Fredag den. 11.  august tog vi forbi Møllegades Boghandel med vores mobilstudie for at optage dette afsnit. Anledningen var Zine- og Comixfest, der igen i år fyldte Møllegade og præsenterede en masse spændende kunstnere, workshops og talks. En af dem var med Zven Balslev, der blev interviewet af Matthias Wivel og Thomas Thorhauge. 

Det blev til en snak om art brut, som direkte oversat betyder ‘rå kunst’, men som også kendes i engelsktalende lande som ‘outsider art’. Det er kunst som oprindeligt er lavet af uskolede kunstnere udenfor den traditionelle kunstverden, men som har inspireret mange og indflydelsen kan ses i mange af de værker man kunne opleve på Zine- og Comixfest.

Inspirationen kan også ses hos enmandshæren Zven Balslev, der har været en mangeårig ihærdig aktivist og smallpresskunstner, med udgivelser som Smittekilde og Cultpump.

Vi har lagt billeder ud på Radio Rackhams Instagram, så du kan se hvad det handler om. Og så har vi også som noget nyt oprettet en kanal på YouTube hvor du kan se og høre afsnittet som en såkaldt ‘vodcast’ og det har hverken noget med russisk spiritus eller fugtighed at gøre. Det er podcasten med billedeksempler og den kan du finde på YouTube ved at søge på ‘video rackham’.

Fokus: Art brut

Richard Corbens DEN (1973-78) er en af tegneseriens mest fladpandede mesterværker, testosterontpumpet exces featuring tegneseriehistoriens mest mindeværdige lem. 

Efter mange år ude af tryk, er DEN nu blevet genudgivet, restaureret efter alle kunstens regler af José Villarubia, ikke blot på originalsproget, men også på dansk. Radio Rackham kigger nærmere på denne sværd- og troldomsskrøne med dens barmfagre femmes fatale, fæle monstre og virile muskelbundt af en helt.

Det gør vi, Frederik Storm og Matthias Wivel, i selskab med onkel Mårdøn Smet, ven af pod’en! Det bliver en samtale om hvorfor DEN er enstrenget nonsens, ekvilibristisk billedkunst, sexistisk fantasi og et dybt personligt kunstnerisk udsagn. Alt sammen på én gang.

Vi går i dybden med Corbens helt særlige visuelle begavelse: hans plastiske tilgang til figuren, hans virtuose håndtering af den analoge presses CMYK-lag, hans sans for sekvens. Lyt pg bliv klogere!

Vi på Radio Rackham viede i øvrigt tilbage i 2021, kort efter mesterens død, en hel episode til Corbens liv og værk med førnævnte Mårdøn Smet, såvel som kollegaen og Corben-akolytten Peter Snejbjerg. Den episode bør du også lytte eller genlytte. De to hænger sammen!

Klassiker: Richard Corbens DEN

DEBAT Ordet ‘utilbørlig’ har fået et massivt comeback i kølvandet på regeringens lovforslag om at forbyde koranafbrændinger. Hvornår er provokerende omgang med religiøse genstande ‘utilbørlige’? Er loven et angreb på ytringsfriheden? Hvad kan konsekvenserne af loven blive, for både tegnere og helt almindelige mennesker? Vi har satireforsker Dennis Meyhoff Brink og tegner og bestyrelsesmedlem i Danske Bladtegnere Stine Spedsbjerg i studiet til en diskussion om sagen, og søger bredt perspektiv.

Radio Rackham har i flere andre podcasts sat fokus på satirens vilkår - lyt fx til vores afsnit om Kurt Westergaard, vores afsnit om religionssatire - Frækhedens evangelium - og naturligvis vores afsnit om Charlie Hebdo.

Debat: Må man brænde bøger?

Joe Matt var i 90erne med til at gøre selvbiografi og autofiktion til centrale genrer indenfor tegneserien. Han døde pludseligt af et hjertetilfælde 18 september, kun 60 år gammel. Den 22 september udsendte Matilde Digmann Bad Boys, andet bind i hendes monumentalt anlagte autofiktive trilogi om selvdestruktiv afhængighed og vejen ud på den anden side. Vi snakker med hende om Joe Matt, tegneserier som afspejling af livet og kunst som ’skyggearbejde’.

