Viden fra VISO

Fagpersoner kan opleve berøringsangst og tvivl i arbejdet med borgere med senfølger. Socialstyrelsens podcasts dykker ned i nogle af de problemstillinger, som kan være på spil, når fagpersoner møder voksne med senfølger.

Senfølger af seksuelle overgreb

En tidlig tryg tilknytning er afgørende for at give det lille barn en god start på livet. 

I “En tryg start på livet” får du forskning bag den tidlige tilknytning samt gode råd og konkrete erfaringer fra arbejdet med tryg tilknytning i sårbare familier i de arenaer, hvor børn vokser op.

Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med “Barnets første 1000 dage”, hvor målet er at styrke den tidlige indsats i barnets første leveår og give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet.

Podcasten er produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen.

En tryg start på livet

Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange anbragte unge. Gennem et nyt initiativ vil en række kommuner samle viden og erfaring om det gode efterværn for unge i alderen 18-22 år. Målet er at styrke anbragte unges overgang til et selvstændigt og stabilt voksenliv. 

Hør de tre podcasts om unges egne erfaringer med efterværn.

Efterværn

Hvordan kan man mindske udadreagerende adfærd hos voksne med udviklingshæmning?

Hvordan kan vi hjælpe børn med autisme, som ikke kommer i skole?

Hvad kan vi lære af de mest komplicerede anbringelsessager?

Hvad er VISO?

Kolding kommune er en af de organisationer, der har udarbejdet en handlingsplan for arbejdet med borgere med senfølger.

I det tredje podcastafsnit fortæller socialrådgiver og misbrugsbehandler Helle Tender om, hvordan der med handlingsplanen bl.a. er kommet et øget fokus på supervision, vidensdeling og arbejdsmiljøet på hendes arbejdsplads, og hvordan det har styrket hende i sit daglige arbejde både fagligt og personligt.

Medvirkende: Helle Tender - socialrådgiver og misbrugsbehandler ved Kolding Rusmiddelbehandling

Senfølger - Afsnit 3:  Forandringer - med organisationen i ryggen

Hvordan kan man som fagperson i en kommune tale med og hjælpe en borger, som er traumatiseret efter fx at have været udsat for et seksuelt overgreb i opvæksten?

I det andet podcastafsnit giver speciallæge i psykiatri, Cæcilie Buhmann, en række konkrete råd og inspiration til, hvordan du kan møde en traumatiseret borger med en traumebevidst tilgang både i planlægningen, under samtalen og i opfølgningen.

Medvirkende: Cæcilie Böck Buhmann - speciallæge i psykiatri og medlem af ”Center for Traumebevidst Tilgang”

Senfølger - Afsnit 2: Den traumebevidste tilgang

Mareridt, flashbacks, følelsen af at være en zombiefigur og ikke have nogen behov. Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan være svære at få øje på, selvom de kan have store konsekvenser i borgerens dagligdag.

I det første podcastafsnit kan du få et indblik i, hvad senfølger er, hvordan det kan opleves at leve med dem, og hvordan de kan komme til udtryk i kontakten med kommunen.

Medvirkende: Cleo Borrowman - forperson for landsforeningen Landsforeningen Spor, Gry Sara Windelev - sexolog, kropsterapeut og frivillig i Landsforeningen Spor, Gyrith Karskov Berthelsen - psykolog ved Centre for Seksuelt Misbrugte (CSM).

Senfølger - Afsnit 1: Den Blinde Makker

Det kan have negative konsekvenser for børns trivsel, når familien finder det uoverskueligt at navigere i det regionale og kommunale system.

Hvordan kan man støtte sårbare familier på en måde, så systemet ikke spænder ben for børns trivsel, men derimod bidrager til den? 

I denne episode af podcasten Den Sociale Mikrofon er vi taget til Odense for at blive klogere på FAMKO-projektet – et samarbejde mellem Familieambulatoriet og Odense Kommune, der har til hensigt at støtte sårbare familier under og efter en graviditet. 

Det tætte, tværfaglige og tværsektorielle arbejde kommer både barn, mor og familien som helhed til gode.

