Man ser dem for sig: hovedrige arabere med diamantbesatte ure, kæmpe biler, luksuspaladser og penge som… ja, skidt. Eller ørkensand…


Oliestaterne og nogle af deres indbyggere er blevet styrtende rige. Det på trods af, at de her lande ikke ligefrem er kendte for at opføre sig efter bogen. For at sige det mildt. Menneskerettigheder er en by i ørkensandet for dem, kvinders rettigheder er nærmest ikke eksisterende. Men ingen andre lande tør gøre noget, fordi de er så rige, samt har olie og dermed har en enorm magt. En indflydelse der står i skærende kontrast til blandt andet en del af de her staters størrelse. Fx så har landet Qatar kun 2,7 mio indbyggere, men er samtidig verdens rigeste land. Altså et land der er meget mindre end Danmark, men alligevel har en kæmpe indflydelse eller... magt.  


Se det for dig, kære lytter. Skyskrabere af poleret stål banket op af den flade ellers fattige ørkensand. Biler millionklassen i gaderne. En kæmpe kunstig ø bygget ude foran kysten. Ikke fordi der var et behov for den, men fordi Qatar bare havde lyst. Prøv så forestille dig det var os, der var så hovedrige. Det er jo ikke fordi vi er fattige, men alligevel. Det er nok de færreste af os, der er rige som en rigtig sheik. Men det kan måske blive vores fremtid…


Det er der i hvert fald en person der mener, og han heder Morten Helveg Petersen og er er medlem af Europa Parlamentet for det Radikale Venstre. Men holder den ide? Kan det virkelig passe at det "bare" kræver, at vi griber ud efter muligheden? Vi går den kendte politiker lidt på klingen og trykprøver hans ideer...

Vi kan blive rige som oliesheiker  og hjælpe klimaet

EU-ambassade: Over 100 glemt og overladt til Taliban-myrderier

Over 100 lokalt ansatte i EU’s ambassade i Kabul er blevet glemt. De kan ikke få asyl nogen steder, også selv om det skulle lykkedes dem at flygte fra Talibans fanatiske styrker. EU kan nemlig ikke selv give asyl eller evakuere nogen, det kan kun medlemslandene. Det er der pt ingen der har lyst til. Det danske udenrigsministerie svarer kort fortalt udenom, mens EU kommissionen slet ikke svarer på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med de over hundrede afghanere, der har været ansat i EU ambassaden i Afghanistans hovedstad. Den historie vender vi tilbage til.

Men vi giver også et bud på hvad der venter de glemte og efterladte ansatte. Et uhyggeligt billede tegner sig.

EU ambassade: Over 100 ansatte glemt og overladt til Taliban Slagterier

Denne gang ser vi ytringsfrihedens ”ubehagelige fætter”. Ja, du læste rigtigt. En ”ubehagelig fætter”.
Citatet, som du kan høre i udsendelsen, stammer fra venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard. Ytringsfriheden åbner nemlig op for, at alle har lov til at sige, lige hvad de vil. De sociale medier sørger samtidig for, at selv de mest vanvittige ideer og teorier når ud til tusindvis af brugere. Det er en giftig cocktail. Ikke mindst fordi det også åbner op for, at stater med onde hensigter kan sprede misinformationer. Og det gør de. Stater som Rusland og Kina. Men ikke kun dem. Så falske nyheder spredt med vilje er et nyt våben og skal tages særdeles alvorligt, som du blandt andet kan høre europaparlamentariker Niels Fuglsang fra socialdemokratiet berette om i udsendelsen her. Hvad er så løsningen? Jo, dem er der flere af, og de involverer os alle. De ansatte hos Europa Parlamentets kontor i Danmark kommer i hvert fald med et par ideer.

