – fra geniet Prince. Jobbet som (med)producer på to af 90ernes vigtigste danske album, Caroline Hendersons ”Cinemataztic” og C.V. Jørgensens ”Sjælland”.

”Det er sjældent, jeg græder, når jeg arbejder i studiet. Men det gjorde jeg der,” siger han om et af C.V.s numre.

På spørgsmålet, om der var en samlet vision for Hendersons plade – som Jan synes, han hører, svarer Winding storgrinende:

”Det var der overhovedet ikke.” Faktisk blev han fyret fra projektet, og kaldt tilbage igen.

Men det blev indledningen til samarbejdet og venskabet med Thomas Blachman – og senere fulgte det pludselige, overraskende verdenshit med singlen "Speechless" med Louise Norby på sang.

Og selvfølgelig handler det om det nye album, indspillet under Corona lockdown i Paris, hvor Winding har skrevet, "mit bedste nummer nogensinde", som han siger. Hør hvilket i podcasten, hvor der trækkes tråde helt frem mod situationen i Ukraine, og den verden, vi er ved at overlade til universets nåde og fromme.

Undervejs møder du i øvrigt en sanger, der var for fuld og skæv til at levere en meningsfyldt indsats i finalen i Det internationale Melodi Grand Prix.

Kasper Winding og karrieren: Fra Mig og Charly og C.V. Jørgensen til nye Corona-inspirerede sange

Mød Emil Prenter, et af Danmarks store skuespillertalenter

Den 31-årige skuespiller Emil Prenter regnes, som en af sin generations største talenter. Netop nu høster han lutter roser for sine præstation i titelrollen som Erasmus Montanus på Aarhus Teater.

”Emil Prenter er ganske forrygende flamboyant og øretæveindbydende bedrevidende”, skriver Jyllands Posten.

”Aarhus Teater råder i Emil Prenter over ét af dansk teaters allerstørste talenter lige nu”, skriver Morten Buckhøj.

Og selv skrev vi på POV: ”Emil Prenter fyrer den af som Erasmus Montanus i sæson-premieren på Aarhus Teater. Han har energi og overskud, charme og humor til at spille den selvfede og snobbede Rasmus Berg, der efter sin uddannelse på universitetet i København vender tilbage til landsbyen. Her påstår Erasmus Montanus, at jorden er rund.”

Emil Prenter blev færdiguddannet på som skuespiller ved Den Danske Scenekunstskole i København. Han har medvirket i Riget på Det Kongelige Teater, Selvtægt på Teater Momentum, inden han blev fast i ensemblet på Aarhus Teater, hvor han blandt andet har spillet med i forestillingerne Orestien, Teaterkoncert C.V. Jørgensen , Ordet, Cabaret og A Clockwork Orange. Emil Prenter har også medvirket i TV2-serien Sex og på Netflix i serien Skruk. "Jeg er et menneske som alle andre mennesker, som bare arbejder med skuespil. Jeg prøver bare på at være," siger Prenter i podcasten.

"Teatret er et sindssygt fedt rum, hvor man kan få lov til at give den gas og komme helt ud i det menneskelige sinds afkroge," siger han også:<

"Man kan få lov til alt."

Ole Blegvad har - efter premieren på Erasmus Montanus – mødt den talentfulde skuespiller til en samtale om Holberg, moderne dramatik, og om fremtiden for dansk teater, der i år fejrer 300 år.

Emil Prenter: I teatret kan man komme helt ud i det menneskelige sinds afkroge

I denne episode af POV Mediano Music handler det om at møde djævlen i skikkelse af en håndfuld lovlig smarte pladeselskabschefer.

Egentlig var Joe Johansen, kendt som B-Joe, tæt på at opfylde den klassiske rock'n'roll barndomsdrøm om stjernestatus, flotte piger og hus i Los Angeles.

Hans band havde underskrevet en international millionkontrakt, albummet "Ready to Ride" var indspillet, udkommet internationalt, bl.a. med stor succes i Tyskland.

Efter at have opbygget et ry som et af landets bedste klubbands, bl.a. i Lades Kælder i København, havde B-Joe oplevet at spille i rockmusikkens eget land, USA. Han og hans band levede rocklivet med piger og sprut – og en aften fandt B-Joe sig selv på et luksushotel i Los Angeles, hvor det vrimlede med jakkesæt – og bullshit. Han blev bedt om at komme ind på en af pladebossernes hotelværelse, hvor han blev truet på livet.

B-Joe har i årevis været fascineret om rock’n’roll ur-legenden om bluesmusikeren Robert Johnson, der ved en korsvej efter sigende solgte sin sjæl til djævelen mod til gengæld at få succes. Den aften i L.A. stod B-Joe der selv.

Denne podcast handler om albummet "Ready to Ride", der udkom i 1992.

”Har jeg lyst til et liv, hvor jeg jeg tager stoffer og brænder hurtigt ud som menneske, eller vil jeg gå den anden vej? Det måtte jeg spørge mig selv om,” siger han bl.a.

Historien om det 30 års jubilerende ”Ready to Ride” er en af de mest dramatiske historier om et dansk rockalbum. Den involverer feministiske demonstrationer i Texas, svindel, tyveri, kokain, mordtrusler, løfter om verdensherredømme og fame and fortune, millionkontrakter, videoindspilning i Los Angeles og, ja - sex, drugs & rock’n’roll.

Hør hele historien i denne podcast.

B-Joe og hans gamle band fejrer 30 årsjubilæet med et par koncerter i september, måske flere koncerter. Derudover har B-Joe Johansen mange andre jern i ilden. Han har netop produceret et nyt album med Erik Grip, spiller med sin blues-trio, han har etableret eget pladeselskab, der bl.a. udgiver en ny plade med Jens Rugsted – og han er guitarist i Michael Hardinger Band, der spiller det gamle Shu-Bi-Dua guld over hele Danmark.

B-Joes "Ready to Ride" fylder 30: Historien om et album - og sex, drugs & rock'n'roll på dansk

I disse dage er det præcis 50 år siden, Steely Dans debutalbum ”Can’t Buy a Thrill” udkom.

Egentlig skulle de to belæste nørder fra Bard College i New York have skrevet numre til andre, men en fremsynet pladeselskabsmand indså hurtigt, at deres mærkeligt nok BÅDE akavede OG groovy, jazzede rockmusik kun kunne spilles af Donald Fagen og Walter Becker selv. Det var musik, der er for de få og de mange på samme tid, og svært at forestille sig Barbra Streisand i pailletkjole synge "Rikki Don't Lose That Number".

Så de dannede Steely Dan, opkaldt efter en ståldildo, der optræder i beatforfatteren William S. Borroughs roman ”Nøgen frokost”.

I Beckers og Fagens musikalske laboratorium skulle de komme til at skrive og indspille hits som ”Rikki Don’t Lose That Number”, ”Hey Nineteen” og ”Reeling in the Years” og dermed overskride grænsen fra kult til mainstream.

Selvom foredragsholder og musiker Thomas Ulrik Larsen nok også har en pointe, når han i denne podcast siger:

”De, der elsker Steely Dan, dyrker det meget, meget intenst – og så er der de andre 99,9 pct. Der er næsten større sandsynlighed for at være transkønnet i Danmark end fan af Steely Dan. Vi er nede i promiller.”

I podcasten taler Larsen og Jan Eriksen om Steely Dan fra den spæde begyndelse over de succesfulde 70’ere, hvor duoen/gruppen mere eller mindre godvilligt blev en del af West Coast Rock-bølgen - og deres comeback i 90erne efter en pause.

Især var der et vist slægtskab med Doobie Brothers, hvis sanger Michael McDonald også i en periode spillede og sang med Steely Dan, live og i studiet.

Thomas Ulrik Larsen og Jan Eriksen taler bl.a. om

- Steely Dan's tekster, der bl.a skildrer mord, utroskab og ludomani og et persongalleri, der består af prostituerede, kriminelle, stofmisbrugere, seksuelle afvigere og mennesker som anden vis er kørt af sporet eller lever på kanten. Ofte med et humoristisk islæt. Hvis de ikke ironiserer over aldrende mands forhold til en yngre kvinde.
- den litterære påvirkning fra bl.a. science fiction og klassisk græsk litteratur.
- hvorfra Steely Dan hentede deres inspiration.
- det for sin tid måske paradoksale, at to intellektuelle æggehoveder som Fagen og Becker gjorde så meget ud af groove og musikkens kropslige aspekt. De arbejdede bl.a. tæt sammen med den legendariske trommeslager Bernard Purdie (Aretha Franklin, James Brown), der har lagt navn til The Purdie Shuffle.
- albummet "Gaucho", der blandt meget andet er kendt som det første rockalbum, hvor der optræder en samplings-redigeringsmaskine til trommer, kaldet ”Wendel” - opfundet af Steely Dan's lydtekniker.
- hvad ligger der bag Steely Dans eget udtryk om deres musik, "junk sculpture"?

50 årsjubilæum: Steely Dan's "Can't Buy a Thrill" - historien om to succesrige nørder

Som datter af Annisette og Thomas Koppel er Naja Rosa Koppel født ind i musikken. I denne podcast, der tager udgangspunkt i Naja Rosas nye album ”Closer to the Sun”, slår hun og Jan Eriksen indtil flere cirkler frem og tilbage til dengang i begyndelsen af årtusindet, da hun blev medlem af forældrenes The Savage Rose.

Efter Thomas Koppels død i 2006 er Savage Rose i høj grad blevet Najas, hendes kæreste Anders Holms og selvfølgelig Annisettes fælles projekt. Sammen med søsteren Billie Koppel har de oprettet selskabet South Harbour (aka Sydhavnen), som bl.a. udsender Najas ”Closer to the Sun”.

