Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen taler i denne særudgave af Krisecast om Wagnergruppen og dens leder Prigosjins mytteri mod Moskv og den igangværende ukrainske modoffensiv.

Krisecast: Hvilken betydning får Wagnergruppens mytteri mod Moskva?

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie og diskuterer aktuelle kriser i RÆSONs gratis podcastserie.

I denne udsendelse taler de - op til det amerikanske præsidentvalg - om den første amerikanske borgerkrig. 

Krisecast: Den første amerikanske borgerkrig

I 25 år har professor Mikkel Vedby Rasmussen arbejdet med dansk udenrigspolitik, og i RÆSONs nye podcast – Lille Land, Hvorhen? – stiller han spørgsmålet: Hvor meget står tilbage?

Mikkel Vedby Rasmussen har arbejdet i Forsvarsministeriets kontorer, spist feltrationer med danske styrker i Afghanistans ørken, hørt russiske generaler fortælle om deres strategier i Moskva og i Washington hørt om, hvordan USA ville lede den frie verden.

I premiereudgaven af Lille Land, Hvorhen? taler Mikkel Vedby Rasmussen med historiker, dr.phil. og tidligere chefredaktør for Politiken, Bo Lidegaard, om, hvordan Danmarks måske vigtigste diplomat i det 20. århundrede ville have klaret det 21. århundredes krise omkring Grønland og USA. Og hvad vil det sige at være en god diplomat i dag?

Mikkel Vedby i RÆSONs nye podcast: Lille Land, Hvorhen? Med Bo Lidegaard

 I ugens afsnit gennemgår Lars og Mikkel både Bilkas tilbudskatalog og Styrelsen for Samfundssikkerheds nye rapport, der gennemgår, hvordan vi som samfund, virksomhed og borgere forholder os til risikoen mod national sikkerhed. Og mens Bilka-kataloget byder på prepping-kasser, er advarslen tydelig i styrelsens rapport: Samfundssikkerheden er under pres. Så skal danskerne for alvor til at preppe nu? Og hvilken beredskabskasse skal Danmark købe?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol: Skal danskerne for alvor til at preppe nu?

RÆSON Spørger er vores podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. I denne episode med Camilla Tenna Nørup Sørensen om en nyudgivet rapport, der kaster lys på Kinas stormagtsdrømme.

RÆSON Spørger Camilla T. N. Sørensen: Hvilken fremtid venter der Taiwan?

I dette særlige sommerferieafsnit af Krisecast griber to værter fat i Lars' absolutte yndlingsemne: 1700-tallet – og den diplomatiske revolution, der fandt sted dengang, hvor hele alliancesystemet i Europa forandrede sig. På samme måde som vi oplever store forskydninger i de globale alliancemønstre i dag, og spørgsmålet er: Hvad kan vi lære fra 1700-tallets udenrigspolitiske opbrud?

Om serien: En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie og diskuterer aktuelle kriser i RÆSONs gratis podcastserie

Krisecast: Den diplomatiske revolution i 1700-tallet

Ifølge DR har Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen indkaldt en amerikansk topdiplomat til samtale. Årsagen er, at en rapport peger på, at tre amerikanske statsborgere med forbindelse til Trump-administrationen har udført hemmelige indflydelsesoperationer i Grønland for at påvirke lokalpolitik og beslutninger under radaren. I denne aktuelle særudgave af Geopol rejser Vedby og Struwe spørgsmålet: Har Trump indledt en hybridkrig mod Danmark?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol: Har Trump åbnet en hybridkrig mod Danmark?

Droner flyver over det danske luftrum. Krigen i Europa er nu kommet til Danmark. Regeringen taler om hybridkrig, men hvad betyder det – og kan vi forsvare os mod det? I denne uges Geopol taler Vedby og Struwe om de dramatiske dage og timer, hvor fremmede droner indtog de danske nattehimler, og besvarer spørgsmålene: Hvor nemt er det egentlig at skyde en drone ned, og hvem har ansvaret – og kan europæerne bygge en stor dronemur, der kan forsvare os mod russiske droner?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol om dronerne over Danmark: Svigtede myndighederne?

Hvad gør jeg i morgen? I RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid

De seneste år har progressive strømninger som LGBT+-rettigheder, klimabevægelser og antiracisme sat deres tydelige præg på den vestlige offentlighed. Samtidig vokser modreaktionen: Kritikken af wokeismen fylder mere og mere, og højrefløjspartier i både USA og Europa står historisk stærkt. Det rejser et centralt spørgsmål: Er vi på vej ind i en periode, hvor traditionelle normer igen vinder frem?