Matt var amerikaner, men udfoldede primært sit talent i en længere periode hvor han primært boede (ulovligt) i Canada. Det skete med serien Peepshow (1987–2006), i hvilken han på grænseoverskridende vis tegnede et dybest set sandfærdigt, humoristisk vrangbillede af sig selv som neurotisk, pornoafhængig taberkunstner på fattigdomsgrænsen. Sammen med vennerne Seth og Chester Brown, og i forening med ligesindede skabere som Julie Doucet, var han med til at forandre tegneserielandskabet for bestandig. De fleste, der tegner serier om eget liv i dag, skylder ham meget.

Digmann er blandt Danmarks fremmeste udøvere indenfor netop tegneserier baseret på eget liv. Bad Boys følger Pseudo, som udkom i 2022, og med et cementerede hende som en markant stemme indenfor dansk tegneserie, med stærkt grafisk udtryk, et mod på selvudlevering og en social engageret ambition om at opbløde fasttømrede forestillinger om køn og seksualitet.

Gå ikke glip af denne samtale på tværs af generationer, mellem død og liv.

Nekrolog: Joe Matt

Dette afsnit kan også ses som videocast på YouTube, søg på @VideoRackham

Chris Claremont har skrevet superhelteserien X-Men on-off siden 1975: i perioden frem til 1991 kontinuerligt. Han er således en af Marvel-universets hovedarkitekter, blandt de fem måske mest betydningsfulde i forlagets historie. 

X-Men-universet, etableret i 1963 af Jack Kirby og Stan Lee, blev under Claremont og hans mange kunstneriske samarbejdspartnere helt centralt i forlagets udgivelseslinje og med tiden et bredt populærkulturelt fænomen, også hinsides tegneserierne, bl.a med Fox Studios’ X-Men-film, der var med til at starte den bølge af superheltefilm, der de seneste år er kulmineret med de store Marvelfilm, i hvilke the X-Men nu er ved at gøre deres entré. Intet af dette ville have været muligt uden Claremonts toneangivende run på tegneserien.

Radio Rackhams Matthias Wivel interviewede Claremont til efterårets Bogforum Comics og satte mellem jul og nytår, sammen med Rackhamit Henry Sørensen, Claremont i stævne til et dybdegående interview om hans liv me serien. Hør hans tanker om de nye X-Mens oprindelse i 1975, om klassiske historier som The Dark Phoenix Saga, Days of Future Past og Lifedeath. Hør om hans samarbejde med toneagivende skikkelser som John Byrne, Frank Miller, Bill Sienkiewicz og Barry Windsor-Smith og om hvorledes andre kræfter på Marvel med tiden undergravede hans vision for X-Men.

Og for de inkarnerede fans: hør hans tanker om Phoenix’s endeligt, om hvorfor hendes alter-ego Jean Grey sammen med Wolverine udgør X-Men-universets guder; hvordan den uafsluttede Lifedeath-trilogi skulle have været afsluttet; hvem Nightcrawlers og Wolverines virkelige forældre er; og hvordan Claremont ville have afsluttet hele X-Men-sagaen — en saga, som han beskriver som een stor, episk historie - hvis han havde haft den kreative kontrol over den, som han med tiden tabte. 

Nåja, du kan også høre hans reaktion by at blive konfronteret med de markante BDSM-motiver og de generelle seksuelle undertoner, hans arbejde præges af. Sig ikke, at Radio Rackham ikke søger dybden! God lyttehygge!

Interview: Chris Claremont

STATUS Tegneserieåret 2023 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig traditionen tro tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også Koranlov, Nordisk råds litteraturpris, det stadigt aktivere danske marked, græsrødderne, aktivistiske tegneserier, tegneserieåret på det fransksprogede marked og kunstig intelligens.

Og vi holder stilen med champagne og kransekage i venligt lag! Nytårskuren gæstes i år af gamle kendinge som koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman,  litteraturformidler og kritiker ved Politiken Felix Rothstein -- en anden ven af pod'en Ida Dybdal lagde sig desværre syg, men indsendte et bidrag. Sidst, men ikke mindst, har vi tegner Christine Reinwald i studiet.

Dertil kommer gæsteoptrædender af satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri, debutanten bag mastodonttegneserien Ørn, Jeppe Sandholt, subkulturikonet Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og sidst, men ikke mindst, vor mand i Frankrig, den uforlignelige Xavier Guilbert.

Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Ed Brubaker og Sean Philips' Where the Body Was, Thomas Bugges Fars kamp, Daniel Clowes Monica Joanna Rubin Drangers Ihågkom oss till liv, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Phil Hesters Gotham City: Year One, Johan F. Krarups Robin får et arbejde, Fabrice Neauds Le dernier sergent 1, Karla Palomas zines, Yongje Parks God of High School, Oliver Schrauwens Sunday, Mary Catherine Starrs Mom Life Comics, Klara Nordin Stensös Den perfekte mor, Jakob Martin Strids Den fantastiske bus, Liv Strömquists Astrologi, Jillian og Mariko Tamakis Roaming, Tsuge Yoshiharus Nejishiki, Miguel Vilas Milky Way, Daniel Warren Johnsons Transformers Bill Watterson og John Kaschts The Mysteries og Anders Worms Cassiopeias nye stjerne samt antologien Fortællinger fra Kærshovedgård og Christian Monggaard og Thomas Thorhauges monumentale Claus Deleuran-monografi.

Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2024!

Status: Tegneserieåret 2023

PORTRÆT Den 83-årige legende Hayao Miyazaki har med ‘Drengen og hejren’ afbrudt sin pension, og er tilbage som animationsfilmens ubestridte kejser. Tegnerne Christoffer Zieler og Mårdøn Smet er Radio Rackhams velforberedte og syleskarpe gæster, som trods markant uenighed om især ‘Drengen og hejren’ belyser de centrale kvaliteter i Miyazakis samlede værk. Udsendelsen kommer omkring hele bagkataloget, dykker ned i både brede afsøgninger og nærstudier af scener fra filmene, og byder også på biografiske perspektiver. Lyt med og bliv klogere på mytologiske Hayao Miyazaki.

Portræt: Hayao Miyazaki

FOKUS Dagbogstegninger, tegnet autofiktion, serielle eller ej, er massekultur på de sociale medier, særligt Instagram. Der er tale om skabere - særligt kvinder - der formidler deres levede liv, deres refleksioner over det nære til hundredetusindvis af følgere. De universaliserer og satiriserer deres hverdag med vid og humor, ofte med den feministiske erkendelse at det personlige er politisk.

Vi diskuterer dette, et af de betydeligste fænomener indenfor tiden tegneserier, med Charlotte Johanne Fabricius, Ph.D. Hun er redaktør på Nummer9 og tilknyttet som postdoc ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker i netop den type tegneserier, vi her stiller skarpt på. Hun er i øvrigt aktuel med Supergirls of the Future: Girlhood and Agency in Contemporary Superhero Comics, baseret på hendes PhD.-afhandling.

Vi kigger på, hvordan disse tegninger og serier udkrystalliserer traditionelt feminiserede, ulønnede arbejdsformer, der i stigende grad er aktuelle i samtiden såkaldte gig-økonomi. Vi diskuterer hvilke udfordringer disse ofte endog meget populære skabere møder i forhold til at leve af deres arbejde. Vi ser på  de historiske rødder i tegneserier, satire og aktivistisk kunst. Sidst men ikke mindst forsøger vi at vurdere deres bidrag til tidens kulturelle og feministiske samtale.

Herhjemme er @stinestregen og @linejensen_illu to af de mest gennemslagskraftige på området, men feltet er bredt og internationalt. Vi kigger nærmere på særligt to amerikanske skabere, @lianafinck og Mary Catherine Starr alias @momlifecomics, men vi kommer derudover vidt omkring, også til både Sverige og Finland.

Fokus: Autofiktion

ANMELDELSE franske Joann Sfars Rabbinerens kat er et signaturværk i den nye fransksprogede bølge, der var med til omdefinere både det alternative, eksperimenterende felt af tegneserier og den klassiske mainstream. Serien består pt. af 12 bind, som samlet set har solgt over en halvanden million eksemplarer. Broderparten foreligger nu på dansk og vi kigger nærmere på den.

Vi diskuterer Sfars tidlige år i kredsen omkring det legendariske forlag L’Association, hvorledes hans tidlige arbejder førte til det populære gennembrud med Rabbinerens kat i 2002 og hvor vidt forgrenet hans karriere sidenhen har udviklet sig, med film, skitsebøger og romaner lagt til den vildt produktive tegneseriegerning. Vi kigger også på det specifikt jødiske spor i hans arbejde og hans engagement i debatten om Israel-Palæstina og den stigende antisemitisme i Europa.