Så Naja Rosa fører altså faklen videre både som solist og som medlem af The Savage Rose.

Efter 16 år i USA er hun og Anders Holm flyttet hjem til Sydhavnen – sammen med deres datter Rita Uma, der nu er med ude på koncertstederne, når mor og far optræder. Endnu en cirkel, der er sluttet.

Også som sanger fører Naja Rosa depechen videre. Hun har sit eget stærke udtryk, men nu hvor chancen er der, må spørgsmålet stilles: Du har været tæt på Annisette i lidt over 40 år. Hvor kommer magien, der strømmer ud fra hendes stemme, hver gang, hun åbner munden, fra?

"Det er vildt, hvad den lille kvinde rummer af store ting. Hun blæser altså mig omkuld, hver gang hun åbner munden. Vi er blevet virkelig et makkerpar både i venskab og i musik og kærlighed og forældreskab,” siger Naja Koppel, der efterhånden er kommet overens med tabet af sin far for 16 år siden.

"De første mange år var han virkelig tæt på hele tiden, han kommer stadig forbi, ikke mindst i musikken, nogle gange står vi i cirklen – er det ikke ligesom om der mangler nogen, hvem er det, der mangler? Nåeh joeh, det er Thomas."

I podcasten fortæller Naja Rosa om:

- da hun satte sig ved klaveret, som ikke havde været i brug efter Thomas Koppels død, og opdagede, at hun havde ham i sig og kunne komponere.
- samarbejdet og samværet i ”familien Savage Rose”.
- det desværre lidt underkendte album ”The Place I Call Home”, der blev til under en rejse rundt i USA stort set uden forudgående aftaler, og hvor Holm og Naja Rosa bl.a. mødte bluesmusikeren Coco Robicheaux, der var med til at sætte sit aftryk på deres album.
- en tid, hvor Naja Rosa og hendes kæreste måtte træffe nogle vigtige valg sammen for hver for sig for at kunne komme videre sammen.
- mødet med produceren Brian Batz, der har været med til skabe et nyt og anderledes, meget storladent udtryk på ”Closer to the Sun”, der trækker tråde tilbage den gospel-følelse, der altid har været i Savage Rose og samtidig er mere eller mindre 100 pct. elektronisk som på det nye album.
- de mange tanker og refleksioner, delvis som følge af en selvudviklingsproces, der ligger bag teksterne på det nye album.

Naja Rosa Koppel fører faklen videre: Vi er nødt til at tro på, at solen skinner på den anden side

Det har resulteret i albummet ”Copenhagen Skyline” med sange af Billy Cross. Dog er to af dem skrevet af Bob Dylan (den ene sammen med Helena Springs), som Cross arbejdede sammen med på albummet ”Street Legal” og den efterfølgende turne – foreviget på ”At Budukan”.

Den ene sang, ”Legionaires Disease”, har Cross før indspillet med Delta Blues Band – den anden, ”More That Flesh and Blood Can Bare”, er aldrig indspillet før.

”Der gik kun et kvarter efter, jeg bad om Bobs tilladelse til at indspillede den, før jeg fik svar,” siger Cross i podcasten.

I podcasten slås en del cirkler frem og tilbage i Cross og Dissings samarbejde. F.eks. fortæller Rasmus, at hans salig far Povl, der i sin tid blev inspireret af Dylans første plader, lige akkurat nåede at se sine sønner optræde sammen med Dylans gamle guitarist.

I denne podcast taler Jan Eriksen med Cross og Rasmus Dissing om samarbejdet, som de kalder lykkeligt. Det opstod efter Cross havde set Dissing, Dissing og Las optræde i en kirke. De taler om at skrive og indspille musik, der er trofast over den organiske rocktradition.

”Gud holdt fridag, den dag han gav mig sangstemme. Rasmus er den perfekte mand til at synge mine sange,” siger Billy Cross.

Nogle af sangene har ligget i årevis og ventet på den rette sanger. En af dem handler f.eks. om den eksistentielle ensomhed, der bebor de fleste kreative mennesker, og altså også Billy.

Og selvfølgelig handler det også om Cross og Dylan. Vidste du, at:

– B-stykket i en vis dansk rocksang, der handler om livet på den spanske sydkyst (den er ikke skrevet af Thomas Helming…) er planket fra sangen, der har lagt navn til Billy Cross’ trio, Everybody’s Talking.
– Billy Cross var en af de første overhovedet, der hørte Dylans album ”Highway 61 Revisited”. Hvordan kan du høre i podcasten.
– Billy Cross sad ved siden af Dylan i en turbus, da han skrev ”Slow Train”.

Dette og meget mere i denne podcast.

Rasmus Dissing
Rasmus Dissing udstod sin første musikalske læretid hod faderen Povl. Sammen med broderen Jonas medvirker han på flere af faderens album og på tre album under navnet Dissing, Dissing, Las og Dissing. Sideløbende dannede de sammen med Las Nissen trioen Dissing og Las. De har udgivet en håndfuld album. De seneste år har de blandt meget andet optrådt med fortolkninger af Bob Dylan-sange, på det seneste suppleret af Billy Cross. I 2022 udgav de sammen albummet ”Copenhagen Skyline” bestående af Cross-sange af Cross-sanger med Rasmus som sanger.

Billy Cross
Billy Cross begyndte som studiemusiker i USA i 1960’erne og medvirkede bl.a. på album med Sha Na Na og Topaz. Han besøgte Danmark i 1974, hvor han spillede to koncerter i København. Herefter vendte han ofte tilbage til København samtidig med, at han arbejdede sammen med Bob Dylan og Meat Loaf i USA.
I 1979 indspillede han ”No Overdubs” sammen med Delta Blues Band. Kort efter blev han fast medlem af dette band, som efter navneskifte til Delta Cross Band udgav fire albummer mere.
Han har produceret plader med C.V. Jørgensen, Johnny Madsen, Anne Dorte Michelsen, Søs Fenger, Pretty Maids, Dr. Hook, Mikael Wiehe, Björn Afzelius, Allan Olsen, Henning Stærk, Lars Lilholt, Dalton og flere endnu.
Han har udgivet tre soloalbum. Optrådt med flere bands og udgivet en kogebog og erindringsbogen, ”Så langt så godt – et liv med rock”.

Billy Cross og Dissing, Dissing og Las: Nyt album – og en “ny”, glemt Bob Dylan-sang

EU'S STØRSTE UDFORDRINGER - ANDERS OVERVAD:

I 2022 er det 50 år siden Danmark tilsluttede sig det, der dengang hed EF. I dag hedder det EU - Den Europæiske Union, og fællesskabet er vokset til 27 medlemslande.

En pandemi, en krig i Europa og voksende spændinger mellem verdens store lande har sat fællesskabet under pres på mange fronter. Hør med, når en række EU eksperter fortæller om problemer, strategier og løsninger.

Episode #1 

EU har både brug for at sprede energikøb og sætte turbo på vedvarende energi.
EU har gjort sig afhængig af russisk gas, det stod klart, da Rusland invaderede Ukraine og dermed på et øjeblik blev et land ingen i EU måtte lege med. Økonom Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, giver et billede af, hvad der venter os. 
Før krigen hentede EU mindst 20 procent af sin energi fra Rusland gennem gasledninger, og det har været svært og dyrt at hente nok gas fra alternative leverandører. 

Alternativerne er heller ikke just klassens pæne børn, det er lande som Qatar, Libyen, Aserbajdsjan og Egypten. Tyskland, som var hårdt ramt, har indgået en gasaftale med udskældte Qatar, og fossile brændstoffer som kul og olie har igen fået mere plads for at klare det øjeblikkelige behov for energi hen over vinteren. 
Alligevel er Anders Overvad optimistisk, for selvom det ser sort ud lige nu, så har energikrisen sat blus under den vedvarende energi, og energioptimering er også kommet helt op på dagsordenen både hos virksomheder, politikere og private.

Hør POVcasten, hvor Anders Overvad giver et energioverblik.

Jette Smed er vært, hun er selvstændig journalist, har arbejdet med aktualitetsjournalistik i mange år i DR på bl.a. Deadline og P1 Morgen og producerer nu podcast for virksomheder, organisationer og private.

EU's største udfordringer #1 - Anders Overvad: Det ser sort ud, men der er grund til optimisme

EU'S STØRSTE UDFORDRINGER - JACOB KAARSBO:

I 2022 er det 50 år siden Danmark tilsluttede sig det, der dengang hed EF. I dag hedder det EU - Den Europæiske Union, og fællesskabet er vokset til 27 medlemslande.

En pandemi, en krig i Europa og voksende spændinger mellem verdens store lande har sat fællesskabet under pres på mange fronter. Hør med, når en række EU eksperter fortæller om problemer, strategier og løsninger.

Episode #8

Autokratierne er på fremmarch, og demokratierne viger, sådan ser analysen ud for Jacob Kaarsbo, chefanalytiker i Tænketanken Europa, der har arbejdet 15 år i forsvarets efterretningstjeneste. 

Efter Anden Verdenskrig og gennem årene med Kold Krig herskede bipolaritet, USA mod Sovjet, så kom der nogle år med unipolaritet, hvor USA alene havde magten, og nu er vi så trådt ind i kaos, hvor der ikke er nogen stor magt, der holder orden i butikken, siger Jacob Kaarsbo.
  
Han mener, Ukraine kæmper vores allesammens krig, og at det derfor er vores pligt at støtte ukrainerne, så meget vi overhovedet kan. Og selvom Danmark er 12. største donor til Ukraine på linje med andre lande i Vesteuropa, så er det slet ikke nok, understreger Jacob Kaarsbo. 