Læs mere om FAMKO-projektet her: https://www.odense.dk/famko

Medvirkende:
Annie Thyrri Jørgensen, chef i Center for Indsatser for Børn og Unge i Odense Kommune og med i styregruppen for FAMKO.
Trine Bülow Vadum, chef i Center for Tværfaglig sundhed og forebyggelse og medlem af styregruppen for FAMKO.
Ulla Rudbeck, afdelingsjordemoder og driftsleder i Odense Familieambulatorium og projektleder i FAMKO.

Vært: Simon Brix, journalist og podcastproducent i Kontekst & Lyd

Den Sociale Mikrofon udgives af Socialstyrelsen.

Den Sociale Mikrofon: FAMKO

VISO har gennemført et stort projekt, så man nu kan fremlægge brugbar viden for fagfolk, der er i berøring med børn og unge med selektiv mutisme.

Få en lettilgængelig opdateret viden om selektiv mutisme og en række brugbare værktøjer.

Medvirkende:
Line Gebauer, psykolog tilknyttet Langagerskolen i Aarhus og en del af den undersøgende VISO-gruppe

Vært:
Lukas Bjerg, journalist og podcastproducent

Desuden indgår anonymiserede citater fra kvinder, der har levet med selektiv mutisme som børn og/eller unge.

Den Sociale Mikrofon udgives af Socialstyrelsen, og denne episode er produceret af podcastbureauet Kontekst & Lyd.

Selektiv mutisme for fagfolk

VISO har gennemført et stort projekt, så man nu kan fremlægge brugbar viden for forældre til børn og unge med selektiv mutisme samt klæde fagfolk på til at forstå den særlige position, man er i som forældre til et barn med selektiv mutisme.

Få en forståelse for, hvordan man som forælder bedst kan støtte op om et barn med selektiv mutisme.

Medvirkende:
Angela Kirke, mor til et barn med selektiv mutisme
Birgit Drasbæk Søgaard Isene, psykolog tilknyttet Langagerskolen i Aarhus og en del af den undersøgende VISO-gruppe

Vært:
Lukas Bjerg, journalist og podcastproducent

Den Sociale Mikrofon udgives af Socialstyrelsen, og denne episode er produceret af podcastbureauet Kontekst & Lyd.

Selektiv mutisme for forældre

En to-årig hjemmebaseret indsats med fokus på den tidlige tilknytning mellem det lille barn og forældrene - det er omdrejningspunktet i forløbet Minding the Baby, hvor et tværfagligt team yder hjælp og støtte til sårbare familier.

Hvad præcis metoden går ud på, og hvordan den kan hjælpe både det lille barn og forældrene, det bliver du klogere på i det her afsnit af “En tryg start på livet”.

Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med ’Barnets første 1000 dage’, hvor målet er at give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet.

Medvirkende: Anne Blom Corlin, Cand.psych.aut. Refleksivt Forum

Stinne Nygaard Andersen, familieterapeut, Tidlig Indsats – Vuggestedet, Familier, Børn og Unge, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Helle Skovgaard, familieterapeut, Tidlig Indsats – Vuggestedet, Familier, Børn og Unge, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Vært og tilrettelæggelse: Astrid Bruun Bonnén

Musik og lyddesign: Thomas Banke Brenneche

Produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen

En tryg start på livet – Afsnit 4: Minding the baby

Det er ikke kun mødre, der kan få en fødselsdepression - fædre kan i næsten lige så stort omfang også få en fødselsdepression eller på anden måde komme i krise efter at være blevet far.

Kriser, som det er vigtigt at opdage i tide, da det kan have afgørende betydning for fædrenes tilknytning til det lille barn - og for barnets udvikling i de tidlige leveår.

I det her afsnit af “En tryg start på livet” bliver du klogere på, hvad der sker med en mand, når han bliver far, ligesom du også får gode råd og konkrete erfaringer til at opdage og hjælpe fædre i krise.

Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med ’Barnets første 1000 dage’, hvor målet er at give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet.

Medvirkende: Forskningsleder Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, Specialist i Psykoterapi, Autoriseret psykolog

Lotte Louise Burgdorf, sundhedsplejerske, Område Amager, Københavns Kommune


Vært og tilrettelæggelse: Astrid Bruun Bonnén

Musik og lyddesign: Thomas Banke Brenneche

Produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen

En tryg start på livet – Afsnit 3: Når det er svært at blive far

Foruden trygge relationer til forældrene er trygge relationer til det pædagogiske personale i barnets dagtilbud også afgørende for at give det lille barn en god start på livet.

