Med Paris-aftalen i 2015 blev verdens lande enige om, at de rige lande skal betale 100 milliarder dollars om året til klimatilpasning og grøn omstilling i verdens fattigste lande. 
I 2020 var vi oppe på at betale 83 mia. Men pengene bliver taget fra eksisterende bistand eller givet som lån. Vi låner simpelthen verdens fattigste lande penge til at håndtere de klimaforandringer, som er skabt af de rige lande. Af de penge som faktisk når frem, er det forsvindende lidt, der bliver brugt ude i lokalsamfundene, hvor tørken og oversvømmelserne rammer. Det viser ny forskning.

Medvirkende: Esbern Friis-Hansen
Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Alle snyder med klimatilpasning i verdens fattigste lande

Det sidst nye Eurobarometer viser, hvad borgerne i EU er mest bekymrede for, og hvad de helst så blive EU’s topprioritet. 
Selv om det efterhånden er længe siden, at vi stemte til EuropaParlamentet, så er tallene faktisk analysen af valget. Det er årsagerne til, at borgerne i EU stemte til det parlamentsvalg helt tilbage i juni.
Tallene viser hvilke politikområder de synes EU burde prioritere. Mange har valgt mere end et område, så derfor giver tallene tilsammen ikke hundrede procent, som hvis deltagerne kun skulle vælge en enkelt emne. 
Men hvad viser tallene så? 
Jo, det de fleste i EU er allermest bekymrede for er de stigende leveomkostninger. 42 procent af borgerne, der stemte til parlamentsvalget, har det som topscorer.
På anden pladsen finder vi en generel bekymring for den økonomiske situation. 41 procent har nævnt det som en prioritering EU skal sætte fokus på.
Økonomien fylder altså rigtig meget i bevidstheden hos mange af EU’s indbyggere. 
På 3. pladsen finder vi en generel bekymring for den internationale situation. Det skal dog ikke forveksles med EU’s forsvarspolitik, som vi finder helt nede på 7. plads. 28 procent har valgt det som en årsag til at stemme til parlamentsvalget. 
Det er det samme procenttal der har valgt miljø og klimaforandringer. Så EU’s borgere er altså ikke så optagede af hverken sikkerhedspolitikken, eller klimaforandringerne. Det samme gælder i øvrigt migrations- og asylpolitik.
Men hvis vi lige bliver ved klimaforandringerne. Landet Spanien er igennem de seneste to år blevet ramt hårdt af både tørke og vandmangel i de ene områder, mens oversvømmelser har kostet menneskeliv i andre regioner. 
Nej, indbyggerne i Spanien synes slet ikke at klimaforandringerne og miljø er noget der er værd at beskæftige sig med. Kun 14 procent har det så som prioritet. Den økonomiske situation er med 46 procent topscorer i Spanien. Migration og asylpolitik ligger heller ikke særligt højt hos danskernes foretrukne ferieland Spanien. Kun 11 procent nævnte det som et bekymringsområde.
Helt anderledes ser det ud i vores store naboland Tyskland. Her er migration og asylpolitik absolut topscorer. 44 procent for at være helt nøjagtig. Tyskerne er desuden bekymrede for deres demokrati og retsstat, som 41 procent har med blandt deres prioriteter. Forsvarspolitik fylder med 35 procent også mere hos tyskerne end hos gennemsnittet for EU borgerne, der ligger på 28 procent. 
Mens mange sydlige lande ikke prioriterer miljø og klima særligt højt, så ser det lidt anderledes ud hos tyskerne. 30 procent er bekymrede for klimaforandringerne. 
Netop det tal er langt højere hos både svenskerne og os danskere. Det er den absolutte topscorer i Danmark, hvor hele 57 procent af danskerne synes, at EU burde gøre noget ved netop klimaforandringerne. 
På danskernes 2. plads finder vi EU’s forvar og sikkerhed, mens de stigende priser og leveomkostningerne, som er topscorer i hele EU, kun bekymrer 11 procent. 
Til gengæld ligger danskerne nogenlunde på linje med gennemsnittet for hele EU når det gælder migration og asylpolitik. 31 procent af danskerne har nævnt det område som en prioritet, som de gerne ser den Europæiske Union gøre noget ved. 
Det var mange tal, og vi linker naturligvis til dem fra vores hjemmeside, som heder radiomb.dk/eu. Vi nævner adressen igen om lidt. 
Hvis vi skal opsummere så er der altså en stor forskel mellem de nordiske medlemslande på den ene side, og resten af Europa på den anden.
Her i nord fylder klima og miljø meget, mens den økonomien fylder rigtig meget lige så snart vi kommer syd for vores grænse. 
Er der et emne vi alle kan være fælles om? Nej, ikke rigtig. Dykker man ned i tallene for hvert land, så ser man nye prioriteter.

Klimaforandringerne er topprioriteten hos danskerne, men ikke i resten af EU

Verden til forskel er en podcast fra DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier. DIIS er en uafhængig, statslig forskningsinstitution, der udfører og kommunikerer forskning inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik. Verden til forskel præsenterer aktuel forskning inden for disse emner.

New tracks tagged #klimaforandringer