De sociale massemedier har også selv et ansvar. Og det prøver de faktisk at løfte, mener Helle Thorning-Schmidt. Men måden de gør det på, får Karen Melchior op af stolen. Hun sider normalt i Europa Parlamentet, og går aktivt ind i kampen imod de store techgiganters ageren(opførsel) eller manglen på samme. Hør hvad det går ud på sidst i vores udsendelse. Inden vi slipper vores magasin løs, her en lille quiz: Hvem deler flest falske nyheder? De unge eller de ældre? Få svaret om lidt…

Et effektivt ukendt våben destabiliserer os... og du er en del af det

Velkommen til kort og godt fra EU's maskinrum, hvor vi tager pulsen på, hvad der sker i Europa, som er vigtigt for dig at vide.
I udsendelsen her kaster vi blikket på en af arbejdslivets absolut største dræber. Mange tusinde bygningsarbejdere risikerer nemlig at dø nu hvor den grønne omstilling vil medføre, at tusindvis af bygninger skal rives ned, eller renoveres. Der lurer nemlig en fare mange troede var udryddet. Et dansk medlem af Europa Parlamentet fra Enhedslisten har dog blæst til kamp imod den fare, og faktisk vundet det første ret afgørende slag. Hør hvad den historie går ud på i udsendelsen, som kommer her:

Det gælder tusindvis af liv: Dansk politiker vinder sejr i Parlamentet

En øget risiko for oliespild og miljømæssige katastrofer i danske farvande. 
Det er konsekvensen ifølge den danske Søfartsstyrelse af den olieembargo mod Rusland, der træder i kraft den 5. december. Der vil også være en øget risiko for sikkerheden i de danske farvande generelt, og for besætningen på de skibe, der sejler med russisk olie i særdeleshed. Altså ikke kun russiske indregistrerede skibe, men alle skibe, der sejler i med russisk olie.   
FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, anbefaler brugen af lodser i de danske farvande. Altså en slag maritime guider der fører skibene sikkert igennem stræderne. Selv om det ikke er obligatorisk at bruge lodser, så takker langt de fleste skibe ja tak til en lods, når de fx skal igennem Øresund. Også russiske skibe. Også selv om lodser er dyre.  Men det vil være forbudt når EU’s embargo træder i kraft i sin nuværende form. Ifølge sanktionerne vil det nemlig fremover ikke være tilladt længere at yde maritime serviceydelser til russiske oliefartøjer.  
Det får den danske Søfartsstyrelse til at vurdere, at så stiger risikoen for, at skibene støder på grund og spilde der forurenende last i de danske farvande. 
Den risiko gælder naturligvis ikke kun danske farvande, men alle Europæiske farvande, hvor sejladsruterne fører igennem så vanskelige områder, at det er en god ide med en lods.

EU’s olieembargo kan føre til danske miljøkatastrofer

Uanset om migranter eller flygtninge har lovligt ophold i Danmark, så skal de have adgang til basale ting. Det gælder både indenfor sundhed, uddannelse og arbejde. 
Flygtningene skal have psykiatrisk støtte, hvis de har brug for det. Sådan lyder det i en ny rapport fra Europa-rådet, som også EU retter sig efter. ECRI, som organet bag rapporten heder, hr tidligere kritiseret Danmark for både vores familie regler og den meget omtalte smykkelov.

Danmark kritiseres af EU's  Antiracisme - Organ 1Min40s

Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards politiske gruppe, Renew Europe, er blevet faktureret 1,2 mio kroner for 24 film.
De 23 af dem handler, ifølge Frihedsbrevet og fagbladet Journalisten, om Morten Løkkegaard og om Venstres syn på Europa politikken. 
Vi har valgt at se lidt nærmere på de videoer, som er blevet lagt op.
En del af dem er meget professionelle videoer som den du kan høre i podcasten. 
Her drager Løkkegaard og andre fra Europa Parlamentet rundt og lodder stemningen for en kommende frihandelsaftale, den såkaldte Mercosur-aftale. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre går ind for frihandel, så det er da også den konklusion lederen af venstres gruppe i Europa Parlamentet når frem til i videoen. Indslaget er renset for de mange kritikpunkter modstanderne af den her frihandelsaftale har fremført. Fx er Greenpeace, Verdens Skove og andre miljøorganisationer meget bekymrede, da aftalen blandt andet kan medføre en øget afskovning. Morten Løkkegaards video er, med andre ord, et partsindlæg. 
Men… i bund og grund vel ikke så underligt, da det netop er EU’s partimidler der er brugt på det her. En politiker der fremfører en modstanders politiske synspunkter hører som bekendt til de absolutte sjældenheder.
De 1,2 millioner kroner er brugt siden 2009, altså rundt regnet 92.000 kroner om året, i de 13 år der gået. 
Javel ja, men hvad siger Morten Løkkegaard selv? 
Morten Løkkegaard skriver til Frihedsbrevet at han har valgt at bruge EU-pengene på at kommunikere om sit politiske arbejde gennem billede og lyd, da det er den mest effektive måde at nå borgerne på. 
At billede og lyd er en effektiv måde at kommunikere på, er der næppe nogen tvivl om. Det gælder ikke mindst på de sociale medier.