I det her andet afsnit af podcasten “En tryg start på livet” kan du høre mere om, hvorfor det er så vigtigt at have fokus på trygge relationer i dagtilbuddet, ligesom du også får gode råd og konkrete erfaringer fra arbejdet med den trygge tilknytning i dagtilbud.

Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med ’Barnets første 1000 dage’, hvor målet er at give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet.

Medvirkende: Lektor Johanne Smith-Nielsen, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, Institut for psykologi, Københavns Universitet.

Sivi Svenning, psykolog, Børne- og Familiecentret, Odder Kommune

Vært og tilrettelæggelse: Astrid Bruun Bonnén

Musik og lyddesign: Thomas Banke Brenneche

Produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen

En tryg start på livet – Afsnit 2: Tryg tilknytning i dagtilbud

En tidlig tryg tilknytning mellem det lille barn og forældrene er afgørende for at give barnet en god start på livet.

I det her afsnit af “En tryg start på livet” bliver du klogere på vigtigheden af den tidlige tilknytning, ligesom du også får gode råd til, hvordan man som fagperson kan opdage børn, der viser tegn på begyndende mistrivsel og utryg tilknytning.

Podcastserien er en del af Social- og Boligstyrelsens arbejde med ’Barnets første 1000 dage’, hvor målet er at give børn og familier i sårbare positioner en god start på livet.

Medvirkende: Professor Mette Skovgaard Væver, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, Institut for psykologi, Københavns Universitet.

Ellen Bonde-Pedersen, Ledende sundhedsplejerske, Hvidovre Kommune

Vært og tilrettelæggelse: Astrid Bruun Bonnén

Musik og lyddesign: Thomas Banke Brenneche

Produceret af GoLittle Creative for Social- og Boligstyrelsen

En tryg start på livet – Afsnit 1: Vigtigheden af den tidlige tilknytning

Social- og Boligstyrelsen har lavet 3 podcasts, der beskriver de konsekvenser, som rusmidler og afhængighedsskabende medicin kan have og hvad man kan gøre, for at støtte barnet eller den unge.

Det er vigtigt, at fagpersoner ikke slipper børn med komplekse funktionsnedsættelser, så snart de forlader folkeskolen. Men at de unge voksne derimod også får støtte senere i livet – bl.a. til at skabe sociale fællesskaber. Lyt med her.

Skadeligt rusmiddelforbrug hos gravide - 3: Unge og yngre voksne

Social- og Boligstyrelsen har lavet 3 podcasts, der beskriver de konsekvenser, som rusmidler og afhængighedsskabende medicin kan have og hvad man kan gøre, for at støtte barnet eller den unge.

Det er vigtigt, at fagpersoner opdager, hjælper og støtter målgruppen i skolealderen, så de udvikler sig og trives fagligt og socialt.

Skadeligt rusmiddelforbrug hos gravide - 2: Skolebørn

Social- og Boligstyrelsen har lavet 3 podcasts, der beskriver de konsekvenser, som rusmidler og afhængighedsskabende medicin kan have og hvad man kan gøre, for at støtte barnet eller den unge.

Det er vigtigt, at fagpersoner kan opdage børn med komplekse funktionsnedsættelser som følge af eksponering før fødslen af rusmidler/medicin/stoffer, så de kan følges og få hjælp fra fødslen frem til skolestart. Lyt med her.

Skadeligt rusmiddelforbrug hos gravide - 1: Spæd- og småbørn

Sofia drømmer er historien om en pige, som drømmer om en anden barndom. Men det er svært for Sofias venner, Holger og Vera, at forstå Sofia, fordi de synes, at et liv med lyserøde motorcykler og kængurustylter med propeller på lyder som en drøm. 

Men ikke alting er lige nemt for Sofia. Lyt med og hør hvordan Sofia, Holger og Vera lærer hinanden meget bedre at kende og bliv klogere på, hvad hjerteforældre er.

Sofia drømmer

Hvordan styrker man som børne- og ungerådgiver samarbejdet med forældrene om at understøtte inddragelsen af barnet eller den unge med handicap - så indsatserne i sidste ende bliver bedst mulige? Det får du viden og inspiration til i denne episode. 