De baltiske lande og Polen har f.eks givet langt mere pr. indbygger, end vi har. Hvis vi i længden vil tages alvorligt af USA, som er max. bidragyder, så må vi dybere ned i lommerne, mener han.

Hør POVcasten og få Jacob Kaarsbos analyse af styrkeforholdene i verden.

EU's største udfordringer #8 - Jacob Kaarsbo: Krigen i Ukraine har blotlagt en ny verdensorden

I 2022 er det 50 år siden, Danmark tilsluttede sig det, der dengang hed EF. En pandemi, en krig i Europa og voksende spændinger mellem verdens store lande har sat fællesskabet under pres på mange fronter. Hør med, når en række EU eksperter analyserer EU’s udfordringer. I denne tredje er tidligere folketingsmedlem Steen Gade gæst hos Jette Smed. Efter hans mening er EU en af de vigtigste spillere i klimakampen. 

Steen Gade har været en del af den grønne bevægelse næsten hele sit liv, og de første mange år, var han arg EU-modstander. I sin ungdom kæmpede han den grønne kamp i græsrodsbevægelser. Senere arbejdede han for den grønne dagsorden i sit politiske liv som medlem af SF og i sine 28 år i Folketinget, hvor han gik under tilnavnet "SFs grønne kæmpe".

I Folketinget kom EU-modstanderen lidt ironisk straks i Markedsudvalget, det senere Europaudvalg, hvor alle sager vedrørende EF/EU blev talt igennem. Og her gik det langsomt op for ham, at selvom EU ikke var en perfekt organisation, havde klimakampen brug for en større og fælles arena med politisk slagkraft. 

I Steen Gades optik blev klimakampen EUs globale gennembrud, og han går endda så vidt, som til at sige, at det var EU, der holdt klimafanen højt i de sorte år, hvor både Danmark, Storbritannien og USA var mere ivrige for at tale sagen ned.

Som pensionist holder han i dag et utal af foredrag om sit liv og kampen for en grønnere verden, og han er også aktiv i bestyrelsen for Nyt Europa, en organisation, der arbejder for at gøre EU mere bæredygtigt, demokratisk og medmenneskeligt.

Hør POVcasten, hvor Steen Gade fører os fra 70érnes grønne eufori til nutidens klimaangst:

EU's største udfordringer #3 - Steen Gade: EU er spydspidsen i klimakampen

I denne episode af POV Mediano Music har Jan Eriksen besøg af Bjørn Fjæstad, der netop har udsendt albummet ”Uncover”. Fjæstad er multikunstner – eller med hans egne ord: ”Jeg er lidt af en kludetæppe-dude”.

For godt og vel 30 år siden var han med til at skabe Baal, der lød som intet andet på den danske rockscene, dengang ofte sammenlignet med David Bowie og Queen. Siden har Baal udgivet otte studiealbum og to livealbum og turneret flittigt. Samtidig er Fjæstad blevet en dansk Mr. Teaterkoncert – indtil videre har han været med i 13, fra Bob Dylan over Mozart til Bowies "Lazarus". Du kender ham sikkert også fra tv, ikke mindst "Rytteriet".

Som det ligger i titlen, er ”Uncover” en samling coverversioner af sange, der har haft stor betydning for Fjæstad siden drengeårene. Som han siger:

”Sangene er en mikroskopisk lille del af soundtracket til min ungdomsforelskelser og den ulykkelige kærlighed. Sangene som satte lyd på drømme og fik mig til at glemme hverdagen for en stund.”

Det er sange som Bee Gees' "To Love Somebody", The Cars' "Drive" og The Korgis' "Everybody's Got to Learn Sometime".

Og som altid i POV Mediano Musics podcast dykker vi også tilbage i historien, til dengang Baal blev dannet i resterne af et andet band.

"Vi lavede sådan en selvspunden mytologi om os selv, som vi kaldte Baal manifestet. Når jeg taler om det i dag lyder det helt skørt, men det var dels for vores egen skyld, dels for sjov. Det var noget med, at vi havde fundet hinanden i Krakow, nogle af os."

Lyt med og hør Fjæstad fortælle om:

- inspirationen fra Bertolt Brechts teaterstykke Baal om en kvindeglad outsider.
- den musiker, han mener skal have æren for, at Baal stadig eksisterer.
- dogmet bag indspilningen af "Uncover": afstå, afstå, afstå.
- hvad der første frem til, at han indspillede en version af Dolly Partons evigt grønne ”I Will Always Love You”.
- sine to møder med David Bowie, det første gang tilfældigt som dreng i Grøften i Tivoli, anden gang backstage i Vega. Hør hvordan det spændte af.
- hvad musikken kom til at betyde for ham, da han som dreng så sin stedfar tæve moren indimellem.
- dengang han og barndomsvennen Lars hoppede i fløjssofaen med hver sin badmintonketcher og spillede luftguitar til Meat Loafs ”Bat Out of Hell”.
- hvilken Baal-tekst, Bjørn Fjæstads datter har tatoveret på sin arm.
- baggrunden for "sorg"-solopladen "Du kender intet til mig".

... og meget andet.

Bjørn Fjæstad - Baal, teaterkoncerter og solo: Jeg skulle blive 58, før jeg lærte at afstå

Uden store armbevægelser har duoen Maja Og De Sarte Sjæle manifesteret sig som et af de mest krøllede og personlige popacts i Danmark. Alene navnet siger noget om en skæv tilgang til musikken. Man kunne også nævne titlen på deres nye album, ”Vroom Vroom”.

Faktisk findes der ikke en kunstner på den danske musikscene, der ligner sønderjyske Maja Og De Sarte Sjæle. Det skulle være Annika Aakjær, som gruppen har turneret med.

Det er en påstand, men hvem kunne ellers finde på at inddrage Egon Olsen i en sang om eksistentiel udlængsel. Det gør Maja og de sarte sjæle i ”Olsen Bandens sidste bedrifter”. Hvor Maja bl.a. synger:

Hun havd' en chef i SuperBrugsen / Som hun havd' lyst til at spark' i struben / Så en dag sagde hun op og sagd' / Maja, ville du ha' min ryg / Hvis jeg sku' bruge en Gajol, et bat og en hamburgerryg? Som i Olsen-bandens sidste bedrifter / Hvor de til sidst stikker af til Mallorca

Eller tekstlinjer som: Jeg har aldrig ku' li' fantasy / Og jeg har aldrig ku' li Game of Thrones / Der er alt for mange karakterer / Plottwist og incest og barnemord / Men du elsker det crap / Og jeg elske at se de med dig.

POV Mediano Musics Jan Eriksen bemærkede første gang for alvor duoen, da de stillede op i Melodi Grand Prix med en sang med titlen, ”Den eneste goth i Vejle”.

Andre titler som det seneste hit, ”Euro 92”, ”Wittgenstein”, ”Den værste jul ever” og ”Din bodycount T-shirt” og ”Game of Thrones” siger noget om en duo, der står helt på deres egne ben.

I anledning af det nye album tog Maja toget fra Haderslev gennem det dengang sneklædte Danmark for at medvirke i denne podcast. Her fortæller hun om, hvordan de to fandt sammen om deres popduo med de på en gang sjove og meget hverdagsnære og realistiske tekster. Og om:

- deres udgangspunkt i Sønderjylland, som de ikke har planer om at forlade.
- inspirationen – måske – fra Marie Key.
- Nørre Nebels rolle i dansk Melodi Grand Prix’s historie
- at synge duet med sit helt store ungpigeidol og føle sig lidt fangirl-agtig
- arbejdet med at følge op på det første hit, Uden dig.
- hvordan Maja og de sarte sjæle er blevet ’adopteret’ af de succesrige producere Pitchshifters (Andreas Odbjerg, Medina) og Lasse Lyngbo (Vinnie Who, Hjalmer, mfl.).
- en pause, der var nødvendig på grund af stress, bl.a.
- at skrive en uuofficiel fodbold til EM 2021, som blev et stort hit.
- drømmen om at kunne leve af musikken, der blev tændt allerede i pigeårene.

Ingen andre lyder som Maja Og De Sarte Sjæle: Humoren er den røde tråd

POVCAST // SVM-regeringen – For en måned siden trådte SVM-regeringen med Mette Frederiksen frem på Amalienborg Slotsplads. I denne POVcast gør Jan Eriksen og POV’s politiske eksperter, Frank Korsholm og Bjarke Larsen, status over den første måned. 

Regeringen er kommet relativt dårligt fra start. Det er klart, at Venstre har brug for en fortælling om, hvorfor de har måtte bryde løfterne. Det har præget fortællingen om SVM-regeringen, mener eksperterne. 

I håndbog for regeringsledere står der på første side: Sørg for at få fyret dine dårlige sager af med det samme. Noget kunne tyde på, at SVM-regeringen har tænkt sig at følge det råd. 

Den normalt ellers fredelige Store Bededag er kommet i vælten. Torsdag 13. januar fremlagde beskæftigelsesminister Ane Halboe-Jørgensen endelig regeringens lovforslag: den famøse helligdag vil blive afskaffet. Det ligner en ren tabersag, mener POVs politiske eksperter. 

"Sådan, som det er blevet kommunikeret, er det en ren tabersag i øjeblikket," mener Bjarke Larsen. Og Frank Korsholm tilføjer:

"Regeringen har fået overvismændene imod sig. Det er trods alt den største autoritet indenfor økonomisk analyse. Når de siger: "Det går ikke, det der." Så bliver regeringens troværdighed anfægtet. Det er en flertalsregering, så den er ikke i fare for at blive væltet, men det er sag, der kan give alvorlige skrammer," mener Frank Korsholm. 