Morten Løkkegaard selv er da på ingen måde en novice når det gælder netop medier. Han er uddannet på Journalisthøjskolen, og arbejdede ifølge hans egne cv på nettet blandt andet som tv-vært på DR’s TV Avisen fra 1990-2005. Han driver den dag i dag stadig et kommunikationsbureau, hvor han er ”kommunikationsrådgiver”.   
Så vidt så godt. Men er der så nogen der ser de her indslag Morten Løkkegaard laver og som partimidlerne går til?
Klikker man sig ind på hans Facebook side ser man en lang række af hans videoer. Det har for os ikke været muligt at se, om samtlige videoer er betalt af EU-gruppen. Så med det forbehold kaster vi os ud i nogen tal.
Filmene er blevet vist mellem få hundrede gange til flere tusinde gange. Fx blev en video om a-kraft vist 3500 gange.  
Morten Løkkegaards Facebook Profil følges af 18.000 mennesker.
Netop parlamentarikere i EU-Parlamentet er ofte blevet kritiseret for, at være for lukkede omkring deres arbejde.
Så om det er en god ide at bruge 1,2 mio. kroner, eller hele 50.000kroner pr. video, der i sidste ende kommer fra skatteydere på de her film? Ja, det vil vi lade den enkelte vurdere.

Etik: EU Parlamentariker bruger 1,2 mio på video

EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som dommedagstrommer? Tja, ikke for 1 mio. arter der er ved at uddød. Eller for de utallige arter der allerede er forsvundne.  
Alt det er lige netop nu omdrejningspunktet på COP 15. Har du ikke hørt om det topmøde, så er du nok ikke alene. Selv om topmødet kaldes for ”det vigtigste i mange år”, så er der slet ikke den samme opmærksomhed, som klimatopmøderne, som også heder ”COP”. Det er i grunden lidt underligt. Det her topmøder drejer sig nemlig om biodiversitet. Altså alt liv og grundlaget for alt liv. 
Selv om biodiversitetsmødet er kravlet langsomt op ad rangstigen i mediernes bevågenhed, så er der dog langt til fx de tusindvis af artikler verden over de årlige klimatopmøder trækker. Vi har fx endnu til gode at se en DR-korrespondent at stå frysende udenfor og berette om forhandlingerne som de skrider frem. Ifølge FNs biodiversitets panels sidste rapport er over 1 mio dyre- og plantearter ved at uddød. Det er det største tab siden dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade for godt 66 mio år siden. FN er langt fra alene med den påstand om, at mennesket har skabt den største masseudryddelse side n en formentligt en meteor ramte Jorden. Også danske forskningsinstitutter er enige. Så vi tager den lige igen, 1 mio arter og det er ikke set siden for 66 mio år siden. Alvoren er til at forstå.
Mange fluer med et smæk
Ved at beskytte biodiversiteten så løser man samtidig også 30 pct af udfordringerne med klimaforandringerne. Men måde at gøre det på, er forskelligt. Et af de lidt mere overraskende metoder er, at oprindelige folk skal beskyttes som et led i kampen for et mere alsidig natur, og dermed et rigtig skridt i kampen for et bedre klima. International chef for Verdens Skove, Jakob Kronik forklarer: 
-	Oprindelige folk tror mange måske er nogle få mennesker med fjer og andet farverigt pynt i håret. Men i virkeligheden er det 6 procent af verdens befolkninger. Det svarer nogenlunde til hele USA’s befolkning.  De råder over 25 procent af verdens landjord, og de beskytter 80 procent af verdens biodiversitet. Oprindelige folks måder at leve på, er nemlig langt mere i pagt med naturen, og derved er det oprindelige folk med til at beskytte dyrelivet hvor de selv bor. 
Så man kan sige at oprindelige folk er blevet en central del af løsningen. Men deres problem er, at de ikke er ”regeringer”, og det er netop regeringer der forhandler på mødet. Så de bliver nødt til at gå igennem regeringer, eller fx EU. Og netop har vedtaget at EU vil beskytte de oprindelige folks både lande, men også deres måde at leve på. Forskningen viser da også, at de er det langt mest effektive måde at beskytte naturen på. De er mere effektive end fx fredede områder.  
Lever EU op til sine mange hensigtserklæringer? 
Det store spørgsmål er så, om EU så også lever op til sinde hensigtserklæringer. Det vi så til gengæld kræve stærke ”implementerings mekanismer”. Altså  administrative systemer der sikrer, at målene også bliver nået. Netop biodiversitets tidligere møders målsætninger er ikke blevet nået. Ikke et eneste af de punkter, regeringerne verden over blev enige om, er blevet opfyldte.  
Men umiddelbart er Jakob Kronik forsigtig optimistisk. 
Der er mange der håber på, at det her bliver naturens ”Parisaftale”, altså en slags politisk gennembrud, men det må vi se.  
Her til allersidst lige et par tankevækkende oplysninger. 70 procent af landjorden, og 60 procent af marine miljøer er markant forandrede på grund af mennesket. 
Hvis man satte alle pattedyr op på en gigantisk vægt, så udgør menneskerne og vores husdyr hele 96 procent. Man siger at gøgeungen skubber alle andre unger ud af reden. Men intet i forhold til menneskerne som truer med skubbe alle ud over kanten. Også os selv…