Når du har lyttet til episoden, så er her to refleksionsspørgsmål der kan være afsæt til det videre arbejde med at styrke samarbejdet med forældrene:

1: Reflektér over hvordan forældre og netværk omkring barnet kan blive aktive medspillere i inddragelsen af det enkelte barn

2: Overvej hvilke bekymringer forældrene kan have ved inddragelsen af deres barn, og hvad de kan være et udtryk for – og hvordan kan disse bekymringer håndteres i mødet med forældrene?

Emne: Børnesyn, Børneinddragelse

Forældre er vigtige medspillere i inddragelsen - Inspiration til samarbejdet med forældrene

Hvad kan man som rådgiver gøre, når man vil styrke sit arbejde med inddragelse af børn og unge med handicap? Det får du viden og inspiration til i denne episode.

Når du har lyttet til episoden, så er her to refleksionsspørgsmål, der være afsæt til det videre arbejde med at styrke inddragelsen af børn og unge med handicap:

1: Reflektér over hvilke muligheder I har for allerede nu at styrke inddragelsen af børn og unge med handicap - herunder hvilke metoder til inddragelse der kan anvendes

2: Overvej hvordan inddragelse også kan være en beskyttelse af barnet – og hvad det har af betydning i mødet med barnet

Emne: Børnesyn, Børneinddragelse

Når inddragelse er svært – Inspiration til arbejdet med inddragelse i mødet med barnet

Hvordan sikrer man på kommunalt niveau at skabe de rette rammer for arbejdet med inddragelse af børn og unge med handicap - og hvorfor er det vigtigt at arbejde med et fælles børnesyn? Det får du viden og inspiration til i denne episode. 
 
Når du har lyttet til episoden, så er her to refleksionsspørgsmål, der kan være afsæt til det videre arbejde med at skabe fælles rammer og et fælles børnesyn på kommunalt plan:

1: Reflektér over hvilke børnesyn og handicapsyn der er fremherskende i jeres kommune

2: Undersøg hvordan disse børnesyn afspejler sig i centrale styringsdokumenter og i de konkrete sagsskridt - giver det anledning til, at der skal udarbejdes et fælles og mere tidssvarende børnesyn?

Emne: Børnesyn, Børneinddragelse

Et fælles børnesyn er afgørende – Inspiration til arbejdet med inddragelse på kommunalt niveau

Det gode samarbejde mellem frivillige foreninger og det offentlige var et af emnerne på Social- og Boligstyrelsens nationale seminar i familiehusnetværket torsdag den 30. november 2023.

I denne mini-podcast kan du høre fire af deltagerne fortælle om, hvad der betyder mest, når der skal skabes de bedst mulige rammer for kommende forældre og småbørnsfamilier.

Line Friborg Sanggaard, der er projektleder for Småbørnsklubberne hos Red Barnet, fortæller fx, at nogle familier bliver mere trygge, når det er de frivillige, der har etableret kontakten. Som hun siger:
”Vi oplever, at familierne godt nogle gange kan have et lidt anstrengt forhold til kommunen, og den barriere vil vi rigtig gerne være med til at nedbryde. Vi kan nå nogle af de familier, som kommunen ikke nødvendigvis ville nå.”

Og Dennis Rabæk Lønstrup fra Odder Kommuner lægger vægt på at stå til rådighed på skæve tidspunkter, når de frivillige holder planlægningsmøder, og det bliver der sat pris på.

Familiehuse dyrker det gode samarbejde

Borgerinddragelse og selvbestemmelse er centralt, når voldsomme episoder skal forebygges på botilbud og boformer for hjemløse, fordi den samlede oplevelse af at have indflydelse på sit eget liv, og af at få støtte til at følge sine egne ønsker, håb og drømme, i sig selv er voldsforebyggende. 

Hvis man skal sikre trivsel hos en borger, så er det vigtigt at inddrage borgeren i egen indsats. Borger og medarbejder skal samarbejde, om at borger kan leve et så selvstændigt liv som muligt på egne præmisser ved at understøtte borgerens håb, ønsker og drømme for fremtiden igennem den pædagogiske indsats. 

Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed

Medvirkende
Anna Lund Christiansen, fuldmægtig hos Social og Boligstyrelsen
Allan Stig Christensen, rehabiliteringsmedarbejder på botilbuddet Tornbjerggard

Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Episode 1 - Borgerinddragelse er i sig selv voldsforebyggende

Medarbejdernes trivsel er en forudsætning for borgernes trivsel på botilbud og boformer for hjemløse. Medarbejdere der trives, kan bedre støtte borgerne i at trives. 

Et godt arbejdsmiljø giver medarbejderne mere overskud til at møde borgerne med en positiv tilgang, leve sig ind i borgerens situation samt inddrage og støtte borgeren i hverdagen, hvilket kan medvirke til at reducere risikoen for, at der opstår voldsomme episoder. 

Læs mere: 
https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed

https://at.dk/arbejdsmiljoe/psykisk-arbejdsmiljoe/om-psykisk-arbejdsmiljoe/bekendtgoerelse-om-psykisk-arbejdsmiljoe/

Medvirkende:
Hans Marstrand Jensen, seniorkonsulent hos Crecea
Malene Andrea Rude, afdelingsleder på botilbuddet Paderuphus
Benjamin Jæger, socialpædagog på botilbuddet Paderuphus

Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Episode 2 - Borgere og medarbejderes trivsel er tæt forbundet

Velimplementerede procedurer og politikker er en hjørnesten i det voldsforebyggende arbejde på botilbud og boformer for hjemløse. For hvordan en konflikt udvikler sig på et botilbud kan nemlig afhænge af om medarbejderne ved, hvad de skal gøre i den konkrete situation. 

Mange tilbud mangler klare procedurer og politikker for det voldsforebyggende arbejde. Langt de fleste har procedurer og politikker, der ikke er kendte og anvendte af medarbejderne. Det resulterer i uklarhed og usikkerhed for medarbejderne omkring hinandens indsats og skaber i sidste ende grobund for konflikter med borgerne. 

Læs mere:
https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed

https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud

Medvirkende:
Viki Holdgaard Madsen, konsulent hos Social og Boligstyrelsen
Camilla Blak Due, udviklingskonsulent hos specialinstitutionen Kofoedsminde

Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Episode 3 - Faste procedurer mindsker konflikter

Voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse kan bedst forklares, forstås og forebygges ved at se konteksten og i sammenhængen med de begivenheder, der er gået forud for selve handlingen.  

Voldsomme hændelser på botilbud og boformer for hjemløse sker aldrig ud af det blå. De kan ske af flere årsager og kan skyldes kombinationen af flere faktorer bl.a. de fysiske rammer, relationer, borgerens levede liv og diagnoser. 

Læs mere:
https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed

https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud

Medvirkende:
Mette Grønbæk Rasmussen, specialkonsulent hos Social og Boligstyrelsen
Ann Lahner Refslund, afdelingsleder på botilbuddet Tuesten Huse 
Kira Wien Hansen, psykiatrisk medarbejder på botilbuddet Tuesten Huse

Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Episode 4 - Voldsomme episoder sker altid i en kontekst

Det er afgørende at både tilbud, beboer og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse lærer af de voldsomme episoder, der opstår, for bedre at kunne forebygge nye episoder. 

Mange tilbud er rigtig gode til at håndtere og registrere voldsomme episoder. Men det kan være en udfordring i en travl hverdag at stoppe op og lære af det der gik skidt eller det der gik godt, derfor er det vigtigt at der er faste procedure for refleksion, analyse og læring efter en voldsom episode. 

Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed

https://sbst.dk/udgivelser/2017/la2-2013-metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremme-af-trivsel-paa-botilbud


Medvirkende:
Anne-Mette Haubro Hestkjær, fuldmægtig hos Social og Boligstyrelsen
Bettina Juhl Nielsen, virksomhedsleder hos døgntilbuddet CFD Nyborg

Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Episode 5 - Læring af voldsomme episoder

Denne episode skal give et indblik i, hvordan et typisk besøg fra Socialtilsynene kan foregå, og hvad der er værd at vide i denne forbindelse. 

Hvert år besøger Socialtilsynene landets forskellige botilbud og boformer for at kontrollere, at bestemmelser og retningslinjer overholdes. Socialtilsynene skal sikre, at borgerne på botilbud får den indsats, de har brug for, og derfor fokuserer de tilsynsførende især på borgernes tilbud og rammer samt oplevelser med magtanvendelse. 

