Som evig forelskelse
Her fra jorden 
Hør deres hvide vinger under solens sidste østen smil
Og de svæver helt alene i forårs aftens sidste lys
Lige før alting forgår
Og deres halse der snor sig om hinanden
Lægger sig snart som muld om egens rødder
Som sommer kys der bare bliver til de hvideste minder
Og som anemoner de aldrig så
Eller som svanefjer
Der daler ned som sommer sne

Svanepar

Alting vækkes til live og dufter
som dine øjnes smil
Solsortenes iver
i et forårs bladeløst krat
som et tomt hjerte
der fyldes af grå maj tårer

Maj Regn

Som maj solen der aldrig går ned
Som vinterens fugle der aldrig flyver bort
Som egens rødder der aldrig formulder

Egerødder i hjertet

"Se der er vilde hindbær". Jeg rækker dig en håndfuld. Og liggende i det grønne græs, ser vi på svaler i midsommer himlens blå. Og vi cykler i nattens mørke uden lys, ind i skoven, du forsvinder som en dansende svævende elver ind i mørket.

Vilde Hindbær

Rurik af Holmgård

September cikade nat
hvisker det grå lys dit navn
tvetydigt i skyggernes dans
kys i fjerne galakser
som støvregn
der bliver til tårer
når jeg forestiller mig
din latter
på mit bryst
igen

September cikade nat

Som den hvideste due der blafrende sætter afsted fra hjemmets tagryg, en vindstille august dag. Men altid vender tilbage nærmest usynlig på det hvide sne, en tidlig mørk vinter morgen. Med det samme ulæste brev om det ene ben. Jeg ved godt jeg burde tage din ring af. Sætte dig fri over det brusende hav, en efterårs storm, når alle blade alligevel daler ned.

Og når døden rammer en af os. Vil du stadig lyse hos mig, som en lyserød morgen i  den første glitrende natte frost.

Niklas A. M.