I podcasten kommer vi igennem de mange aktuelle sager og udfordringer for regeringen, som Bjarke Larsen kalder et arrangeret tvangsægteskab. 

Der var Mette Frederiksens 'røde' nytårstale, der må have givet røde kinder hos regeringspartnerne. Lars Løkke Rasmussen, der for nylig legede statsminister og lovede, at Syrien-børnene kunne komme hjem, indtil han øjensynlig blev sat på plads af Mette Frederiksen. 

Der er de 'nødvendige reformer', der er talt meget om. Transformationen fra tanken om velfærdsstaten til velfærdssamfund. De tre partier skal finde en løsning på udfordringen, at der skal implementeres markedsmekanismer i det offentlige. Det er især derfor, de er sammen. For det er kun de tre partier, der kan det, mener Korsholm. 

Der overenskomstforhandlinger præget af krise og inflation, der meget vel kan ende med et regeringsindgreb. Der skal fremlægges en ny finanslov, diverse udspil for at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet. 

Og så er der øvelsen for de tidligere modstandere, S og V, i at lære at arbejde sammen. 

"Hvad jeg hører på de interne linjer: Venstre har jo fået Troels Lund Poulsen som økonomiminister. Han skal godkende alt. Han er en slags vicefinansminister. Hvor Finansministeriet tidligere var enerådige eller i hvert fald på niveau med Statsministeriet, har de nu fået en konkurrent. Tingene skal godkendes hos Troels Lund Poulsen, og det benytter han sig af. Han er blevet obsternasig, han sidder ikke med et gummistempel og godkender alt, hvad der kommer fra Finansministeriet," siger Frank Korsholm. 

Der vil komme en masse slagsmål mellem finansminister Nicolai Wammen og Troels Lund Poulsen, supplerer Bjarke Larsen. 

Og hvad med De Radikale, der pludselig ikke ville med i regeringen. Der er rygter om Lars Løkke, der på et tidspunkt nedlagde et veto i et bestemt spørgsmål. Hvorefter De Radikale forlod forhandlingerne. Hør mere i denne podcast.

POVcast - Korsholm og Larsen: Store Bededag er SVM regeringens første tabersag

Den 1. marts er det 50 år det ikoniske "Dark Side of the Moon" udkom. Mange tal taler deres eget sprog om albummets popularitet og blivende status som et af rockhistoriens vigtigste album – her er bare et enkelt: Gennem 24 år lå albummet på den amerikanske album top 20.

I anledning af jubilæet har POV Mediano Musics Jan Eriksen inviteret Pink Floyd eksperten Thomas Ulrik Larsen i studiet. Blandt sine mange meritter er Larsen tidligere guitarist i det danske hyldestband Pink Floyd Project. Altså har han været den danske David Gilmour i en periode. Eriksen og Larsen taler da blandt meget andet også om Gilmours guitarspil i podcasten.

"Gilmour er bluesguitarist. Det er nogle relativt enkle figurer, men der er noget med anstrøget. Noget af det, man ofte glemmer, når man taler guitarsoli, er at man er ilde stedt, uanset hvad man laver, uden rytmik. Han er en fantastisk rytmeguitarist, og det hører man også, når han spiller soloer,", siger Thomas Ulrik Larsen.

"The Dark Side of the Moon" er det første Pink Floyd album med Roger Waters som eneforfatter til teksterne, og det første, hvor de enkelte numre hænger sammen i suiteform. Med andre ord er det Pink Floyds første konceptalbum.
For første gang taler Waters direkte til sine lyttere uden flyvske metaforer. Det handler om alt det, der truer med at påføre det moderne menneskes ”Brain Damage” - penge, dødsangst, fobier, identitetskriser, nationalisme samt samfundets manipulation af vores tanker og holdninger.

I dag står "The Dark Side of the Moon" med Thomas Ulrik Larsens ord som:

”Den langsommelige kæmpe, der ikke vil gå væk. Det der med, at det trisser afsted fra start til slut. Der er et enkelt nummer, nemlig Money, hvor de kommer op i omdrejninger. Det er den langsommelige dinosaurus, som har været her siden tidernes morgen, og vi hører den stadigvæk. Det har noget med dens langtidsholdbarhed, at den har fået denne her status."

Og selvfølgelig kommer podcasten omkring ”The Gig in the Sky”, der har givet sangerinden Clare Torry en evigt lysende plads i rockarkiverne med sin udtryksfulde sang – som nogen har kaldt "en dødskantate".

Ifølge Thomas Ulrik Larsen kan det nu ligeså godt handle om sex.

Det siges, at "The Great Gig in the Sky" blev brugt som lydspor til de såkaldte liveshows i Amsterdam, hvor man kan se par dyrke sex," siger han.

NB – POV Mediano Musics aftale med rettighedsorganisationen KODA, som vi selvsagt respekterer, kan vi kun spille uddrag af de enkelte numre. Desuden forekommer de enkelte numre ikke i samme rækkefølge som på albummet. Så meget desto mere grund til sætte albummet på grammofonen, CD-afspilleren eller finde det på pc, iPhone e.lign., når du er færdig med podcasten.

I podcasten taler Thomas Ulrik Larsen og Jan Eriksen bl.a. om:

- det stiftende medlem af Pink Floyd, Syd Barret – er det rigtigt, som myten siger, at Waters tekster direkte handler om Barrets psykiske sygdom?
- sammenhængen mellem The Dark Side of the Moon og tidligere Floyd-album, specielt Meddle.
- udviklingen fra psykedelisk band til del af den voksende engelske bølge, progressiv rock, også kendt som prog rock. Eller var Pink Floyd overhovedet et prog rock band?
- hvad det var for noget med Wrights joystick?
- et eller rettere flere bud på, hvorfor albummet har opnået sin status som et af de vigtigste rockalbum nogensinde.

50 år med The Dark Side of the Moon: Den musikalske dinosaur, der ikke vil gå væk

POVCAST // KORSHOLM OG LARSEN - I denne episode af POVs politiske podcast diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen udviklingen i dansk politik i den sidste uges tid af januar. Eller udvikling er måske ikke det rette ord, for opgøret om store bededag har bidt sig fast. Regeringen har dummet sig gevaldigt, måske uopretteligt. Og dens popularitet er stærkt dalende i meningsmålingerne. Desuden kommer Korsholm og Larsen omkring Nye Borgerliges nye formand Lars Boje Matthiesen - Danmarks Trump, hvis man skal tro Bjarke Larsen. 

Hvad vil Lars Boje Matthiesen med magten i sit parti? Han vil trække sit parti væk fra resten af den blå blok, som Pernille Vermund bejlede kraftigt til før, under og efter valgkampen. Der, hvor ultraliberalismen trives og, hvor det handler om at konsolidere sig, siger Frank Korsholm. Og afgrænse sig i forhold til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. 

Og de bliver uden Pernille Vermund, der formentlig er ude af Folketinget inden sommer. Ligesom Sofie Carsten Nielsen fra den dysfunktionelle familie, De Radikale, mener Korsholm og Larsen.

Og store bededag? Ja, den er nærmere blevet til langfredag for SVM-regeringen. Ifølge meningsmålinger flygter vælgerne fra de tre regeringspartier, især S og V.

"Det første lange tid vil S have is i maven, og håbe, det går over, indtil den første store hurdle, overenskomstforhandlingerne nærmer sig sin afslutning. I første gang handler umiddelbart ser det meget værre ud for Jacob Ellemann og Venstre. Hvis nedgangen fortsætter de næste tre måneder, ser det alvorligt ud," mener Bjarke Larsen. 

I et interview har Lars Løkke Rasmussen sagt: "Danskerne forstår ikke alvoren." Underforstået, hvis vi satte os ind i situationen omkring Ukraine ville vi forstå, hvorfor det er nødvendigt at yde ofte til et forstærket forsvar. Dertil siger Frank Korsholm i podcasten:

"Jo, det er nok også rigtigt. Men politikerne har heller ikke gjort noget for, at vi skal forstå nogen alvor. Det, man taler om, når man laver kriseindgreb er at politikerne skaber en brændende platform - altså at vælger skal forstå, at jorden brænder under os, vi er nødt til at springe ud af vinduet for at redde vores liv. Det er ikke lykkedes nogen at forklare, at det altså nødvendigt, at arbejde en halv procent mere for at være med til at gardere os mod Putins aggressioner, siger  Frank Korsholm.

I podcasten diskuteres desuden, hvorfor det er SF og Liberal Alliance, der henter stemmerne fra de andre.

Korsholm og Larsen: Den nye borgerlige boss - det nærmeste Danmark kommer Trump

Da Infernal i slutningen af 2022 udsendte jubilæumsalbummet ”Hormesis”, skete der noget ret overraskende. De fik flere, meget positive anmeldelser i de store medier – ”For første gang nogensinde,” som Lina Rafn grinende siger i denne POVcast.

I anledning af jubilæet har hun og Paw Lagermann besøgt Jan Eriksen i POV.Internationals studie.

Infernal var og er et af Danmarks første electroniske danceacts med kommerciel succes, ”da vi først fik hovederne ud af vores undergrundsmåse,” som Rafn også siger.

De er still standing med stoltheden i behold, optræder stadig til festivaler og fester landet over, og plejer med succes imaget som feststartere.

I podcasten taler Lina og Paw om 25 års jubilæet, som de markerer med ”Hormesis” – et anderledes, ambitiøst musikalsk konceptalbum. Noget andet end det, man normalt har hørt fra duoen. Til dels inspireret af filmen ”Tron Legacy” fra 1982.