Læs mere: 
https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-auditfunktion

https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed

Medvirkende:
Anonym tilsynsførende fra Socialtilsyn Øst 

Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Episode 6 - Et indblik i Socialtilsynenes arbejde

Denne episode skal give et indblik i, hvordan Arbejdstilsynet arbejder, hvad de kigger efter og hvorfor de reagerer som de gør, kan dog for nogle medarbejdere på botilbuddene være uklart. Derfor kan det være givtigt for tilsynsførende fra andre tilsyn at få en indsigt i Arbejdstilsynets arbejdsgang og formål med tilsynene. 

En af Arbejdstilsynets hovedopgaver er føre tilsyn med om virksomhederne i Danmark lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav om et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte – det gælder bl.a. kemi, støj, ergonomi og faktorer inden for det psykiske arbejdsmiljø som fx vold. 

Læs mere: https://sbst.dk/projekter-og-initiativer/handicap/indsatsteam-mappe/styrk-trivsel-og-tryghed

https://at.dk/arbejdsmiljoe/psykisk-arbejdsmiljoe/om-psykisk-arbejdsmiljoe/bekendtgoerelse-om-psykisk-arbejdsmiljoe/

Medvirkende:
Anna Mette Svanborg, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet
Mette Mygind, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet

Vært: Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd

Episode 7 - Et indblik i Arbejdstilsynets arbejde

For at følge den nye lov på hjemløshedsområdet og sikre omstillingen af hjemløshedsindsatsen til Housing First kræver det et tværsektorielt samspil mellem forskellige afdelinger og aktører både indenfor og udenfor kommunen. 

Erfaringerne fra kommunerne viser imidlertid, at der ofte opstår barrierer og problematikker i disse tværsektorielle snitflader. En generel udfordring, er, at de andre afdelinger og aktører, der indgår i det tværsektorielle samarbejde, ikke nødvendigvis har samme kendskab til Housing First-tilgangen som medarbejderne på hjemløshedsområdet. Og det kan i sidste ende have alvorlige konsekvenser for borgeren i form af manglende støtte. 

Læs mere om Housing First her: https://sbst.dk/voksne/hjemloeshed/housing-first-tilgangen

Medvirkende:
Christina Skøtt-Christensen, chefkonsulent hos Social og Boligstyrelsen
Jacob Ludvigsen, afdelingsleder i Bolig social 2 i Odense Kommune
Søren Jespersen, boformleder hos Store Dannesbo

Vært:
Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd


Episode 1 - Organisering af indsatsen og samarbejde på tværs

I den nye lovændring på hjemløshedsområdet er der sat fokus på at støtte borgeren i at kunne fastholde boligen. Her er nogle af betingelserne, at der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsvarer borgerens behov for at fastholde boligen, hvis borgeren er anvist egen bolig.  

Kernen i Housing First-tilgangen er, at borgere tilbydes en permanent boligløsning for at skabe forudsætning for, at der samtidig kan etableres en støtterelation og gives en specialiseret social støtte, som kan medvirke til en stabilisering af boligsituationen for borgeren og til at styrke borgerens øvrige livssituation.

Selvom alle de specialiserede støttemetoder – ICM-, CTI- og ACT- og M-ACT - indgår i den danske Housing First-model, er det op til den enkelte kommune, hvilke af metoderne der anvendes lokalt. De fleste kommuner anvender fortsat kun 1-2 af de tre metoder. 

Læs mere om Housing First her: (indsæt relevante links)

Medvirkende:
Christina Skøtt-Christensen, chefkonsulent hos Social og Boligstyrelsen
Jakob May, centerchef i Aarhus Kommune
Mia Bækskov, afdelingsleder for Center for Forsorg i Aarhus Kommune

Vært:
Mads Christian Heede, journalist i Kontekst & Lyd


Episode 2 - Brug af specialiserede støttemetoder

Med den nye lovændring på hjemløshedsområdet bliver der sat fokus på boligen. I 2021 indgik regeringen en politisk aftale på tværs af bolig- og socialområdet med et mål om at reducere antallet af mennesker i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed. 