Men vi stiller først og fremmest skarpt på Rabbinerens kat, der kort fortalt handler om, nåja, en rabbiner og hans talende kat og deres familie, venner og bekendtskaber i 1920ernes Algeriet, før krigen, revolutionen og splittelsen. Vi kigger på dens kobling af klassisk eventyr med sludrende Talmud-læsning og iscenesættelse af såvel teologiske som eksistentielle spørgsmål. Vi vurderer styrker og svagheder i hans intellektuelle og grafiske behandling af stoffet.

Anmeldelse: Rabbinerens kat

Dragon Ball er under luppen i anledning af ophavsmanden Akira Toriyamas noget tidlige død i marts i år - han blev kun 68. Toriyama brød igennem som 25-årig med humor-mangaen Dr. Slump, som samlet solgte over 35 millioner eksemplarer i hjemlandet Japan, men det var Shonen Jump-mangaen Dragon Ball, der slog alle rekorder: 260 millioner solgte eksemplarer på verdensplan. De 42 bind i serien udkom på dansk 2000-2003, animeen blev vist omtrent samtidig på DR, og blev et stort hit af den slags voksne overhovedet ikke forstår.

Vi dykker ned i Toriyamas værk, hovedsageligt den krøllede, nuttede og uimodståelige Dragon Ball, som fuldstændig slog benene væk under vores gæster Frederikke ‘Fred’ Tornager og Emil Friis Ernst, der begge stødte på mangaen i en alder af kun fem år. De to tegnere er uddannet på Grafisk fortælling på The Animation Workshop i Viborg, og fortæller indsigtsfuldt om Toriyamas både actionfyldte og ikke så lidt frække (endda nogle gange chokerende!) værk, men også om hvordan Dragon Ball har præget deres egne højenergiske tegneserier. Fra The Animation Workshop har vi også uddannelsesleder Peter Dyring-Olsen med i udsendelsen, som i øjeblikket er ved at genlæse sagaen om Son-Goku, Bulma og dragekuglerne for tredje gang.

Lyt med, og kom ind i en af de mest legendariske, engagerende og skelsættende manga, Akira Toriyamas Dragon Ball. KAMEHAMEHA!

Klassiker: Dragon Ball

INTERVIEW Sarah Andersen — som to gange ugentligt tegner onlinestriben “Sarah’s Scribbles” for 4,3 millioner følgere — fører an i et gruppesøgsmål mod fire af de tech-giganter, der leder udviklingen af såkaldt generativ tekst-til-billede-AI. Sagen kan potentielt ende med grundlæggende at forandre den måde, kunstig intelligens skabes og udvikles. Vi snakker med Andersen om den.

Søgsmålet blev den 30 januar 2023 indleveret for en domstol i District of Northern California af Andersen og to kolleger, Kelly McKernan og Karla Ortiz. Det udfordrer på grundlæggende vis den måde tiltalte, MidJourney, Stability AI og DeviantArt, bygger deres modeller på — dvs. på basis af billeder de har ‘skrabet’ fra internettet uden tilladelse fra skaberne. Sagsøgerne ønsker at ophavsretlig anerkendelse, kompensation, kontrol over hvordan deres materiale bruges og transparens om samme fra AI-udviklerne.

Der er tale om en ophavsretssag, men fordi teknologien er så transformativ kan sagen få vidtrækkende konsekvenser. Den blev godt nok delvist afvist af dommeren tilbage i oktober, men sagsøgerne indleverede måneden efter en revideret udgave der tilføjede adskillige nye sagsøgere og en ny tiltalt, Runway AI.

Sarah Andersen (f. 1992) er bedst kendt for sin onlinestribe, som hun påbegyndte i 2016 og som i dag er blandt de mest læste tegneserier i verden. Hendes bog, “Fangs” (2020) blev nomineret til en Eisnerpris. Hun er tilfældigvis også dobbelt statsborger med både amerikansk og dansk pas, hvilket muliggjorde et besøg i vores studie på Frederiksberg.

Vi diskuterer sagen i detaljer, herunder de spørgsmål den rejser om ophavsret, citatret, plagiat, transformativ generation og det frie internet. Vi benytter også lejligheden til at snakke om livet som tegner for et mere eller mindre selv-udviklet massepublikum: er det en dans på roser, eller ligner hverdagen så mange andre jobbende kunstneres?

Interview: Sarah Andersen

Radio Rackham

Related tracks