Flader Mod Flader

De Eneste Tilbage

Vi To Er Smeltet Sammen

Barndommens Gade

Jeg løber hen over tagene og kigger ud over timerne der ligger tomme bagved min fødder. Jeg inhalerer røgen fra byens gader og kigger ud over mine sidste dage der forsvinder under mine fødder

Fordi jeg springer ud fra byens tage
Vægtløs svæver jeg gennem nat og dag
Som en fugl uden vinger 
Men jeg er ikke bange når jeg springer

Der er Spøgelsesbyer og øde gader, gemmesteder opbygget i mit hoved for at skjule dem som jeg hader. Jeg inhalerer luften fra byens tage og kigger ned på gaderne de står tomme igen. Der er ingenting tilbage.

Når jeg springer ud fra byens tage
Svæver jeg vægtløs gennem nat og dag
Som en fugl uden vinger 
Slipper alt i mine hænder

Fordi jeg springer ud fra byens tage
Og vender mig om for at se tilbage
På drømmende der forsvinder
Men jeg er ikke bange når jeg springer

Her på toppen af byens tag der blæser jeg væk, men jeg kan ikke stikke af.
Hvis jeg ku’ så tog jeg dig tilbage, så vi ku’ ligge helt tæt, endnu en dag


Byens Tage

Har du mistet alt dit mod? Givet op på verden, som du var sikker på du forstod?	
Har du tabt dit ungdoms gå på mod? På toppen af det bjerg, hvor du troede at du stod?
Har du mistet alt dit blod? I kampen med dig selv, der foregik i dit hoved?		

Ungt blod. Kold sved. 
Mistet dit mod til verden som du forlod 
Timeglasset løber ud

Ondt blod. Fortid. 
Tabte din tillid til dem du ikke forstod
Men timeglasset løber snart ud

Har du mistet alt dit mod? For verden er ikke der, hvor du troede den stod.
Dit ungdoms gå på mod. Svæver rundt blandt dem du kendte, som du en dag  forlod
Du spytter, alt dit blod i hovedet på dig selv før du slår dig selv ud

Ungt blod. Mistillid.
Du tabte dit mod til verden som du forlod
Timeglasset løber ud

Ondt blod. En kold tid.
Tabte din tillid til dem du ikke forstod
Men timeglasset løber snart ud

Når alting vendte på hovedet og tiden var ved at løbe ud.
Når ingenting var som du troede havde du dit ungdoms mod.

Men alting vender på hovedet og modet løber pludselig ud
For ingenting er som du troede i en verden fyldt med…

Ondt blod. Mistillid.
Du tabte dit mod til verden som du forlod
Timeglasset løber ud

Ungt blod. Kold sved. 
Mistet din tillid til dem du ikke forstod
Men timeglasset løber snart ud


Timeglasset

Stoffer og Maskinen er eventyrere. De kaster sig ud på det allerdybeste
vand i den danske andedam og i krydsfeltet mellem de to opstår på en
gang både unik og ærkedansk musik.



Stoffer er stemmen. Hans poetiske danske tekster kredser om
fremmedgjorthed og tosomhed, og hans stærke vokal er duoens fikspunkt.
Længsel og ensomhed gnistrer i hans fremførsel og man tænker på Lars
HUG anno Kliche men med en helt anderledes teknisk overlegenhed og
ærlighed. Talentet er enormt og rørende.



Maskinen er musikken. En selvlært rock-virtuos med de sidste 20 års
danske rock-historie i blodet. Hans produktioner og instrumenteringer
er både tindrende klare og dundrende rock. Det er i hans store
lydunivers at Stoffers udtryk finder sig selv og bliver til en både
personlig og overvældende lyd af ung dansk rock lige nu.



Til sammen skaber de et musikalsk univers, der både er elektronisk,
rocket og fuld af gode popmelodier, og lige gyldig hvor de kaster sig
ud, lander de på deres egne ben.



- Kristian Leth '09
																

Stoffer & Maskinen

Popular tracks