Denne omgang har vi en hel kavalkade af korte historier med. Vi kan blandt andet afsløre, at en hær af lobbyister netop nu er i gang i EU. De er imod en kommende lovgivning, der blandt andet vil forbyde produkter, der er skabt af børnearbejdere eller endda deciderede slaver. Hvis du tror, at det er kun noget udenlandske virksomheder kan finde på at være imod, så kan du godt tro om igen. For Dansk Industri er også med på den vogn. Hør den historie sidst i udsendelsen.
Men det er ikke det hele.  
Fx kan vi fortælle, at der trods et forbud er der stadig masser af Ftalater derude. De kan stadig købes, da EU-lovgivningen har åbnet for en såkaldt ”overgangsfase”. Det er der sådan ikke noget mystisk i, men der er et problem: der er ingen udløbsdato for ”overgangsfasen”.
I en anden historie kan vi så fortælle, at EU nu har godkendt hele 10 GMO-afgrøder. Altså genmodificerede planter. Om det nu er en god ide, ja, det har vi kigget lidt nærmere på. Vi kan dog godt afsløre, at sagen måske ikke er så sort og hvid som mange tror. 
Netop i USA har man længe brugt gen-teknologi. Og det leder os hen til den næste historie, nemlig at USA er meget sure på EU. Sagen er den, at EU’s strategi går direkte imod USA’s planer for deres landbrug. Mens USA mener, at den generelle mangel på fødevarer burde medføre, at landbruget skal udnytte al jord den kan, og helst drives så effektivt som muligt, så går EU i en anden retning. Nemlig at afgrøderne dyrkes så miljøvenligt som muligt. Og det er ikke helt så effektivt. Hør mere om den historie i vores udsendelse.

Lobbyister på overarbejde: nej til lov imod slaveriet, og ja til GMO

Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i mange år, men det er forhåbentligt slut. De fleste lande, med undtagelse af Danmark og Tyskland, er for længst vågnet. 
Hvad vi taler om? Ja, det er konflikten i Ukraine, men især Ruslands mange signaler igennem mange år. Dem har ikke mindst de danske politikere har overhørt. Måske endda med vilje, fordi det advarslerne i sidste ende betyder, at det her kommer til at koste penge. Så på godt dansk, så bliver der enten råd til færre asfaltveje eller også kommer det til at koste lidt mere på danskerne skattebilet. Hvordan det hænger sammen, kan du høre i udsendelsen.
Vi har talt med to topforskere Jonas Gejl Kaas, Ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet, og forsker Ph.d. Jeppe Plenge Trautner fra blandt andet Aalborg Universitet. 
I løbet af udsendelsen vil de forklare os, hvorfor den konflikt slet ikke er ligegyldig for os danskere, og hvorfor netop du, kære lytter og læser, har en hovedrolle at spille. For det er os alle der skal til at vågne fra en Tornerose søvn, lyder det fra begge forskere. Vi skal sætte os ind i, hvad konflikten faktisk bør få af betydning for det danske samfund. Her er den her udsendelse en god begyndelse.

Ukraine konflikten betyder noget for Danmark og du har en hovedrolle

James Foley, Freseo, Katz Und Kauz, Lucid Dreaming, Free Flp, Faz, Renovar, George Cheetham, Ghettomusic, Farao, Joe Newman, Losangelesrams, Gulag, Oneself,, Kings Of The Rollers , Extract, Ginaschöler, Gael García Bernal, Lowercarbon,, Gospel, Galvan,, Février,, Kerry Bishe, Get Skeety, Fr Drill, Long_Distance, Pèrejulien, Jdrama, Fonzerelli,  European Union, Holyghostlightning, Free Ukulele, Facetonet, For Car, Glitch, Pre-Birth, Error707, Gmg