På albummet ser Infernal ind i fremtiden og ser tilbage til den første spæde musikalske forelskelse i Underworld, Prodigy og Chemical Brothers, dengang Paw og hans venner indspillede musik i et skoskab i en kælder. Og til dengang det begyndte med ”gimmick dance”, sækkepiber og S/M outfit på Club In i Nørregade. Det var dengang, ”vi var for hårde til Crazy Daisy og DR og TV-2”.

Vi kommer selvfølgelig omkring Infernals helt store succes, singlen ”From Paris to Berlin”, der førte en stribe andre hits med sig i store dele af Europa. Efter gruppen var kylet ud af pladeselskabet EMI – som må have ærgret sig senere.

”Vi havde bare brug for at vise de andre, at de havde hovedet oppe i røven, at vi var den fedeste artist de kunne få. Den følelse af at blive overset og underkendt den sidder stadig lidt i kroppen på os,” siger Lina Rafn.

Altid ærlige Lina og Paw fortæller lige ud og der er plads til selvransagelse og selvkritik. Eller som Lina siger:

”Jeg lød for pompøs, for overkorrekt, for skoleengelsk agtig, jeg kan ikke holde ud at høre de tidlige sange. Det er for karikeret. Min tekstskrivning i dag er et parløb med at gøre det mere troværdigt, komme ud af det at lyde som en musicalsangerinde – hen til et menneske.”

Lyt til podcasten og hør nærmere om :

- da Infernal bevidst søgte det homoseksuelle publikum i deres disco ”Electric Cabaret”-periode, men til sidst måtte bevæge sig videre musikalsk og æstetisk.

”Der er folk, der tror, at jeg er homo. Det har jeg ikke noget imod, jeg havde det fint med det - men det blev kørt meget langt ud og til sidst var det for meget,” siger Paw Lagermann.

- historien om, hvordan en skitse, oprindelig skrevet af Tommy Seebach endte på et Infernal album – efter at have været en tur omkring Kylie Minogue- Forhandlingerne med Seebachs sønner var hårde.

- samarbejdspartneren, der kom til at skrive ”Horemis” i stedet for ”Hormesis”.

- deres hyldestnummer til Kenneth Bager, der i sin tid gav dem deres første kontrakt.

Infernal fylder 25: From Paris to Berlin - og stadig i bevægelse

USA // POVCAST – Der er fuld knald på det politiske cirkus i Amerika i øjeblikket – fra de kommende primærvalg før præsidentvalget næste år over debatter om demokrati, abort, skydevåben og gældsloftet, som landet lige er stødt ind i igen. Og det er der egentlig altid, selvom amerikanerne ikke interesserer sig en døjt for politik, fortæller Annegrethe Rasmussen POV’s korrespondent i Washington D.C. i en aktuel samtale med podcastredaktør Jan Eriksen.

USA står på tærsklen til en ny omgang valg – om 6 måneder er den første primærvalgs-debat mellem de republikanske præsidentkandidater. Lige nu har kun Trump meldt sig, men den 15. februar kommer den tidligere FN-ambassadør Nikki Haley til (hun var selv ambassadør under Trump). Hertil kan man lægge 2 andre af den tidligere præsidents nære medarbejdere, tidligere vicepræsident Mike Pence og tidligere udenrigsminister Mike Pompeo. 

Andre tripper i kulissen, især Trumps formodede hovedrival, Floridas guvernør Ron DeSantis.

Annegrethe  Rasmussen, POV’s korrespondent i USA, ser på feltet i en aktuel podcast - og én ting er sikker: jo større, gruppen af håbefulde præsidentkandidater er, jo bedre er det for Trump, der fører komfortabelt med tilslutning fra mellem 30-36% af de republikanske vælgere, siger hun.

Hos demokraterne ser problemet helt anderledes ud. Her er det store spørgsmål rettet mod Biden – ”will he or wont he run”, og svaret set p.t. helt sikkert ud til at være et ja. Præsidenten vil stille op igen, trods sin alder (han er fyldt 80) og trods det faktum, at han vil blive USA’s ældste præsident nogensinde, og selvom både vælgerne og hans partifæller er skeptiske (det er de også overfor hans VP Kamala Harris).

Men det gode midtvejsvalg i november 2022, hvor demokraterne gik frem i Senatet og fik et langt mindre nederlag i Repræsentanternes Hus end forventet, har gjort Bidens kritikere helt tavse, og styrket præsidenten i, at budskabet om at ”democracy and woman’s right to chose are on the ballot”, vil vinde én gang til.

Set med danske øjne er det lettere absurd, at valget hermed ser ud til at kunne blive ikke en popularitetskonkurrence, som valg oftest er, men det modsatte: hvem er mindst upopulær ... for p.t. er Trumps tal dårligere, når man spørger alle vælgere, end Bidens.

Men før vi kommer til primærvalget, skal USA lige (igen igen) redde sig ud af endnu en truende bankerot. Ja, du læste rigtigt

POVcast med Annegrethe Rasmussen: USA varmer op til præsidentvalg - hvad sker der lige nu?

Sort Sol-legenden Steen Jørgensen er aktuel i en helt anden sammenhæng, end man normalt forbinder ham med.

Da Jørgensen og hans partner, pianist og billedkunstner Marina Botes, forsigtigt sendte de første par numre fra deres fælles pladeprojekt til pladeselskabet var de i tvivl. Ramte de for langt fra den musikalske skive anno 2022/23? Hvad den så i øvrigt er.

Steen Jørgensen er kendt som en af de helt store i dansk rock’n’roll. Projekt ”Jørgensen Botes” er alt andet end rock. Men de blev modtaget nærmest overstrømmende på pladeselskabet: gør, hvad I vil, og vi udsender det.

10. februar udkom så pladen, hvor de med egne ord undersøger ”felterne mellem klassisk musik, elektronisk musik, rock og danske tekster”.

Jan Eriksen inviterede dem i POVs studie til en samtale om samarbejdet. Hvordan opstod musikken i det intime rum i deres hjem ved den klassisk uddannede Marina Botes klaver? Hvordan er albummet opstået - musikalsk og tekstligt, hvordan er deres samarbejde - og hvor kommer den musikalske inspiration fra. Og hvordan er det at synge på dansk på et helt album?

”Jo, det er lidt grænseoverskridende at synge på dansk, men jeg har haft lyst til det i mange år. Det skulle løsrive sig fra det, jeg ellers har lavet i mange år, Sort Sol og andre projekter, og blive fuldført med Marina,” siger Steen Jørgensen i podcasten, og tilføjer om den turne, der følger op på albummet:

"Jeg har heldigvis altid nerver på, men det er gode nerver. Der skal helst være nerver på."

"Vi ville undersøge, hvordan det ville gå, hvis vi byggede bro mellem vores respektive verdener," siger Marina Botes.

Nummeret "Dråberne" peger på et af albummets temaer, tiden - og hvordan vi bruger den, og måske ikke bruger den:

”Nummeret er et stille, diskret opgør med, at tingene går så stærkt. Det er virkelig rart at give sig selv lov til at gå i ring. At man kan forsvinde og miste tidsfornemmelsen. Det ligger også indlejret i teksten, for når sommerregnen falder går man ofte i ring indenfor. Eller går udenfor og dufter til den."

"Maskemand" handler om de masker, vi iklæder os, ofte mange i løbet af dagen. Og for den sags skyld også masken, Steen Jørgensen selv iklæder sig, når han stiller sig op på scenen som midtpunkt i Sort Sol, som solist eller nu med Marina Botes.

”Det er jo også et rollespil at stå på scenen. Masken er også en måde at overleve på. At man kan træde ind i en rolle og have noget for sig selv. Og jeg mener også, at man har ret til det,” siger Steen Jørgensen.

I podcasten kommer Steen, Marina og Jan Eriksen en tur omkring et ørkenlignende område i Sydafrika, der eftersigende ser ud, som da jordkloden var beboet af dinosaurer, og Rudolf Tegners skulptur Herakles og Hydraen ved Kronborg og tegneren og grafikeren Palle Nielsen.

Desuden lidt nørdesnak om bl.a. ”uafrystelige” Leonard Cohen, The Beatles "Eleanor Rigby" og såkaldt barok pop, Richard Strauss’ ”Vier Lezte Lieder”, Moody Blues og Roxy Music.

Steen Jørgensen og Marina Botes - rockmusik møder klassisk: Vores musik må meget gerne være åben

POV Internatioal lancerer hermed et nyt koncept: POVtalks, der er samtaler på circa en halv time om et aktuelt emne. I anledning af 1-års dagen for den russiske invasion af Ukraine har journalist og forlægger Bjarke Larsen en samtale med journalist Jesper Grunwald, også kendt som Taxamanden, om vores evne til – og tilsyneladende behov for – at skabe fjendebilleder og dæmonisere andre mennesker. Og hvad der kan gøres for at ændre det.

I forbindelse med Ruslands angreb på Ukraine er det tydeligt, at en forudsætning for, at Putin lykkes med det, har været at dehumanisere ukrainerne. Ellers kunne den russiske præsident ikke få befolkningens opbakning eller få soldaterne til at gå til angreb. Derfor hamrede politikere og tv-kommentatorer løs i tiden op til angrebet den 24. februar – og endnu mere i de 365 dage, der nu er gået.

Ukraine skulle ”afnazificeres”. Ukraine havde ikke en selvstændig kultur, men var en korrupt sump af mafiabosser, og det russiske mindretal var i akut fare for at blive udryddet eller fordrevet.

Det er det samme mønster, vi har set igen og igen gennem historien. Selvfølgelig mest tydeligt og dramatisk i forbindelse med tyskernes dehumanisering af jøderne, der blev kaldt Untermenchen, undermennesker, og tillagt alle mulige negative egenskaber.