Dette resulterede i en lovændring på området i starten af maj 2023. 
Boligen er en central komponent i Housing First-tilgangen. 

Ifølge Housing First-tilgangen bør boligløsningen og den rette sociale støtte sættes ind sideløbende allerede fra starten af et indsatsforløb. Det skal til, så borgeren kan bo og fastholde boligen. Ind i det er det vigtigt at finde det rette match imellem borgeren og den bolig, borgeren tilbydes.

Ud over den generelle mangel på egnede boliger med et huslejeniveau, som borgerne kan betale, er en central udfordring i en del kommuner, at der ikke er etableret systematiske procedurer og stærke samarbejder mellem centrale aktører både internt i kommunen men også eksternt med for eksempel boligorganisationer.

Episode 3 - Etablering af boligløsning i samarbejde med borger og  boligorganisationer

Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange anbragte unge. Gennem et nyt initiativ vil en række kommuner samle viden og erfaring om det gode efterværn for unge i alderen 18-22 år. 

De syv deltagende kommuner er Frederikshavn, Gentofte, Guldborgsund, Middelfart, Odsherred, Randers og Vesthimmerland - og de får hjælp af et panel af tidligere anbragt unge, der kan rådgive ud fra deres egne erfaringer. 

For kommunerne har som ambition, at alle unge som udgangspunkt skal vælge efterværn.

De unge har peget på en række områder, som de mener, at det er særligt vigtigt, at kommunernes medarbejdere har fokus på. Det er blandt andet færre sagsbehandlerskift, grundig forberedelse, at lytte og at være særlig opmærksom på overgange og de perioder, hvor der er noget på spil i den unges liv. Og så er der en ting, der fylder rigtig meget hos Micki, Mike og de andre fra ungepanelet.

Efterværn: De vigtige områder - episode 2

Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange anbragte unge. Gennem et nyt initiativ vil en række kommuner samle viden og erfaring om det gode efterværn for unge i alderen 18-22 år. Målet er at styrke anbragte unges overgang til et selvstændigt og stabilt voksenliv. 

De syv kommuner er Frederikshavn, Gentofte, Guldborgsund, Middelfart, Odsherred, Randers og Vesthimmerland – og de får hjælp af et panel af tidligere anbragt unge, der kan rådgive ud fra deres egne erfaringer. 

For kommunerne har som ambition, at alle unge som udgangspunkt skal vælge efterværn.

Vi er i byrådssalen på Middelfart Rådhus. 

Micki og Mike fra ungepanelet skal i gang med at fortælle deres historie til klyngeseminarets deltagere fra Guldborgsund, Gentofte og Middelfart Kommuner.

Efterværn: Vores historie - episode 1

Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange anbragte unge. Gennem et nyt initiativ vil en række kommuner samle viden og erfaring om det gode efterværn for unge i alderen 18-22 år. Målet er at styrke anbragte unges overgang til et selvstændigt og stabilt voksenliv. 

De syv kommuner er Frederikshavn, Gentofte, Guldborgsund, Middelfart, Odsherred, Randers og Vesthimmerland – og de får hjælp af et panel af tidligere anbragt unge, der kan rådgive ud fra deres egne erfaringer. 

For kommunerne har som ambition, at alle unge, der har været anbragt eller har haft en kontaktperson som udgangspunkt skal vælge efterværn.

Ninna, Doris og Micki fra Ungepanelet skal sætte ord på, hvilke udfordringer det gode efterværn skal hjælpe med at imødekomme, når man som ung er i den vanskelige overgang mellem at have været anbragt eller har haft en kontaktperson og skal ud og stå på egne ben.

Efterværn: Udfordringer ved det gode efterværn - episode 3

Social- og Boligstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning, myndighedsopgaver og implementering på social-, bolig- og byggeriområdet.

Social- og Boligstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det sociale serviceområde og har et særligt ansvar for at bidrage væsentligt til løsning af opgaver inden for følgende socialpolitiske områder: Børn og unge, Handicap og Udsatte grupper.

Social- og Boligstyrelsen varetager endvidere en række opgaver på bolig- og byggeriområdet, hvormed der bidrages til et velfungerende boligmarked og et sikkert, effektivt og bæredygtigt byggeri.

Social- og Boligstyrelsen

Pinned to spotlight

Popular tracks