“... lad os vende os fra Fanatismens og Tyranniets skumle Dage, og glæde os ved Regentere, der ærer og elsker Mennesket, hvad enten han hedder Bramin eller Paria, Katholik eller Qvæker, Lutheran eller Jøde.” 

- Steen Steensen Blicher, 1813.

Det giver på mange måder mening at Sort Monos eneste to fortolkninger, er af de klassiske dødssalmer, med tekst af Steen Steensen Blicher. "Sort/Hvidt" er en dobbelt a-side der samler "Sig nærmer Tiden" (bandets største single) med bandets debutsingle "Det er hvidt herude". 

Musik: Thomas Laub/Oluf Ring/Sort Mono 
Tekster: Steen Steensen Blicher/Sort Mono 

SORT MONO på denne indspilning: 
Lærke Corfix: vokal (2) 
Tor Amdisen: guitar (2) 
Simon Heggum: vokal, bas, guitar, keyboards, synthesizer, feltoptagelser 
Frederik Gonzalez: programmering, guitar, synthesizer, mix og produktion 

Tak til Tom-Erik Løe for inspiration. 
Dedikeret til Scott Walker.

Sort/Hvidt

Det er hvidt herude: 
Kyndelmisse slaar sin Knude 
Overmaade hvas og haard — 
Hvidt forneden, hvidt foroven, 
Puddret tykt staaer Træ i Skoven, 
Som udi min Abildgaard. 

Det er tyst herude: 
Kun med sagte Pik paa Rude 
Mælder sig den smaa Musvit. 
Der er ingen Fugl, som synger; 
Finken kun paa Qvisten gynger, 
Seer sig om og hvipper lidt. 

Det er koldt herude: 
Ravne skrige, Ugler tude, 
Søge Føde, søge Læ. 
Kragen spanker om med Skaden 
Højt paa Rygningen af Laden, 
Skele til det tamme Kræ. 

Hanen sig opsvinger 
Paa en Snemand; sine Vinger 
Kladskende han sammenslaaer. 
Krummer Halsen stolt og galer — 
Hvad monstroe han vil den Praler? 
Hvis endda om Tøe han spaaer! 

Inderlig jeg længes 
Efter Vaar, men Vintren strænges; 
Atter Vinden om til Nord! 
Kom Sydvest, som Frosten tvinger! 
Kom med dine Taagevinger! 
Kom og løs den bundne Jord!

Tekst: Steen Steensen Blicher 
Musik: Thomas Laub/Sort Mono

Det er hvidt herude

Sig nærmer Tiden, da jeg må væk,
jeg hører Vinterens Stemme;
Thi også jeg er kun her på Træk,
og haver andensteds hjemme.
    
Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
det Hjærtet ikke betynger,
Og derfor lige glad nu og da
på gennemrejse jeg synger.
    
Jeg skulle sjunget lidt mer' måske -
måske vel også lidt bedre;
Men mørke Dage jeg måtte se,
og Storme rev mine Fjædre.
    
Jeg vilde gerne i Guds Natur
med Frihed spændt mine Vinger,
Men sidder fast i mit snævre Bur,
det alle vegne mig tvinger.
    
Jeg vilde gerne fra højen Sky
udsendt de gladere Sange;
Men blive må jeg for Kost og Ly
en stakkels gjældbunden Fange.
    
Tit ligevel til en Smule Trøst
jeg ud af Fængselet titter,
Og sender stundom min Vemodsrøst
med længsel gennem mit Gitter.
    
Lyt og, o Vandrer! til denne Sang,
lidt af din Vej Du hidtræde!
Gud véd, måske det er sidste Gang
du hører Livsfangen kvæde.
    
Mig bæres for, som ret snart i kvæld
at Gitterværket vil briste;
Thi kvidre vil jeg et ømt Farvel;
måske det bliver det sidste.

Bag sorte tremmer 
Med hvide fjer
Tælles der timer
Mens livet sker
Ville så gerne
Ha’ fløjet mer
Men sidder fast
I provinsens ler

Jeg fløj engang 
Et helt andet sted 
Men andre fugle 
De skød mig ned
Nu er jeg skjult her
I dette bur 
De har forbudt mig
Mit livs kultur

Tekst: Steen Steensen Blicher/Sort Mono
Musik: Oluf Ring/Sort Mono

Lærke Corfix: vokal
Tor Amdisen: guitar
Simon Heggum: bas, guitar, vokal, keyboards, synthesizer
Frederik Gonzalez: programmering, guitar, mix og produktion