Men mønstret var også tydeligt i forbindelse med krigene på Balkan i kølvandet på Jugoslaviens sammenbrud. Serbiske forfattere, journalister og politikere dehumaniserede kroater og kosovo-albanere, og fra kroatisk og kosovo-albansk side skete det samme. I Jugoslavien-tiden var 10 pct. af befolkningen gift på tværs af disse grænser, men denne form for fredelig sameksistens blev nu foragtet, og ikke mindst de blandede ægteskaber kom i klemme og måtte flygte.

Folkemordet i Rwanda havde også som forudsætning at hutuerne dehumaniserede tutsierne – ikke mindst gennem radioen.

Vi journalister og forfattere elsker formuleringen om, at ”pennen er stærkere end sværdet” (i hvert fald i det lange løb) og tager det som udtryk for, at dialog og demokrati er stærkere end militær magt. Men historien viser, at pennen er stærkere end sværdet på den måde, at ”pennen” skaber grundlaget for, at ”sværdet” kan dræbe. Bjarke Larsen har en gang formuleret det på den måde, at ”en pen dyppet I had er forudsætningen for, at sværdet kan dræbe.”

Heldigvis er der også eksempler på, at det er lykkedes at nedbryde fjendebilleder. Det skete f.eks., da Tyskland blev afnazificeret efter anden verdenskrig – blandt andet ved hjælp af Astrid Lindgrens børnebøger.

Og da man i Sydafrika efter afskaffelsen af apartheid nedsatte en freds- og forsoningskommission.

Lyt til Jesper Grunwalds og Bjarke Larsens POVtalk her:

POVtalk: Rejsen til Ukraine - om fjendebilleder og dæmonisering

Den 25. februar 2023 ville George Harrison være fyldt 80 år. Selvom det er lidt mere end 21 år siden, The Beatles guitarist døde, og hans aske for længst er strøet ud over de hellige floder Ganges og Jamuna, virker det nogle gange som om, han og de tre andre er stadig er lige så fab som for 50 – 60 år siden.

I denne podcast hylder Jan Eriksen og foredragsholder, musiker og forfatter Per Vium George Harrison som medlem af The Beatles. Der kommer senere i år en POVcast om Harrison som solist.

Det er fjerde gang, Per Vium gæster POV Mediano Music for tale om John, Paul, George og Ringo – men denne gang er det altså George – og de andre. Det handler om George Harrisons karakteristiske, økonomiske spil på sin Rickenbacker og de andre guitarer. Og en smule om hans muse dengang, Patti Boyd.

Det handler om hans fortsatte kamp for at få plads i og påvirkning af The Beatles.  En påvirkning, der efter Sgt. Pepper ikke bare var begrænset til studiet på Abbey Road, men også kom til at omfatte rockmusikken som sådan.

Harrison var den mørke, spirituelle beatle, der bragte inspirationen fra østerlandsk filosofi ind i den vestlige ungdomskultur.

 Jan og Per taler om hans kompositioner, der i stigende grad blev mere centrale på The Beatles skelsættende album – hvad der kendetegnede hans sang, stil og guitarspil. 

De taler også om Peter Jacksons film ”The Beatles: Get Back”, som Per Wium mener er særdeles unfair overfor George Harrison. 

Playlist:  

Do You Want To Know a Secret

Don't Bother Me

I Need You

Think For Yourself

Taxman

I Want To Tell You

Within You Without You

While My Guitar Gently Weeps 

Something

I Me Mine

All Things Must Pass

George Harrison, ”80 år” – hyldest til den mørke Beatle

Alt for mange børn og unge oplever at miste deres forældre på et tidligt tidspunkt i livet. Blandt andre musiker og komponist Lasse Aagaard, der var 15, da hans far døde i 2001. 20 år senere har han indspillet et album, ”Far Vel”, med syv sange, der behandler forskellige stadier i sorgprocessen i de følgende par årtier for endelig at kunne komme videre. Han kalder det en flaskepost til sit 15-årige jeg.

Jan Eriksen har inviteret Aagaard til en POVtalk om sorg og musik – og som at lære at omfavne det uomgængelige - og sig selv for den sags skyld. 

”Jeg prøver at adressere nogle faser i en sorgproces, som jeg tror mange oplever. Man vil opleve, at man er chokeret, at man pludselig bliver ramt af en masse skyld, frustration og vrede. I årene efter min fars død var jeg selv plaget af skyld. Ikke i forhold til hans død som sådan. Det var en grundlæggende frygt, usikkerhed og angst for at folk skulle forlade mig – jeg var nærmest panisk angst for at skubbe folk fra mig,” siger Lasse Aagaard i denne POVtalk. 

Lasse Aagaard er filmkomponist, musiker og sanger, tidligere medlem af indie-pop gruppen Den Fjerde Væg, men er lige nu solist.

"Hvis ens automatreaktion er at glatte ud, kommer man hurtigt til at køre sig selv over. Det har jeg skullet kæmpe meget med op gennem årene, at lære at tage patent på mig selv. At eje mine følelser. Man må godt føle sig uretfærdigt behandlet og føle sig vred og sige fra. Man behøves ikke være bange for at miste folk, bare fordi man kræver noget af dem,” siger han også i denne POVtalk. 

Lasse Aagaard vil med sit projekt gerne være den håndsrækning, han selv havde brug for dengang. Han håber, at andre unge i hans situation vil lytte til hans budskab. Han sætter således tekst og lyd på sorgen – en voksen stemme, der hjælper sørgende med at forstå deres følelser.

D. 3. maj vises den film, som "Far Vel" er en del af i Landsforeningen Liv og Død. Lasse Aagaard kan opleves live d. 3. marts i Odense på Teater Momentum og d. 10. marts i spillestedet Klein.

Foto: Mads Fisker

POVtalk #2: Musikken som sorgterapi: Om som helt ung at miste sin far - og lære at omfavne sit tab

I denne episode af POV’s politiske podcast diskuterer Frank Korsholm og Bjarke Larsen udviklingen i dansk politik.

Næppe ser det ud til, at stormen omkring afskaffelsen af Store Bededag er ved at løje så meget af, at man tale om blæst, før en ny politisk sag buldrer derudaf. Moderaternes ordfører for bl.a. kultur, Jon Stephensen, er kommet i modvind. 

Det var han allerede, da han var direktør på Østre Gasværk, men efter, han blev fyret som direktør for teatret Aveny-T har der været stærkt kritisk lys på Stephensen. Han er - med en lydfil som dokumentation - anklaget for at have forfalsket et bestyrelsesmedlems underskrift. TV 2 har afdækket en række eksempler på forskellig form for grænseoverskridende adfærd. 

I denne episode af POVs politiske podcast diskuterer de to politiske eksperter Frank Korsholm og Bjarke Larsen bl.a. Jon Stephensen-sagen. Derudover handler det endnu en gang om regeringen, katastrofale tal i meningsmålingerne for Socialdemokraterne, Venstres stresssygemeldte formand - skal der findes en erstatning for Jacob Ellemann? - sammenholdet, måske, blandt de blå partier og De Konservatives lange rejse mod foråret. 

"Der er ingen tvivl, om at der bliver gravet dybt blandt journalister lige nu. Medierne har gjort, hvad de kunne for at finde snavs på Jon Stephensen det sidste stykke tid. Det er teaterlivet, og vi ved, at der har været MeToo-sager i teaterlivet, og vi ved også, at Jon Stephensen er blevet fyret tidligere," siger Frank Korsholm i POVcasten. 

Jon Stephensen - MeToo eller ikke?

Det er TV 2, der senest har beskrevet Stephensens adfærd, som Bjarke Larsen siger: 

"Bl.a. med en meget ung skuespiller, der havde været i en flere dage lang infight med Jon Stephensen, hvor hun ville have ændret eller retoucheret nogle nøgenbilleder. Hun fremstiller det som om, han prøvede at manipulere hende, bl.a. ved at påstå, at nu var billederne retoucheret og endte med at de blev offentliggjort. Det er jo virkelig en en betændt MeToo-sag som ovenikøbet breaker på Kvindernes internationale kampdag. En Jon Stephensen, der ovenikøbet har skamrost MeToo-bevægelsen i et debatindlæg. Og så viser det sig, at han er en lige stor gammel gris som de andre," siger Bjarke Larsen i denne POVcast. 

Larsen og Korsholm diskuterer sagen, dens karakter, er det en MeToo-sag? Og ikke mindst - hvordan reagerer Lars Løkke og Moderaterne i sidste ende? Det skal tilføjes, at Stephensen har undskyldt på Facebook. 

Et andet regeringsparti, Socialdemokratiet bløder i de seneste meningsmålinger.

"Det bliver ved med at undre mig, at de har tacklet den Store Bededagssag så dårligt. Det rammer jo lige ned i deres kernevælgere, nemlig de faglærte og faglærte," siger Bjarke Larsen.  

Er der en vej ud for SVM-regeringen? 

"Nej, det er der jo ikke. Hele regeringens reaison d'etre - reformerne - er der ingen, der har taget til sig. Socialdemokraterne kunne ikke løse det med deres regering. Jakob Ellemann ville ikke kunne løse det med den dysfunktionelle blå blok.  Hele fortællingen om, at nu går midterpartierne ud og forsøger at undgå de problemer, der vil være i ældreplejen og sundhedssektoren om få år. Det er der ingen forstår," siger Frank Korsholm, og tilføjer: 

"Dette bagtæppe af dårligskab (krigen i Ukraine bl.a.), forstår vi ikke. Vælgerne straffer dem, der taler om reformer - danskerne kan ikke lide reformer. Vi kan lide at stå op til en verden, der ser ud, som den så ud i går," siger Frank Korsholm. 

