Forældrefremmedgørelse er et relativt nyt begreb, der ofte bliver nævnt, når man taler om problemer med samvær. Men hvad betyder det? Jeg har besøgt psykolog Line Holberg, der selv var offer for forældrefremmedgørelse som barn. Hun følte sig presset til at sige til sin far, at hendes mor slog hende, selv om det var løgn. 
I dag  hjælper hun mødre og fædre, der har mistet kontakten til deres børn, fordi den anden forælder har vendt børnene imod dem. Hør hende fortælle om sin egen historie og om, hvordan forældrefremmedgørelse rammer forældre og deres børn – og ikke mindst hvad, hun mener, vi kan gøre ved det.

#22 Line er psykolog og forklarer om forældrefremmedgørelse, som hun selv var offer for som barn

"Dumme kælling, luder, vi hader dig, mor!" Da Inger Petri valgte at forlade sin mand, lykkedes det ham at vende deres to sønner imod hende. Han ville ikke samarbejde om at dele børnene, så det blev i stedet til en kamp mellem forældrene, og Inger tabte. I dag er sønnerne ikke en del af hendes liv. 
Hør hende fortælle om den opslidende kamp for regelmæssigt samvær og om de mange nederlag i processen, hvor hun bliver forældrefremmedgjort. 
Du kan læse hele hendes historie i bogen ”Alting kan gå itu”. Se også hjemmesiden www.ingerpetri.dk

#27 Ingers eksmand vendte børnene imod hende, så hun ikke har kontakt til dem i dag

Sammen med Kirsten Bratholm fra Barnets Tarv og Jeppe Vingum Jørgensen fra Hvor er far? har jeg fremsat et borgerforslag om at nedsætte en skilsmissekommission for at få et bedre familieretssystem. I afsnittet taler vi om problemerne i systemet, og vi giver vores gode bud på, hvorfor du bør bakke op om borgerforslaget.
Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan købes, lånes og streames som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn.

#29 Kirsten, Jeppe og Anders beder om støtte til deres borgerforslag om et bedre familieretssystem

Flere medier hoppede på historien om, at Rolf havde været voldelig overfor sin søns mor. Hun gav adskillige interviews om at være en voldsramt kvinde, men journalisterne glemte at få hans version af sagen. Intet af det var sandt. 
Hun forsøgte at få deres fælles barn for sig selv. Men sagen endte i landsretten, og han har i dag mest samvær med barnet. Familieretten var med til at forhindre, at den ene forælder fik kørt den anden forælder helt ud af barnets liv. En gevinst for deres søn, der stadig ser begge forældre.

#28 Rolf blev forsøgt skubbet ud af sin søns liv med anklager om vold, men fik forældremyndigheden

Christian har været tvunget i byretten og landsretten tre gange for ikke at miste samvær. Han er flere gange undervejs blevet vurderet til at være den af forældrene, der er bedst egnet til at få en samværsordning til at fungere. 
Men efter otte år ser han slet ikke sine børn. Han mener selv, han er offer for forældrefremmedgørelse – et emne, han har sat sig meget grundigt ind i.
Hør ham fortælle om sin kamp i et system, der flere gange har givet ham ret, men samtidig spænder ben for, at han kan have kontakt til sine børn.

#36 Christian har kæmpet otte år mod forældrefremmedgørelse, men har nu mistet samvær med sine børn

Ditte er bonusmor og en fast støtte til sin kæreste, der i dag stort set ikke ser sin datter. Barnets mor har modarbejdet og besværliggjort samvær i adskillige år, og den nuværende aftale med meget begrænset samvær er gået i hårdknude.
Hør hende fortælle om at stå på sidelinjen og selv blive mor midt i en kamp mellem to forældre. Samtidig er der ikke meget hjælp at hente fra systemet.

#37 Ditte er bonusmor til et barn, der er fanget i konflikt mellem forældrene, og hun er magtesløs

Datterens yndlingsbamse kiggede ofte med fra åbningen af tasken, når hun kom på samvær hos sin far. Hvad han ikke vidste var, at den også lyttede med, fordi barnets mor havde syet en optager ind i hovedet på den.
Hør Jesper fortælle om at blive overvåget, modarbejdet, forældrefremmedgjort og beskyldt for incest. Til sidst valgte han selv at droppe samvær for at skåne sin datter, som han ikke har set i over et år.

#38 Jespers samvær blev aflyttet af en optager i datterens bamse, og i dag ser han hende slet ikke

Anna blev tidligt i livet centrum for sine forældres konflikt, der blev en stor sag i medierne. Hendes mor valgte nemlig at gå i fængsel i stedet for at udlevere Anna til sin far. 
To gange blev hun flyttet på børnehjem, og som voksen har hun kæmpet i mange år med følgerne af en traumatisk barndom. Da hun søgte aktindsigt i sin egen sag fandt hun ud af, hvordan det hele hang sammen.

