Snemand, tegn din verdenssyn med farvelader i sneen
Og giv mig dine ord i stereolyd
Kom og hæv dit øjenbryn
Og roligt lad mig vurdere
Og giv mig dine ord i stereolyd
Du har en plads så fast
I skoven, din kulisse
Dit liv er blot en akt, der slutter brat

Snemand, giv mig råd til at regere ene, alene
Og fryse fast ved bøgens stille bæk
Du har et blik så fast
Og intet kan du misse
Men føler du dig aldrig efterladt?

Jeg vil så gerne smelte
Og flyde stille bort
I lyset vil jeg vælte 
Og blande mine kort
I bækkens strøm der rinder ud for evigt 
Men snemand, der er ingen af os der vælger
Hvornår vi tør

Snemand, sig mig om du kan mærke lykke og styrke
For du har ingen magt i dette liv
Du føler aldrig had
Selvom alle kan stjæle din næse
Og kradse til de øjne falder ud

Hey, jeg tror nu ikke du kan lære mig noget om vilje
For hatten tog af sted på vindens tog
Du står dog der i fred
Og er ikke til at læse
Jeg bliver her til lyset ebber ud

Jeg vil så gerne smelte
Og flyde stille bort
I lyset vil jeg vælte 
Og gøre livet kort
I bækkens strøm der rinder ud for evigt (for evigt)
Men snemand, der er ingen af os der vælger
Hvornår vi dør


Snemand

Tænk engang
Hvis du ku’ være mere
End alt hvad du behøver
At nuets kraft
Var den du bedst forstod
Og hjertet aldrig tøver

Tænk engang
Hvis du ku’ springe på
Et tog der bare kører
Ad sti afsted
Og under vandets blå
Hvor skylden aldrig høres

Tænk engang
Hvis du ku’ se på mig
Hvor tit jeg bliver forblændet
Hvor tit jeg har
En snøre i dit vand
Og føler mig så fremmed

Tænk engang
Hvis fluen på din væg
Belyste alle sider
Af hvem du er
Så alle kan forstå
Den smerte du besidder

Tænk engang
Hvis jeg ku’ gi’ dig, selv
En ramme om din lykke
Med tak for alt
Og gå min egen vej
Og skide dig et stykke

Tænk engang
Hvis du ku’ bryde fri
Forlade din fortæller
Og mørkets rus
Ku’ varme dig en stund
Til nuets kraft forælder

Tænk Engang

Din ensomhedstrang kan slå fejl
Når andre ser med i dit spejl
Et håb om at de kan så flid i dig selv
Det giver tid og slår den ihjel

Du bokser med vanviddets krav
Om at bære på fortidens arv
At leve med tungsind er gaven fra Gud
Der tegner og hvisker dig ud 

Du finder jo din rod i eget rod
I venerne der favner om dit blod
Men en meget sjælden trøst
Der findes i dit bryst
Holder fast om stederne du stod

Din stemme er alfernes sang
Der tænder dit lys gang på gang
Men mørket og lyden af torden slår fast:
Et hvidt flag i din mast

Ikke alting er tabt i dit liv
Blot se det fra mit perspektiv
Hvor ting der er gemt bag et forhæng af glas
Kan smadres og sættes på plads

Du finder jo din rod i eget rod
I venerne der favner om dit blod
Men en meget sjælden trøst
Der findes i dit bryst
Holder fast om stederne du stod

Du finder din rod i din jord
Der vokser og sætter sig spor

Du finder din rod i din jord
Der vokser og sætter sig spor


I Eget Rod

Tusind Kyster

Bed til der kommer et år igen
Eller mere end det
For dig og mig, min ven
Hvor alle ringe i vandet bredes ud
Og rammer tusind kyster

Bed til vi slår et år ihjel
Og ånder vel
Når rosers blade visner
Lad ringene i vandet bredes ud
Og ramme tusind kyster
Der varmer og forfører

Tag et skud, gå planken ud
Og glem de stemmer
Der vil have dig på en kurs
Tag et skud, gå planken ud
Hvor livet vender
Og lægger sig på lur

Bed til jeg slår et slag igen
For tanketog der kører over himlen
For togets færd det pumper i dit blod
Og ingens røst kan nå dig
For du er på kurs mod tusind kyster


Profeti

Popular tracks