Blå blok er begyndt at mødes fast en gang om ugen. Så måske er de blå partier ikke så dysfunktionelle?

"Nye Borgerlige er simpelthen for skøre til, at man som anstændig konservativ kan se sig selv i regering med dem," mener Korsholm.

Dette og meget mere i denne POVcast:

Korsholm og Larsen: Jon Stephensens møgsager - should he stay, or should he go?

Efter en længere pause er Nikolaj Christensen tilbage med ny musik - foreløbig tre singler og snart et helt album. Efter et larmende gennembrud i slutfirserne/starthalvfemserne med hits som ”Du er min” og ”Kommer nok hjem” – og senere en del job som skuespiller – er det gået op og ned og op igen for Nikolaj og hans piloter.

Altid har han holdt fanen højt, selvom, eller måske fordi, det indimellem har lydt som om, han var den sidste musiker i Danmark med et sikkert greb som arven fra classic rock.

Nikolaj Christensen var teenager, da han mistede sin mor. Efterfølgende måtte han til dels selv finde en vej gennem livet. Og den vej blev musikken.

”Jeg var med min far inde og tale med en vejleder på et HF-kursus, og sprugte: Er der musik? Ja, der er en times musik om ugen. Der var jeg bare sådan: forget it. Jeg har aldrig set mig tilbage.”

Fremefter var det som som at sidde "på en raket nu”- og han kom som noget ret usædvanligt til at opleve to gennembrud.

”Jeg var jo åben over for nye eventyr, totalt modig, hidsig og let antændelig. Jeg var en lille lort, jeg vejede under 60 og hvis der nogen, der sagde noget, så slog jeg til.”

Men omkring 2010 satte en mere eller mindre kronisk angst og pludselig døvhed midlertidigt Nikolaj ud på sidelinjen.

Men nu har piloten genfundet sin plads i cockpittet – og i den hvide stol i POVs podcaststudie, hvor Jan Eriksen interviewede ham.

Som altid med Nikolaj Christensen blev det til en ærlig og selvironisk snak. Om klassisk rock, inspiration, om fejl, om det brændstof, der har drevet ham, kompromisløsheden - og kompromiserne - om det, der gik godt, og de fede øjeblikke på scenen. Om fortrydelser.

Lyt med og hør mere, om:

… da Nikolaj fandt sit første band i Politikens Kom Frit Frem – og hvordan musikanmelderen Torben Bille hjalp ham videre.

… inspirationen fra John Mellencamp, Bruce Springsteen, John Hiatt, The Rolling Stones, Arne Würgler – og svenske Cornelis Wreswijk.

… dengang, trommeslageren i Nikolaj og Piloterne, Flemming Rothaus boede sammen med Guns’N’Roses – og inspirationen fra dem og Aerosmith

… dengang af Nikolajs kærester arbejdede som babysitter for Keith Richards og hans kone.

… da en rejse med to kvinder i Italien blev til en af de mange, mange sange om forsmået kærlighed.

… at "mangle sin hjerne – jeg har aldrig været særlig udspekuleret eller velovervejet. Det eneste jeg ville, var at skrive en sang til".

Nikolaj og Piloterne er tilbage efter 13 års pause: Det eneste jeg ville, var at skrive en sang til

Danmark stiller nogle af Europas skrappeste krav til flygtninge og indvandrere, der vil have statsborgerskab. Og den danske procedure adskiller sig i høj grad fra systemet i vores nabolande, hvor tildeling af statsborgerskab er en ret simpel forvaltningsakt.

I denne POVtalk fortæller journalisten Thomas Borchert om sine erfaringer med at søge dansk statsborgerskab og arbejdet med at hjælpe andre ansøgere.

”Stemmeretten til Folketinget er det ultimative bevis på, at man tilhører det danske samfund, og at man er en normal borger,” siger Thomas Borchert, nordisk korrespondent for den tyske avis Frankfurter Rundschau og bosat i København, da POV’s Niels Rohleder spørger, hvorfor han i 2018 – efter 35 år i Danmark – søgte dansk statsborgerskab.

I dag er Thomas Borchert både tysk og dansk statsborger. Og så er han medstifter af foreningen Fair Statsborgerskab, hvor han hjælper ansøgere med at gennemskue de krav, de skal leve op til for at gøre sig fortjent til et dansk pas.

Thomas Borchert beskriver myndighedernes kommunikation med ansøgerne som ”fuldstændig fjendtlig” og ”designet til at frasortere så mange af os ansøgere som muligt”. Statsborgerskab ifølge grundloven Grundlovens paragraf 44 foreskriver, at ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”.

I praksis indebærer det, at hver enkelt kommende statsborgers fulde navn skal stå på et lovforslag, der behandles tre gange i folketingssalen og vedtages ved tredjebehandlingen. Men inden en person optages på et lovforslag, skal hun eller han leve op til en lang række krav til danskkundskaber, kendskab til dansk kultur og historie, selvforsørgelse, beskæftigelse, ren straffeattest og meget mere.

De 17 medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg afgør ved politiske afstemninger i visse sager, om der kan dispenseres fra kravene, men politikerne giver flere afslag end dispensationer.

Thomas Borchert fortæller, at han under sit arbejde med at hjælpe ansøgere oplever stor vilkårlighed og direkte etnisk diskrimination. Som journalist interviewede han for nogle år siden den daværende formand for Indfødsretsudvalget, Dansk Folkepartis Christian Langballe.

”Han fortalte lige så venligt og jovialt, at han stemte imod statsborgerskab, hvis ansøgeren havde et arabisk navn og kom fra et land med muslimsk flertal,” siger Thomas Borchert. Thomas Borchert kalder procedure og praksis for tildeling af dansk statsborgerskab ”hamrende uretfærdig”:

”Det passer slet ikke til mit billede af Danmark som en retsstat og heller ikke til den dagligdag, jeg oplever i Danmark, som er præget af forholdsvis stor lighed mellem mennesker,” siger han. Denne POVtalk episode er produceret af Jesper Grunwald:

POVtalk #3 - Thomas Borchert om statsborgerskab: Systemet er hamrende uretfærdigt

Da rødstrømperne i 1970'erne krævede ligestilling og kvindefrigørelse gjaldt det kun dem selv, ikke deres mødre.

Monica Krog-Meyer spørger, hvorfor de ikke blev omfattet af kvindesolidariteten, men stod tilbage på perronen?

Tag med tilbage til tiden, da kvindebevægelsen holdt sit indtog i Danmark. På kvindefestivalen i Fælledparken i 1975 var der dog nogen, der havde tænkt i de baner. Der var et telt ”For kvinder over 40” - men kom der nogen?

Lone Kühlmanns mor var udearbejdende og tjente sine egne penge. Monica Krog-Meyers mor var hjemmegående, som ganske mange kvinder i 50'erne og 60'erne.

Til trods for den forskel var deres rolle ens, når det kom til madlavning, indkøb, børnepasning og rengøring. Det var kvindernes domæne. Mændene gik på arbejde. Hvorfor ville så mange kvinder være hjemmegående? Hvorfor havde kvindebevægelsen ikke appel til mødrenes generation?

Hvad mente datidens mødre om det oprør, deres døtre var en del af? De daværende hjemmegående mødre – var de glade for ikke at skulle på arbejde uden for hjemmet? Eller kedede de sig?

POVtalk #4 - Glemte vi at få vores mødre med i kvindefrigørelsen?

Denne POVcast består af fire kapitler eller sekvenser, alle med læge, professor og musiker Michael Krogsgaard i hovedrollen. Det er historiefortælling med visse elementer af nørderi.

69-årige Michael Krogsgaard er aktuel med albummet ”Ready For Fun”. Gennem de sidste godt og vel 40 år har han vekslet mellem sit arbejde som læge og arbejdet som Bob Dylan dokumentarist med tre bogudgivelser på sit CV. I dag regnes han for en af de førende Dylan-eksperter i verden. Hvilket siger en del. Der er mange dylanologer derude.

Helt eksklusivt har han over en tiårig periode haft mulighed for at begrave sig i tusindvis af Bob-arkivalier i en nedlagt bunker nær Woodstock. Det blev bl.a. muligt, da Dylan og hans forretningsfører blev vred på Mariah Careys daværende mand, Tommy Mottola. Hør mere om dette og meget andet Dylan i podcasten.

Derfor tager podcasten udgangspunkt i Bob Dylans andet album, ”The Freewheeling Bob Dylan”. D. 27. maj er det præcis 60 år siden, pladen med det ikoniske cover med Dylan og hans daværende kæreste Suze Rutolo udkom – bl.a. med sange som ”A Hard Rain’s A-Gonna Fall” og ”Blowing in the Wind”.

Jan Eriksen og Michael Krogsgaard taler desuden om sidstnævntes seks år i 70’erne som ejer af pladeselskabet Hookfarm (Krogsgaard på danlish), som bl.a. udgav de første to, ikoniske C.V. Jørgensen-album, ”En stynet strejfer” og ”T-shirts, terylenebukser og gummisko” - og bl.a. også plader med Buki Yamas og Buffalo.

Det handler om samarbejdet med Carsten Jørgensen, som han hed, indtil han og Krogsgaard fandt på et mellemnavn. I podcasten taler de bl.a. om de første demooptagelser og videooptagelser med de to Lyngby-drenge, som de to optog i Krogsgaards barndomshjem ved Fortunen ved Dyrehaven. Disse optagelser eksisterer selvfølgelig stadig, og er sammen med et tidligt livealbum klar, hvis CV skulle få lyst til at dokumentere sin karriere.