Beatlescovers romantic background music 朗FREE DOWNLOAD

Lad det være sagt med det samme: Sat på spidsen, så er det her en historie om liv eller død.
Umiddelbart skulle man ikke tro det. EU vil nemlig have mindre administration og bureaukrati… Det lyder som en populær plan, men der er et problem. Det er ikke godt når det gælder arbejdsmiljø. For mindre administration betyder nemlig også mindre overvågning af virksomheder, som i forvejen ofte har det svært ved at overholde lovene om netop arbejdsmiljø. 
”Arbejdsmiljø, det lyder godt nok tørt”, tænker du måske. Men så oversæt det tørre begreb til fx flere faldulykker på byggepladserne. Med andre ord har det hidtidige bureaukrati faktisk beskyttet rigtig mange ansatte imod ulykker, som endda kan have en dødelig udgang. 
Marianne Vind (S) fastslår:
”Flere og flere mennesker i EU dør i arbejdsulykker for hvert år der går. Og nu behøver de små virksomheder ikke længere bruge tid på arbejdsmiljø, det kan de drøfte hen over frokostbordet, er EU Kommissionens holdning”, forklarer EU Parlamentariker Marianne Vind.   
”Små virksomheder” i den her sammenhæng er i øvrigt virksomheder der har op til 250 ansatte. I Danmark vil vi nok ikke ligefrem kalde den slags for ”små”. 
Det er dog ikke det eneste problem med ideen med at fratage de små virksomheder pligten til at systematisk at arbejde med arbejdsmiljøet, og dermed sikre de ansatte. 
”Desværre viser statistikken også herhjemme, at de fleste ulykker netop sker på de små arbejdspladser”, fastslår vores interviewperson.      
Marianne Vind forudser, at det her bliver en kommende kampplads for politiske slagsmål mellem de klassiske højre- og venstrefløjspartier.  Men det er ikke det eneste sted. Det gælder også miljø og den grønne dagsorden, hvor mange andre politikere i Europa Parlamentet slet ikke kan se fornuften i at følge. Fremtidens valg til  Europa Parlamentet vil kunne gøre tingene være, og det bekymrer mange danske politikere. Hør hvordan og hvorfor i vores udsendelse.

Omvendt verden: Ja tak til mere bureaukrati

Vi tager øjnene et kort øjeblik væk fra vores egen nyheds-navle og retter blikket ud på den store verden omkring os. 
Den her gang skal vi tage de helt skarpe briller på. For det er et lille land, Moldova, vi skal se lidt nærmere på. Et land der kaldes for Europas fattigste, men som alligevel har overrasket EU-toppen og medierne i hele Verden. De er nemlig ikke alt for begejstret for ideen om at skulle blive medlem af EU. Med et meget snævert flertal har landets indbyggere dog sagt ja til at prøve at blive medlem af EU. Når der er så få stemmer der skilte de to lejre af, så betyder det også at modstanden imod den Europæiske union er stor. 
De officielle forklaringer på den uvilje er få og simple. Både EU’s talsperson samt landets præsident forklarer det med valgfusk, købte stemmer og russisk indblanding. De forklaringer har alle vestlige medier taget for gode varer, men det burde de nok ikke have gjort. Faktisk så kunne afstemningen godt have vendt tommelfingeren nedad overfor EU, hvis netop Rusland havde været mere effektiv og opmærksom på det lille lands indbyggere. Vi skal dog at skynde os at sige, at der VAR russisk indblanding, men det er kun een af mange forklaringer. Måske endda den mindste, men den passer godt ind i vores narrativ hvor Rusland er skyld i alt ond.
 I krig er som bekendt det første offer altid sandheden. 
Hør i vores magasinprogram hvordan det hænger sammen med, at EU i mange østeuropæers øjne har mistet sin uskyld. 


For letkøbt: Russisk indblanding var den mindste forklaring

Traktorerne spreder gylle, skuddene runger over engen – og fuglene forsvinder. Velkommen til et Natura 2000-område.

Danmark har forpligtet sig til at beskytte naturen, men virkeligheden er en anden. I denne episode af EU Indefra undersøger vi, hvorfor EU må presse Danmark til at tage naturen alvorligt – og hvad der egentlig ligger bag ord som beskyttet, nationalpark og Natura 2000.

Med journalist Jan Simmen og ornitologernes formand Egon Østergaard.