#39 Annas mor gik i fængsel, fordi hun ikke ville udlevere til samvær, selv om faren var uskyldig

Mie Sønder Koch er advokat og har specialiseret sig i at føre familieretssager. Hun er aktiv på især Instagram og Facebook, hvor hun fortæller om møder og afgørelser i Familieretshuset og Familieretten, så hendes følgere får indsigt i systemets styrker og svagheder. 
En af svaghederne er bl.a., at sagsbehandlingstiden er alt for lang, så børn og forældre risikerer at miste kontakt i sager med høj konflikt mellem forældrene. Samtidig oplever hun, at sanktioner mod samværschikane ikke benyttes godt nok, og det giver gode betingelser for forældrefremmedgørelse.

#42 Mie Sønder Koch er advokat og forklarer, hvorfor systemet ikke kan forhindre samværschikane

Evita er bopælsforælder, og hun har i en periode tilbageholdt sine tre børn fra at se deres far. Hun gjorde det, fordi han ikke levede op til de aftaler om samvær, som de begge havde indgået.
En upålidelig samværsforælder kan ødelægge meget for bopælsforælderen og børnene, mener hun. Der er nemlig ingen konsekvenser, hvis samværsforælderen ikke overholder tidspunkterne eller måske slet ikke henter børnene.

#43 Evita er bopælsforælder og mener, at samværsforælderen for nemt kan ødelægge det for børnene

Langsomt, men effektivt blev Morten kørt ud på et sidespor og fik mindre og mindre samvær med sin søn. Til sidst ville barnets mor slet ikke samarbejde, og han så ikke sin dreng i mere end to år. 
I landsretten fik Morten dog fuld forældremyndighed og tildelt langt det meste samvær. Herefter skulle han genskabe relationen til sin indelukkede søn, der ikke havde gået i skole i flere år, og havde skiftet adresse hele 16 gange.

#44 Morten blev forhindret i at se sin søn i to år, men fik forældremyndigheden og en 10/4-ordning

Kirstine kunne med det samme mærke på børnene, hvis der var noget galt derhjemme. Hun har indtil for nylig været børnehaveklasseleder med mange års erfaring med skolebørn. 
Er der konflikt mellem forældre ved en skilsmisse, vil den ofte forplante sig til børnene, der bliver stille eller udadreagerende.
Hør hende fortælle om sine oplevelser med børn af forældre i konflikt, og hvordan skolen forholder sig til de problemer, der opstår. Bemærk, at der er lidt problemer med lyden i dette afsnit pga. dårlig optagelse.

#45 Kirstine er lærer og forklarer hvordan forældres konflikter påvirker barnet i skolen

Da Thomas ville byde sine sønner velkommen hjem med balloner og jordbærkage, kunne det opfattes som en provokation, mente kommunen, der opfordrede moderen til at tilbageholde børnene. Familieretshuset bakkede op og suspenderede hans samvær, og de ignorerede dermed både en dom fra familieretten og børnenes ønske om at se deres far. 
Forinden havde barnets mor bedt om skilsmisse og var flyttet fra København til Jylland. Han var nødt til at flytte med og følte sig på udebane i en ny landsdel og i et system, der mest lyttede til mor.

#46 Thomas mistede samværet med sine sønner pga. kage og balloner men endte med at få en 7/7-ordning

Forestil dig, at du har været mor for dine børn i næsten 20 år af deres liv, men pludselig er det slut. De vil ikke se dig, og der er intet, du kan gøre. Sådan er det for Nina, der efter sin skilsmisse ikke har kontakt til sine to børn. Hendes eksmand har ifølge hende nægtet at samarbejde og vendt børnene imod hende. Hendes eneste mulighed er at vente og håbe på, at de en dag kommer til hende. Hun er frustreret over, at systemet ikke gør nok, når der sker forældrefremmedgørelse.

#47 Nina ser ikke sine børn og er frustreret over, at forældrefremmedgørelse ikke sanktioneres

Kamilla havde sine børn i en 7/7-ordning, men da hun valgte at flytte, blev hendes samvær reduceret til hver anden weekend. Hun traf et valg og er blevet en gladere mor for sine børn, selv om hun ser dem mindre.
I dag fokuserer hun på det positive i det begrænsede samvær, og som coach hjælper hun andre med at håndtere savnet til deres børn.

#48 Kamilla ser kun sine børn hver anden weekend, men har vendt det til noget positivt

Misbrug af krisecentererklæringer, opskriften på forældrefremmedgørelse, ringe mulighed for at sætte ind mod samværschikane og over et års ventetid på overvåget samvær. Det er blot nogle af det emner, som Martin fortæller om i dette afsnit. Han har været ansat fire år som jurist i Familieretshuset og giver et indblik i arbejdet med forældre i konflikt. Han forstår til fulde deres frustrationer over et system, som han mener bør nedlægges og erstattes af en mere kompetent løsning.