Endelig handler det om sangene på Krogsgaards nye bluesrock album, og det handler om at springe ud som solist i en alder af 69.

På pladen synger han om partnervold, alderdom, Alzheimer, traficking, krigstraumer, sex og savn. Som i nummeret ”Miss You”, som er en dedikation til den nu afdøde musikjournalist og ven Jan Sneum.

Dette og meget mere i denne podcast.

Bob Dylan, C.V. Jørgensen og Michael Krogsgaard - Dylan-eksperten springer ud som musiker

MENNESKERETTIGHEDER // PODCAST

Menneskerettighederne er under pres over hele verden. Kan vi lige så godt afskrive dem, spørger journalist Mette Holm lederen af det svenske Raoul Wallenberg Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum. POVtalks er samtaler på cirka en halv time om et aktuelt emne.

Producer: Jan Eriksen

Menneskerettighederne, er de passé – har de udspillet deres rolle? Er Danmarks nye, stærkt pragmatiske ’interessebaserede udenrigspolitik’, som det nu kaldes, også et opgør med menneskerettighederne?

Det diskuterer POV’s Mette Holm med Morten Kjærum, leder af det svenske Raoul Wallenberg Institut for Menneskerettigheder og Humanitær Ret, fhv. leder af Det europæiske Menneskeretsagentur i Wien såvel som Dansk Institut for Menneskerettigheder.

Det er interessant, at Vesten danner fælles front til forsvar for rettighederne og FN’s konventioner i Ukraine, mens mange vestlige lande med et pænt ord bliver stadig mere pragmatiske, når det gælder fjernere egne

I samtalen forklarer Kjærum, hvordan menneskerettighederne er udfordret, men at de også udfolder sig ad nye spor. På den positive side tæller Den internationale Straffedomstols sigtelse mod Vladimir Putin og nye menneskerettighedsbyer, som dukker op rundt omkring i verden – også dér, hvor vi mindst venter det:

“Hvis vi tager de seneste 40 år og ser, hvad der er sket i forhold til den demokratiske udvikling, så går det faktisk i den rigtige retning. Vi har over de seneste 20 år set en halvering af udemokratisk magtovertagelse fra et regime til et andet,” siger Morten Kjærum blandt andet.

Det er interessant, at Vesten danner fælles front til forsvar for rettighederne og FN’s konventioner i Ukraine, mens mange vestlige lande med et pænt ord bliver stadig mere pragmatiske, når det gælder fjernere egne, lyder det også.

Samtalen mellem Morten Kjærum og Mette Holm kommer bl.a. ind på Danmarks våbenkøb i Israel og våbensalg til Saudi Arabien og den nødvendige hjælp til Ukraine, som bl.a. trækkes fra den mindst lige så nødvendige støtte til syriske flygtninge og andre i nød.

POVtalk: Kan vi bruge menneskerettighederne til noget, eller er de passé?

Forlaget Escho genopdager glemte internationale mesterværker i genrerne skræklitteratur og gotik og udgiver dem på dansk under serietitlen Udenlandsk Fugl. I denne POVtalk møder Christine Lind Ditlevsen forlagschef Anders Jørgen Mogensen, der fortæller, hvordan creepy bøger fra omkring år 1900 kan tale til læseren af i dag.

”Escho er her for at dokumentere øjeblikke af spontanitet, arkivere det forbigående og tilbyde nye, usædvanlige og levende lyde fra Danmark og udenfor.”

Sådan står der på engelsk på Forlaget Eschos hjemmeside. Det blev skrevet i 2005, da Anders Jørgen Mogensen lige var sprunget ud som udgiver – af musik. Sidenhen kom bøgerne til, men det, der kendetegner Eschos udgivelser, er et ufravendt fokus på kvalitet, uanset om man trykker på vinyl eller papir.

Escho har blandt andet lavet en bogserie, der hedder Udenlandsk Fugl. Serien fokuserer på oversættelser af gotik- og skræklitteratur i dens mange afarter fra perioden 1880-1940. Ofte af kvindelige forfattere.

Escho og spøgelseskvinderne

I denne POVtalk spørger forfatter Christine Ditlevsen Anders Jørgen Mogensen, hvorfor det lige blev dén bogserie, han ville udgive? Og hvad skal der til, for at en bog passer ind i serien?

Serien omfatter blandt andet romanen Det gule tapet (1892), hvor en kvinde bliver tiltagende mere vanvittig af at være lukket inde på et værelse; Bag en maske (1866) om en tilsyneladende sød og uskyldig guvernante, der ødelægger en landadelig familie, og Hjemsøgelser (noveller, 1890), hvor indtil flere unge mænd betages af spøgelseskvinder, der (for)fører dem til død og ødelæggelse.
I flere af seriens bøger har en kvinde en temmelig mørk rolle. Det er sigende for Anders Jørgen Mogensens smag i romaner, men, siger han, det vigtigste er ikke nødvendigvis kvinderne eller mørket. Det er, at disse bøger er vanvittig godt skrevet og fortjener et dansk publikum.

POVtalk #7 - Hvorfor udgiver det danske forlag Escho gemt og halvglemt horror og gotik?

Lige nu er instruktøren og dramatikeren Sigrid Johannsen næsten ikke til at komme uden om, hvis man taler om teater. Hun har netop haft premiere på ”Jane Eyre” på Aarhus Teaters Scala Scene. En nyfortolkning af Charlotte Brontës klassiske, romantiske fortælling om Jane Eyre fra 1847. Stort set alle medier har rost forestillingen, og Sigrid Johannesens greb på den gamle fortælling. Samtidig er den kun 27 årige instruktør netop blevet nomineret til en Reumert som årets instruktør for sin bearbejdelse af Bertolt Brechts Arturo Uis uhindrede vej til magten, der spillede på Vendsyssel Teater først på året.  Og som om det ikke var nok, så skal Sigrid Johannesen efter sommerferien være huskunstner på Aarhus Teater.

Teaterinstruktør Sigrid Johannesen i samtale med Ole Blegvad

Efter en pause på et par måneder, hvor POV Mediano Musics Jan Eriksen bl.a. har skrevet roman og holdt ferie, er vi tilbage med en ny podcast. Denne gang er gæsten rockveteranen Henning Stærk.

Også han har holdt en længere pause – en album pause. Faktisk har han ikke udgivet en plade siden 2009. Han har overvundet gigtproblemer, men er nu fit for fight og aktuel med "Big Boss Man", opkaldt efter et af de numre, der var med til at give Elvis Presley et comeback i 1968.
Flere numre på den nye plade er inspireret af Cash’s "American Recordings"-plader. Bl.a. en flot version af Tina Dickows "Someone You Love".

Henning og Jan taler om Stærks sanglærer Elvis Presley, der lærte ham at synge i barndomshjemmet i Holstebro. Om den første koncert, hvor Stærk sang iført en nyindkøbt Stones-trøje (rullekravebluse). Og om drømmen om at undslippe Holstebro, der resulterede i ”flugten” til Aarhus, hvor han til sin overraskelse bestod første år på jurastudiet, indtil der blev fuldt fokus på musikken.

De taler om de første pionerdage med pigtrådsmusik, og miljøet i Aarhus, hvor musikere som Lars Hybel, Lars Muhl, Per Frost, Georg Olesen, Lis Sørensen og Hans Erik Lerchenfeldt spillede og jammede sammen på byens scener.

Inden Stærk for alvor blev solist i 1982, var der årene med Jackie Boo Flight, Spillemændene og Gnags, der havde brug for en en "anden-trommeslager" model Allman Brothers.

Gennem de sidste 40 år har Stærk etableret sig som en af landets bedste fortolkere af den klassiske, autentiske rockmusik, country og soul. Og han har arbejdet sammen med producere som Mike Vernon (som bl.a. producerede en legendariske John Mayall & The Bluesbreakers plade med Eric Clapton i 1966) og Joe Hardy (ZZ Top).

Det har ført til hits som signatur americana-sangen, Poul Krebs ”Sweatheart” og Niels Maatofts ”Tender Care – Tender Touch” og fortolkninger af bl.a ”Fire”, ”Switchboard Susan”, ”Hard to Handle” og ”Heart of Gold”.

Der er nørdesnak om bl.a. Johnny Cash (som Stærk har mødt en enkelt gang), Hank Williams, Maetoft, Micky Jupp, Kris Kristofferson, John Prine og Elvis gamle samarbejdspartnere, gospelkoret The Jordanaires, som medvirker på flere Stærk-numre på "Dreams to Remember", der blev en kæmpe kommerciel succes.

”Det var en overraskelse, at det blev et gennembrud. Det var et resultat af mange tilfældigheder, en af dem, at The Jordanaires kom til at synge kor, som var et stort historisk vingesus for mig. Fordi jeg er gammel Elvis-fan. Da vi hørte det kor, de lagde på, kunne vi bare høre, hold kæft hvor lyder det svinefedt, det her,” siger Henning Stærk blandt meget andet.

Still going Strong - Rockveteranen Henning Stærk er tilbage efter 14 års albumpause

POV International er er et åbent digitalt medie og et fællesskab for eksperter og skribenter med internationalt udsyn og noget på hjerte. Vi ejes af den almennyttige forening POV International, som er en non-profit.
POV’s kernebidragsydere er en gruppe af 75 faste skribenter, men vi har desuden bragt gæsteindlæg af mere end 1000 eksperter, meningsdannere og kunstnere.
Vi leverer originale vinkler, skarpe holdninger og bløde refleksioner på aktuelle temaer i mange formater: nyhedsanalyser, debat, klummer, essays, baggrundshistorier og sågar digte.

POV International

Popular tracks