Lyt med – og find ud af, hvem der egentlig passer på naturen. Lyt ikke mindst for naturens skyld...





Naturbeskyttelse med huller så store som en traktor

Hvad sker der, hvis USA vender ryggen til Europa og ikke længere vil forsvare sine allierede i NATO? Det spørgsmål var en del af vores tidligere udsendelse og det fik en lytter en lytter til at stille os et nyt spørgsmål – og vi tog det alvorligt. Kan NATO smide USA ud? Og hvad så?
Ganske kort: NATO har faktisk ingen mekanisme til at smide et medlemsland ud, heller ikke USA. Men hvad så, hvis USA angriber et andet NATO-land? Og hvor står EU i det hele?
I takt med at usikkerheden vokser om USA’s vilje til at stå ved alliancen, kigger flere mod EU. Men kan EU – uden egen hær – i praksis gøre andet end at protestere, hvis det utænkelige sker?
Vi gennemgår paragrafferne, ser på scenarierne og spørger, om EU i sidste ende er den eneste, der står tilbage. Selv om ordet "paragraffer" lyder støvet, så fandt vi flere overraskende ting.



Lytterspørgsmål: Kan NATO smide USA ud – og står EU så tilbage alene?

Vi stammer vel fra vikingerne? Og indvandring er et nyt problem, ik'? Glem det, lyder det kort. Vi er genetisk set en blandet pose matadormix. Ikke nok med det: uden indvandring så er chancerne for et folks udvikling og siden overlevelse markant mindre. Det viser blandt andet Eske Willerslevs forskning, som er anerkendt i hele verden. 

Flygtninge og indvandrerpolitik har i mange år nu været et hedt og meget debatteret emne. Igen og igen er der blevet sagt, at flygtningene skal lære at være danske. At de skal integreres. Men… kan det egentlig lade sig gøre? Og hvad vil det egentlig sige, at være dansk? Hvornår er nogen en ÆGTE dansker? Det er klart, at hvis man kan bevise sine aner helt tilbage fra vikingetiden, så er man vel dansk? For vikingerne, det er vel dem vi stammer fra, eller? Men det er jo reelt kun medlemmerne af kongehuset der i bedste fald kan spore deres aner så langt tilbage i tiden.Og de er ihvert fald "blandet op" med gener fra adelen fra mange andre lande. Men vi er alle genetisk set et miskmask, fordi indvandring og udvandring altid har eksisteret. 

Den ene folkevandring har afløst den anden. Folk herfra vandrede ud den ene gang, andre vandrede ind den anden gang. Noget der også bliver understreget af historieforskning, eller hvis man bare lige ser sig en smule omkring. I byen Fredericia vil man fx finde mange med fransk klingende efternavne, som Delerant. Men de er alle pære danske både at se på og lytte til, men efternavnet vidner stadig om en indvandring af især huguenotter til fæstningsbyen. 

Eske Willerslev fastlår i interviewet her , at racebegrebet ikke rigtig giver nogen mening. Med ganske få undtagelser på jorden er folk altså genetisk set blandinger. Samtidig viser andre studier også, at vi alle skulle afstamme fra en oprindelig afrikansk urbefolkning. Så vi delte os, blandede os, delte os igen, og fandt igen samme i en uendelighed. Og det sker fortsat. Og dog ser vi da meget forskellige ud, og jeg synes da sagtens jeg kan kende forskel mellem fx dansker og en der kommer fra Spanien eller endda Afrika. Så jeg bliver nødt til at stille genforsker og professor Eske Willerslev hvordan det kan være. Hør svaret og meget andet i udsendelsen: Hør foredraget her

Willerslev forskning overrasker: Det vidste du ikke om "danskheden" og indvandring