#49 Martin var ansat fire år som jurist i Familieretshuset, som han mener bør nedlægges

I foråret 2020 startede jeg denne podcastserie, der nu kører på femte år. Flere har spurgt mig, om jeg stadig ikke er har set min datter? Derfor har jeg i dette afsnit 50 valgt at følge op på den allerførste episode, hvor jeg fortalte om min egen sag. Hvad er status i dag?
I afsnittet deltager Louise, der er mor til min anden datter. Mit navn er Anders Wendt Jensen. Jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær – der kan streames, lånes eller købes som e-bog og lydbog. Og jeg laver nu denne podcastserie om forældre i konflikt om deres børn. Du må meget gerne følge Uden min datter på Facebook, Instagram og Tik Tok og på hjemmesiden www.udenmindatter.dk kan du finde beskrivelser af alle afsnit i serien.
Musik og lyd er lavet af Oscar Wendt Moesgaard.

#50 Uden min datter - Min egen historie del 2

Hvad vil du helst foretrække? At I selv kommer frem til en løsning? Eller at andre bestemmer hvornår og hvor meget, du skal se dine børn?
Mange har dårlige oplevelser i Familieretshuset og venter i lang tid på at andre træffer en afgørelse. Med en konfliktmæglers hjælp, er det muligt selv at finde en løsning på nogle få dage og lave mere nuancerede aftaler.
Susie Krogh er konfliktmægler og kommer med sin opskrift på, hvordan man opnår samarbejde og undgår opslidende og ødelæggende magtkampe i Familieretshuset.

#51 Susie er konfliktmægler og hjælper deleforældre med at undgå Familieretshuset og opnå samarbejde

”Er din partner taget på krisecenter, er der ikke plads til, at du begår fejl.” Sådan skrev Lotte Falk på sin Facebookprofil. Hun ejer Mandevejledningen og har i 26 år vejledt mænd og kvinder i forbindelse med konflikter og samværssager. Lotte erfarer, at det er alt for nemt at bruge Kvindekrisecentre som et helle for kvinder, der ikke ønsker, at far skal se deres børn.

#52 Lotte fra Mandevejledningen mener, at kvindekrisecentre alt for nemt kan fjerne far fra barnet

Forestil dig at gå glip af en tredjedel af dit barns opvækst. Det har Jesper Nørgaard oplevet, fordi hans samvær med sin datter er blevet modarbejdet ad flere omgange.
Da hun var 16 år, fandt han ud af, at hun var stukket af fra moderens hjem, og havde boet flere måneder hos bekendte. Siden har han været den primære forælder, og i dag vejleder han andre fædre og mødre - og taler med dem om det, han kalder aktiv ventning - så de er klar til at genskabe kontakten til deres børn.

#53 Jesper har igen fået kontakt til sin datter og opfordrer andre til at vente aktivt på deres børn

Det kan virke uforståeligt, at man kan fravælge kontakten til sine egne børn, men Kasper har truffet dette valg. Når man hører hans historie, kan man måske bedre forstå hvorfor. Han gør det for at skabe ro om børnene, der ikke trives i forældrenes konflikt. Og han oplever et system, der er rådvildt og passivt, når den ene forælder ikke spiller efter reglerne.

#54 Kasper har valgt ikke at se sine børn for at skåne dem og sig selv fra konflikten med deres mor

Ikke nok med, at Ulla har mistet kontakten til sin datter. Hun har også mødt et system, der ikke kunne håndtere, at hun blev skubbet ud af sit barns liv. Hendes erfaring er, at tavshed om forældrefremmedgørelse har spændt ben for løsninger i hendes sag.
Siden har hun som facilitator i Exitcirklen beskæftiget sig indgående med emnet. Hør hendes historie og hvordan hun mener, at problemerne kan løses.

#55 Ulla har ikke kontakt med sin datter og oplever at systemet fortier forældrefremmedgørelse

Mikkel fandt kærligheden og fik en skøn datter som bonus. Men da ægteskabet sluttede, begyndte hans kamp for den pige, der havde været hans datter i fire år.
Sagen endte helt i Højesteret, der ikke turde tage livtag med samværschikane og forældrefremmedgørelse. I dag ser han ikke sin datter.