I denne uges panel: Mitchel Oliver, chefredaktør for Modstrømmen og medarbejder i DF, Christina Sade Olumeko, folketingsmedlem for Alternativet, Kasper Støvring, forfatter, debattør og ph.d. i litteraturvidenskab og Mathias Sindberg, journalist på Dagbladet Information.

Hvad gør jeg i morgen: Er wokeismen på retræte?

"USA bruger nu sin magt som et aktivt politisk våben – også over for sine allierede". Det konkluderer Forsvarets Efterretningstjeneste i sin nye vurdering af Kongerigets sikkerhed. Rapporten udkommer samtidig med amerikanernes nationale sikkerhedsstrategi – to dokumenter, der adskiller sig, men faktisk også deler centrale fællesnævnere. I denne uge dykker Lars og Mikkel ned i tidens globale geopolitik – set fra Washington og fra København.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol: Verden set fra Washington versus København

Krisecast:  Belgien 1930 er vor tids Ukraine

 Geopolitik ligger altid på skrivebordet, også når Grønland optager både Lars Løkke Rasmussens og Mette Frederiksens kontorer. Men på Trumps bord presser urolighederne i Minnesota sig på sammen med forholdet til Kina, hos Macron fylder kampen med den franske opposition, og for Merz – som for mange andre europæiske ledere – er blikket rettet mod krigen i Ukraine. Alle taler om Grønland, men verden omkring er i hastig bevægelse, og magtens grundplader forskydes.


NYHED: Oplev Geopol live mandag 16/2 på Vartov. Læs mere her: https://www.raeson.dk/2026/raeson-live-mandag-16-2-paa-vartov-groenland-ukraine-og-fremtiden-for-nato-med-mikkel-vedby-og-lars-struwe/

Har du spørgsmål til Mikkel og Lars? Send dem ind til redaktionen@raeson.dk og få dem besvaret i en kommende episode.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol: Alle taler om Grønland, men i kulissen forskydes verdens magtbalancer

2024 blev registreret som det varmeste år nogensinde målt og jordens gennemsnitstemperaturer stiger fortsat. Ekstreme vejrfænomener sker oftere og oftere. På trods af at adskillige klimabevægelser og millioner af unge demonstranter har sat krisen på dagsordenen de sidste mange år, har resultaterne fra de internationale klimatopmøder ofte vist sig at være af forsinkede tidsplaner, uindfriede løfter og svære kompromiser.

Vi står derfor over for det centrale spørgsmål: Hvor giver det mening at ligge kræfterne for stadig at forsøge at være med til at redde klimaet?

I dette afsnit har Philippa Rošić fået besøg af Simon Fendinge, tidl. landformand for liberal alliances Ungdom og nu public affairs-rådgiver hos kommunikationsbureauet FRIDAY, og Elise Sydendal, klimaaktivist i den grønne ungdomsbevægelse.

Hvad gør jeg i morgen? I RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid.

Er klimakampen tabt? Med Simon Fendinge (LA) og klimaaktivist Elise Sydendal

Hvad gør jeg i morgen? I RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid.

Når man taler om ulighed, bliver det ofte et spørgsmål om kroner og øre. Men hvad sker der, når vi gør alt op i penge? Hvilke mennesker, værdier og former for arbejde falder så uden for regnestykket?

I denne special har Philippa Rošić fået besøg af Emma Holten, der er aktivist, foredragsholder, ligestillingspolitisk konsulent og forfatter til bogen ’Underskud’. Sammen undersøger de, hvordan vores økonomiske modeller former det samfund, vi tror, vi beskriver – samt hvordan omsorgsarbejde, relationer og naturens bidrag ofte bliver usynlige, netop fordi de ikke passer ind i et regneark.

Særafsnit med Emma Holten: Falder den usynlige ulighed uden for regnestykket?

USA presser Europa sikkerhedspolitisk. Men hvad gør de egentlig, når europæerne vågner?

I dette særafsnit – optaget live på Vartov i København – diskuterer Vedby og Struwe perspektiverne for det transatlantiske samarbejde og europæisk sikkerhed efter München.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol Live: Hvad gør USA, når Holger Danske er vågnet?

Krige har formet Europas historie. Og Ukrainekrigen er i færd med at definere kontinentet på ny.

På fireårsdagen diskuterer Lars og Mikkel, hvad Europa har lært – og hvilken vej krigen kan gå herfra. Fastfrossen konflikt? Russisk eskalation? Ukrainsk gennembrud? Mikkel og Lars gennemgår scenarierne for krigens nærme fremtid. Og endelige udfald.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol på fireårsdagen: Hvor går Ukrainekrigen hen?