Kommer russerne? Spørgsmålet lyder som et ekko fra den kolde krig, men det er begyndt at runge igen. Men er det egentligt et rimeligt spørgsmål at stille, eller er det bare skræmmebilleder produceret af en grådig våbenindustri og viderebragt af alt for ængstelige danskere uden de store militære indsigter?
Vi har spurgt to specialister.
Det er på ingen måde et urimeligt spørgsmål, viser det sig. For hvis vi spørger Jeppe Plenge-Trautner, som er forsker på Forsvarsakademiet i København, om hans egen personlige holdning, så lyder svaret:
”Jeg mener at der er en 50 procent sandsynlighed for, at vi vil se en krig i løbet af de næste ti år med Rusland som den ene part. Mange tror at NATO er stærk, men i Østersø-regionen er styrkeforholdet 20:1 til Ruslands fordel. ”.
Med andre ord: afskrækkelsen ikke virker godt nok i øjeblikket.
Samme spørgsmål besvarer hans kollega samme sted med et nej. Anders Puck Nielsen, som er orlogskaptajn og militæranalytiker, vurderer ud fra de russiske medier, at Rusland ikke ser NATO som svag. Tvært imod virker russerne til at være nervøse for den vestlige high-tech.
Begge er dog enige om, at afskrækkelsen skal virke bedre, og at der er store udfordringer med NATO. Det her er, ifølge dem begge to, ikke kun et spørgsmål om flere penge. Tværtimod. Det er mere et spørgsmål om at rette op på en masse… ja, lad os kalde dem ”skævheder”. Et af de store problemer de begge ser er, at NATO fx ikke afholder stor-skala øvelser. Netop logistikken under et eventuelt angreb af østersølandene kan vise sig at være et problem.
Ikke kun forudser begge problemer med at få både materiel og mandskab hurtigt nok frem. Der er problemer med broer og meget andet. 
Hvorfor skulle de angribe?
Det store spørgsmål er dog, hvorfor Rusland i det hele taget skulle angribe. Svaret er, som så meget andet, ikke så enkelt. Dels er der spørgsmålet om afskrækkelsen virker. Det er de to ikke enige om. Men den helt store årsag til at truslen fra Rusland er reel er, at magtstrukturen i det kæmpe land er så usikker. Putin sidder i spidsen af en pyramide, der er gennemsyret af korruption, magtmisbrug og grådighed. Godt nok ser befolkningens støtte til Putin ud til at være stor, men selve strukturen med interne magtkampe, samt en større og større afstand mellem rig og fattig, kan få det hele til at vakle når som helst. Dertil kommer, at russerne bombarderes med historier om det aggressive Vesten. Det er en giftig cocktail. Det er nemlig før set mange gange, at for at skabe fred indad til, så skaber et regime ufred ud af til. Her vil Rusland i givet fald vælge den fjende landet tror, er lettest at vinde over hurtigt. De Baltiske lande er et oplagt mål. Det er svært at beskytte de tre lande imod en lyninvasion.  
Alarmklokkerne ringer: oprustning i gang
Det der især får alarmklokkerne til at ringe hos Jeppe Plenge-Trautner er ikke kun Ruslands usikre magtstruktur, men også den voldsomme oprustning landet i øjeblikket gennemgår. En del af oprustningen har nemlig et bekymrende sigte.
Lige nu opruster Russerne på en måde, så de kan angribe de nødvendige forsyningslinjer mellem USA og Canada og Europa. For det er fortsat sådan, at USA er den helt store muskel i NATO. Danmark er i russernes øjne, hvis vi bliver i kroppens billedsprog, bare en lille-finger muskel. Men selv den muskel har mangler.
Fx peger orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen på, at Danmark ikke har noget reelt luftforsvar. Begge to kunne godt tænke sig flere fly, flere unge soldater, men først og fremmest altså flere øvelser, hvor koordinering af store tropper samt logistik er de færdigheder, der er hovedformålet. 
Til sidst understreger Jeppe Plenge-Trautner, der netop forsker i, hvorfor krige begynder, en vigtig erkendelse: 
”Det eneste vi reelt kan lære af historien er, at den vil overraske os.”

Kommer Russerne?

Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet
Af Jan Simmen og Adam Sonnich Meinertz
I denne uge vil vi se ind i den livsvigtige beredskabsmaskine, der for længst var gået i gang da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede landet ned. Det er en maskine som også du er en del af. En meget større del end du faktisk selv tror, og netop din viden og bevidsthed om beredskabet er et centralt arbejdsområde for Folk & Sikkerhed. Hvordan ordet ”beredskabsmaskine”, Corona, og den folkelige nyfundne interesse for beredskabet hænger sammen, det er noget af det du kan høre i vores udsendelse.
Du har sikkert aldrig rigtig tænkt så meget over det, men over hele verden forbereder stater sig på både store og små kriser. De lægger planer for, hvordan et land skal håndtere en krise som for eksempel en oversvømmelse, et terrorangreb eller som i dag er meget aktuelt - et virusudbrud. Der er dog store forskelle landene imellem. I Finland har man i mange år forberedt sig på store kriser, som fx krige, og det har blandt andet betydet, at landet IKKE mangler hverken mundbind, håndsprit eller andet udstyr. I den anden ende af skalaen finder vi naturligvis 3. Verdenslande. Men også højtudviklede lande som USA. Så hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng?
Vi har spurgt specialister på området, og de svarer, at Danmark faktisk klarer sig vældig godt. Én af dem er krisespecialist og tidligere beredskabschef for Bornholm Johnny G. Larsen. Han fortæller at, vist er der mange ting der kunne være gået bedre, men det store billede er tydeligt: Beredskabsmaskinen virkede og virker som den skal.

Forstå det nu: Det kan blive meget værre endnu
Selv om Corona virussen er yderst alvorlig, så findes der vira der er endnu mere alvorlige. Mere alvorlige fordi de enten er mere smitsomme, mere dødelige eller endda begge dele. Den Spanske Syge, der også ramte Danmark i 1918, havde en dødelighed pr. 1000 smittede, der godt nok var lavere end Coronaen, men til gengæld var meget mere smitsom. Den influenza epidemi slog flere mennesker ihjel, end hele 1. Verdenskrig.  Over 50 millioner mennesker. Men der findes også potentielt endnu større dræbere, der BÅDE er ekstremt smitsomme OG dødelige. 
H5N1, også kendt som fugle influenzaen, vurderer WHO potentielt kan dræbe langt flere mennesker end Spanske Syge gjorde. Fordi den kan udvikle sig til at blive meget smitsom, smitte fra dyr til mennesker, samtidig med at den har en meget høj døds rate, hvor 40 procent af alle smittede vil dø.   Derfor er det vigtigt at vi høster alle de erfaringer vi kan fra den nuværende epidemi. For én ting er sikkert: Det er ikke den sidste smitsomme dræber menneskeheden kommer til at opleve. Derfor er det meget vigtigt at lære af forløbet her. Både de positive og de negative erfaringer.  Det er ligefrem livsvigtigt.
Erfaringer der redder liv
Eksperter vurderer, at de erfaringer vi nu har gjort os med Corona i fremtiden vil redde mange liv. I hvert fald hvis vi fastholder vores gode vaner med fx at spritte og vaske hænder. Det vurderer både læger og patientforeninger, som også påpeger, at vi i fremtiden kan opleve endnu være epidemier end Corona-epidemien. 
Men det vil også kræve at vi på øverste statslige niveau nytænker vores investeringer i beredskabet – alt fra materiel og reservepersonel til strategiske nationale beslutninger om robusthed og tryghed. 
Det er vigtigt at være godt forberedt – Et robust samfund kræver beredskabsplaner, reaktionsevne, lagre og meget andet. Corona-krisen har udstillet det moderne globale samfunds sårbarheder. Det bør vi lære af. Krisebevidsthed og beredskabsplanlægning er livsvigtigt for et samfund som det danske.
Og et stærkt beredskab kan kun opbygges, når der ikke er krise. Derfor er det vigtigt, at Danmark prioriterer investeringer i et stærkt beredskab. Så kan det danske samfund være helt anderledes forberedt, når den næste krise rammer os. 
Danmarks tryghed og velfærd hviler på et stærkt beredskab.

Popular tracks tagged #efolkeoplysning