#56 Mikkel fik lov til at tage sin sag til Højesteret, men mistede muligheden for at se sin datter

Velkommen til første afsnit, hvor du kan høre om min kamp for at se min datter. 
Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær. Jeg har endnu aldrig set hende, fordi hendes mor har modsat sig, og fordi myndighederne ikke magter at få barnets mor til at udlevere vores datter til samvær. 
Lyt og få hele historien. Du kan også købe min bog på saxo.com.
Formålet med min podcastserie er at sætte fokus på de konsekvenser, som børn og forældre oplever, fordi myndighederne ikke kan hjælpe, når den ene forælder holder den anden væk i kampen om børnene. 
Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at forandre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre.
Velkommen til podcastserien Uden min datter.

#1 Uden min datter - Min egen historie

Carstens hustru tog børnene fra ham, da de blev skilt. Han havde håbet på hjælp fra Statsforvaltningen, men den kunne ikke gennemføre samvær. Han mistede kontakten til sine to døtre, og i dag kender han dem stort set ikke. Han ved ikke hvordan deres liv har udviklet sig, og hvilke mennesker, de er blevet. Hør ham fortælle om den frustrerende mangel på hjælp, savnet, smerten og håbet om en dag at få et normalt forhold til sine piger.

#4 Carsten kæmper på tiende år for at se sine døtre

Lige siden jeg så dokumentaren, Børn under jorden på DR1 i 2016, har jeg haft lyst til at møde Rico Markussen. Han har oplevet noget af det mest ekstreme, man kan opleve ved en konflikt mellem to forældre. Derfor er jeg taget til Nordjylland for at tale med manden, der ufrivilligt blev danmarkskendt, da hans hustru bortførte deres tre børn til Brasilien – imens det hele blev filmet. Hør, hvordan Rico ser på hele sagen i dag.

#2 Ricos børn blev bortført til Brasilien

Hvorfor er det næsten altid manden, der mister kontakten til børnene ved samværskonflikt? Hvordan reagerer mænd i krise? På hvilke måder kan et krisecenter hjælpe? Og hvordan kommer man videre?
Christina Kirkegaard fra Mandecentret i København fortæller, hvordan man som forælder - og måske mest som mand - tackler skilsmisser og situationer med konflikt mellem forældre om børnene.
Du kan også blive klog på, hvordan man skal stille et spørgsmål til en mand for at få et brugbart svar.

#3 Christina hjælper mænd med at se deres børn

Henrik boede sammen med sine to døtre, indtil de var syv og otte år gamle. Men hans hverdag og liv blev forandret for altid, da Statsforvaltningen suspenderede hans samvær med pigerne. I dag er det tre år siden, han har set dem. Hør Henrik fortælle om sin langstrakte kamp for at få genetableret kontakten med sine døtre. Og om den episode, som den ene datter gik hjem og fortalte om til sin mor. Den episode, der startede det hele.

#7 Henrik er blevet holdt ude af sine døtres liv i tre år

Alle fire børn har fået børstet tænder, der er læst godnathistorier, og det er sengetid. Men de er helt oppe at køre og fægter med sværd, og de hører slet ikke efter. Ebbe hæver stemmen flere gange, men ingen af børnene vil i seng.
Hvad der efterfølgende sker, fortryder han i dag. Episoden har betydet, at han ikke ser sine to ældste sønner. Hør Ebbes historie, der har fået ham til at miste tiltroen til systemet.

#8 Ebbe blev frifundet, men har alligevel  mistet sine sønner

Far er dum og ond, siger mor – og holder deres børn væk fra ham. Eller omvendt. Men uanset, hvilken forælder, der gør det, så skader det barnet. 
For når børn er tvunget til at holde med den ene forælder imod den anden, kan det betegnes som et overgreb, forklarer Per Schultz Jørgensen. Samværschikane og forældrefremmedgørelse, der betyder, at barnet ikke ser begge forældre, kan også have store konsekvenser langt ind i voksenlivet.
Uden min datter har talt med Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus i psykologi. Han har bl.a. har været formand for Børnerådet og har skrevet flere bøger om børns trivsel.

#14 Per Schultz Jørgensen er professor og mener det er overgreb, når børn ikke må se både far og mor

Podcastserien Uden min datter sætter fokus på forældre i konflikt om deres børn. Historier om samværschikane, savnet af børnene og langsom sagsbehandling bliver fortalt af personer, som selv har oplevet dem. Der er også afsnit med pårørende, eksperter og andre, som er tæt på konfliktsager.
Formålet med podcastserien er at sætte fokus på de problemer, som forældre i konflikt støder på hos myndighederne. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at ændre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre.
I podcasten fortæller deltagerne ud fra eget perspektiv om deres sag og oplevelser med systemet, og indholdet er udtryk for gæsternes holdning og opfattelse af forløbet.
Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter - syv års kamp for samvær. Læs mere på www.udenmindatter.dk. Velkommen til min podcastserie.
Lyd og musik: Oscar Wendt Moesgaard

Podcasten Uden min datter

Pinned to spotlight

Popular tracks