Iranske droner og missiler har ramt installationer med Amazon-webservices i Bahrain og De Arabiske Forenede Emirater, samtidig med at flyene står på landingsbanerne i Golfstaterne. Mens ligger omkring en tiendedel af energitransport på vand og venter på at få lov til at sejle gennem Hormuz-strædet. Kort sagt: De verdensøkonomiske effekter ved krigen i Iran er store – og bliver større.

I dette særafsnit af Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i det amerikanske og israelske angreb på Iran.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol: Hvor meget vil krigen i Iran koste verden?

Mellem 7. og 10. marts gik olieprisen fra 85 dollar til over 110 dollar – for igen at sænke sig til 90 dollar. Tankskibene med gas skiftede kurs, som kunderne i Asien overbyder europæernes gasindkøb. Verdensøkonomien vakler, mens Israel og USA fortsætter angrebene på Iran. 11. marts sagde den israelske forsvarsminister, at krigen vil fortsætte – uden nogen tidsbegrænsning. 

I denne uges Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i perspektivet for en afslutning på krigen i Mellemøsten og spørger: Hvem og hvad vil bringe en ende på Iran-krigen?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

SKAL DU TIL HISTORISKE DAGE I KØBENHAVN? Kom og hør Mikkel Vedby og Lars Struwe, når de sammen indtager Rød Scene i Øksnehallen lørdag 14. marts kl. 14:00-14:30 og indspiller en særudgave af podcasten Krisecast om Vinterkrigen 1939, og hvad den fortæller os om krigen i Ukraine.

Læs mere her: https://historiskedage.dk/program/

Geopol: Hvordan slutter Iran-krigen?

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fra podcasten ’Krisecast’ fortæller krisernes verdenshistorie.

I denne liveudgave på Historiske Dage handler det om en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige konflikter: Vinterkrigen i 1939, hvor Finland mod alle forventninger satte sig til modværge, da Sovjetunionen angreb. 

Optaget lørdag 14. marts kl. 14-14:30.

Krisecast Live: Vinterkrigen 1939

Hvem vandt Iran-krigen? Selv hvis én part – Iran, Israel eller USA – står tilbage med en militær sejr, er det langt fra givet, at det også er dem, der ender som den egentlige vinder. I et spil med tre parter bliver udfaldet mindre entydigt. Og dermed sejren mindre synlig. For kriserne står i kø; de hænger sammen – og det øger kompleksiteten og dermed udfaldet af den krise, eller krig, vi for øjeblikket har blik for. 

I denne uges særudgave af Geopol dykker Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe ned i, hvordan indenrigspolitik farver udenrigspolitikken i vores syn på Iran-krigen og stiller spørgsmålet: Hvem står stærkest efter våbenhvilen? Hvilke alliancer har Iran-krigen affødt? Og apropos: Vil USA lykkes med at få genvalgt Viktor Orbán i næste uge?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.



Geopol: Er det J.D. Vance, der har vundet Iran-krigen?

I denne uge løftede den tyske forsvarsminister Boris Pistorius sløret for, hvordan Tyskland vil bygge deres nye forsvar. Og der er grund til at følge nøje med, da strategien kan bane vej for, hvordan europæerne opruster i en ny geopolitisk virkelighed. For tyskerne gør det klart, at de gør sig klar til krig. Så hvad vil den nye strategi for det tyske forsvar betyde for Europa og Danmark?

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol: Tyskland løfter sløret for Europas største hær

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Lige siden tidernes morgen har steder, hvor man kunne sejle skibe med varer, været noget, man kæmpede om. På den måde er det, der sker i Hormuzstrædet, ikke så forskelligt fra, hvad der engang skete i Øresund, Den Engelske Kanal eller Suezkanalen. Og med blokaden af Hormuzstrædet synes den parentes i historien, hvor den amerikanske flåde kunne bevare og beskytte verdenshavene, ud til at være slut. 

I denne episode drøfter Lars og Mikkel, hvordan Iran-krigen og blokaden af Hormuzstrædet kaster lys på flådens fremtidige rolle og stiller spørgsmålene: Hvem – og hvordan – beskyttes verdenshavene? Og udspiller vor tids største militære revolution sig – ikke i luften, ikke på land – men til havs? Og så lufter Mikkel også en sammensværgelsesteori bag den amerikanske strategi i Hormuzstrædet. Lyt med!

Geopol: Hvad nu, hvis USA ønsker at holde Hormuzstrædet lukket?

Efter USA’s operationer i Venezuela og Iran stiller Lars og Mikkel spørgsmålet: Er Cuba Trumps næste mål?
 
 “Cuba kan ikke længere være et sikkert tilflugtssted for USA’s modstandere på den vestlige halvkugle,” lød advarslen fra USA’s CIA-direktør John Ratcliffe under dennes besøg i den cubanske hovedstad Havana i sidste uge. Og kan et sammenbrud af den cubanske økonomi og stat bane vejen for en amerikansk intervention – under dække af at undgå flygtningestrømme til Florida?

Geopol: Er Cuba Trumps næste mål?

"You have to be thankful. You don't have the cards". Sådan lød beskeden fra USA's præsident, Donald Trump, til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, under et møde i Det Ovale Værelse den 28. februar 2025. Dengang var mange enige i analysen af, at Ukraine ikke kunne vinde krigen og derfor måtte få en fredsaftale på plads så hurtigt som muligt. Nu er spørgsmålet, om det i virkeligheden er ukrainerne, der har de bedste kort på hånden - måske også til at kunne vinde krigen? 
I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Geopol: Har Ukraine de bedste kort på hånden nu?

Efter flere måneders højspændt konflikt i Mellemøsten og flere forsøg på forhandle sig til en fred har Iran og USA indgået rammeaftale. Men hvem har fået mest ud af den? Er det Trump eller Iran? Og hvor står Israel? Det er de store spørgsmål i denne udgave af Geopol med Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe. 

Geopol: Hvem har vundet Iran-krigen?

I denne udgave af Geopol stiller vi spørgsmålet: Er NATOs tid forbi? - og Mikkel Vedby og Lars Struwe giver os vi to meget forskellige svar.

Geopol: Er NATOs tid forbi?

I denne måned har Christopher Nolans stjernespækkede film “The Odyssey” premiere i biograferne, og i den anledning dykker Mikkel Vedby og Lars Struwe ned i historien om den græske helt Odysseus – en mand, der igen og igen må navigere i en verden og et liv præget af kriser, kaos og kattepiner. Hvad kan nutiden lære af Odysseus’ krisehåndtering?

Krisecast: Hvad kan vi lære af Odysseus' krisehåndtering?

Militærkup, kolonikrige og kaos. Det var situationen i Frankrig i årene 1954-62, hvor staten var i en dyb krise. I denne udgave af Krisecast ser Lars og Mikkel nærmere på et stykke nyere fransk historie, der ændrede landet fundamentalt.

Krisecast: Franske oprørskrige i 1954-62

Sådan fungerer EU: En RÆSON-podcast med Peter Nedergaard / Afsnit 1: Hvad er EU?

De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU’s fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Første afsnit giver det historiske overblik - og starter med samarbejdets første årtier, før EU blev til EU. Hvorfor gik arvefjenderne Tyskland og Frankrig sammen? Hvorfor ville Frankrig ikke have Storbritannien med? Og hvad er professor Nedergaards egne bud på EU’s fremtid?

I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 1), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i premiereafsnittet Jan E. Jørgensen (EU-ordfører for Venstre) og Kasper Ernst, chef for Dansk Erhvervs EU- og Internationale Afdeling. 

Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: 
- Policy-Making in the European Union Oxford University Press, Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 3-11. 
- Supplerende læsning: Simon Hix og Bjørn Høyland (2011). The Political System of the European Union: side 1-101.

Sådan fungerer EU - afsnit 1: Hvad er EU?

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #1 - Tysklands fødsel   

I dette første afsnit indleder vi med den tyske historie. Fra den dag, hvor nabolandet for alvor kan kaldes Tyskland, og helt frem til Preussens storhedstid og 1. verdenskrig. En stor rolle spiller både tysk-romerske kejser, Martin Luther og Otto Von Bismarck, når vi bevæger os igennem reformation, religionskrige og føderalisme - et Tyskland vævende mellem decentralisering og centralisering.

I afsnittet stilles spørgsmål fra Siegfried Matlok, medlem af grænseforeningen og chefredaktør på   Der Nordschleswiger  fra 1979 til 2013, om det tyske mindretal, 100-året for genforeningen og den gængse grænseopfattelse dengang og i nutidens Europa.

Afsnittets temaer lægger sig opad bogen   Tyskland - en grundbog i politik og økonomi  af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - afsnit 1: Tysk historie fra tidlig begyndelse til Første Verdenskrig

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d.-stipendiat Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie iR RÆSONs nye, gratis podcastserie. Den har premiere i dag (13/11) og starter med: Optakten til Første Verdenskrig i august 1914. 

Se mere:  www.raeson.dk/krisecast

Krisecast 1: Sommeren 1914 - optakten til Første Verdenskrig

RÆSON er det uafhængige nyhedsmagasin om politik - på nettet siden 2002, på tryk siden 2007. Læs mere om vores podcasts, magasiner, bøger og arrangementer på: www.raeson.dk

RÆSON

Pinned to spotlight

Popular tracks