Stort set ukendt: Den Største Af Alle Kriser

Det har længe været en drøm for Bosnien-Hercegovina at blive medlem af EU. 
Allerede i 2016 søgte landet om at blive medlem. Dengang var landet dog slet ikke klar til at blive en del af EU. Intern i EU var der mange både embedsmænd og politikere der var betænkelige ved at skulle optage landet, som var præget af korruption, fattigdom, hovedpiner med  landets retssikkerhed og en masse andre problemer. 
 Nu 6 år senere er det vestbalkanske land rettet op på mange af tingene og dermed kommet et skridt tættere på. EU’s udvidelse er nemlig på dagsorden nu når EU-landenes europaministre snart mødes. Her er forventningen at Bosnien-Hercegovina vil få status som ”kandidatland”. 
Betyder det så at Bosnien-Hercegovina er optaget i EU? Nej, slet ikke. Populært sagt så betyder det, at landet er sluppet ind på EU’s venteværelse. For at landet kan blive fuldgyldigt medlem kræver det dog en række reformer. Det gælder områder som retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse. Det fastslog EU-Kommissionen forleden på det ugentlige pressemøde. Men når de problemer engang er løste, så kan Bosnien-Hercegovina få opfyldt sin drøm og blive medlem af EU.
På samme pressemøde blev kommissionens talskvinde i øvrigt spurgt om, om også Ukraine vil kunne få den status. Altså blive sluppet ind i venteværelset. Svaret på det var en lang politisk tale, der noget afkortet kan oversættes til ”det kunne vil godt tænke os, men nej. Landet lever op til alt for få af vores krav”. 
I øvrigt kan et land, der ikke har fuld kontrol over sine områder, slet ikke blive medlem. Så så længe Ukraine ikke har tilbageerobret eller afgivet de territorier der er under russisk kontrol, kan det ikke ske. Det samme gælder i øvrigt også et medlemskab af Nato. Men det er en helt anden historie.

Bosnien sluppet ind på EU’s venteværelse

Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer for nær, så hiver man simpelthen journalisterne, forskerne eller hvem det nu er, der er kommet for nær, i retten. Ikke for at vinde, men for at trække tiden ud. Nå, ja. Og for at gøre livet så surt for sporhundene som muligt. Herhjemme har "Bæredygtig landbrug" blandt andet brugt den metode imod forskere.

I dag ser vi på, om journalismen er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske journalister bukker under. Dertil kommer at journalister ikke kan arbejde frit flere steder i Europa. Og så er der dukket et nyt fænomen op. Retssager bliver brugt som våben. Journalismen ser altså trængt ud. Derfor har EU også søsat flere initiativer. Men derom senere i udsendelsen. Vores interviewperson i dag har haft mange forskellige poster. Nogle lytter kender ham muligvis som den tidligere formand for Dansk Journalistforbund. Men… vi lader ham præsentere sig selv. Velkommen til vores podcast du kan høre nedenunder.

Saudiarabisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=qPY3CrLwGkk 
Australsk journalist angrebet https://www.youtube.com/watch?v=4ClKTHF-P6E 
Palestinia https://www.youtube.com/watch?v=J2b-cwq-fE8 
Dræbt direkte på tv https://www.youtube.com/watch?v=Hn6UPh8lM5I 
Kameramand i Ukraine https://www.youtube.com/watch?v=2iduj3mGfig 
Maltesisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=Al5ZfbCKwhk 
1400 journalister dræbt – trenden er flere og flere udenfor konfliktzonerne     https://www.youtube.com/watch?v=UO1DLY31nxk 
EU imod SLAP https://www.youtube.com/watch?v=FAvkRuc9j5Y

Beskyttelse: Journalister under beskydning

Der fældes stadig alt for meget regnskov i Amazonas, men i de sidste måneder blev der fældet langt mindre skov end årene før. Det her er en rigtig god nyhed. 
Nej, ligefrem en fantastisk nyhed. 
I mange medier har Brasiliens nye præsident Lula da Silva fået æren den udvikling. Men den kraftige opbremsning i skovhugsten skyldes sandsynligvis også EU’s nye skovlov fra i foråret.
Hvordan kan vi nu være sikker på det? Det kan vi heller ikke, men… skovloven undlod at beskytte andre områder med mange træer, som ikke defineres som regnskove,  og her stiger rydningen kraftigt. Skovloven skal af samme årsag nu laves om, mener vores eksperter fra organisationen Verdens Skove. Bliv hængende og hør mere om den historie.

To skridt frem og et tilbage: Fantastisk nyhed om regnskove

Det er nok de færreste, der ikke vil hjælpe, når det gælder bekæmpelsen af børneporno og udnyttelse af børn. Men EU-Kommissionen går for vidt. Så kort kan beskeden fra 12 interesseorganisationer til den danske regering sammenfattes. Men lad os begynde et andet sted for at indkredse frygten lidt.

Den berømte forfatter, der skrev under pseudonymet George Orwell, skrev i 1948-49 romanen, der bare hedder ”1984”. Det er en dyster historie, hvori han forestillede sig fremtiden for Stalins Rusland. I bogen bliver alle overvåget 24 timer i døgnet, den personlige frihed eksisterer ikke længere. Den Store Broder, Big Brother, overvåger alt. Selv tanker bliver kontrolleret. Bogen blev et stort hit og regnes blandt de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. På Bog.dk kan man læse, hvorfor bogen er uhyggeligt aktuel. Begrebet ”Big Brother”, som George Orwell opfandt, er glidet ind i de fleste vestlige sprog som synonym for den totale og onde overvågning. Men hvad har det med EU-Kommissionens forslag at gøre, tænker du?

Jo, EU-Kommissionen foreslår nemlig den totale overvågning af al data- og telefontrafik. Alt indhold skal scannes for børneporno, selv krypterede tjenester som Signal og Telegram.

Det er alt for vidtgående. Det mener telebranchens direktør, Jakob Willer, som udtaler, at dette er totalovervågning, der er helt ude af proportioner i et retssamfund. Han understreger, at alle organisationer, der har indgivet en klage, gerne vil være med til at forhindre seksuel udnyttelse af børn. Men forslaget er så omfattende, at det minder om netop ”Big Brother”.

Direktøren er ikke den eneste, der er kritisk. Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, advarer om, at dette kan blive en glidebane. Sagen er nemlig, når teknikken er på plads, og alt bliver skannet, så er det let at skanne efter andre ting også. Det kræver stor tillid til staten, at overvågningen ikke bliver misbrugt. Det har de fleste skandinaver til deres regeringer og statsapparater. Men… Her skal man huske, at den regel også kommer til at gælde alle andre EU-lande.

Spørgsmålet er da også, om vi også her nordpå kan stole på vores statsapparater. Netop den berygtede FE-sag imod tidligere spionchef Lars Findsen og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen har vist, at staten herhjemme ikke havde nogen problemer med at lade amerikanske spiontjenester lytte med. ”Nå, hvad”, tænker du måske. Så længe man har rent mel i posen… Men dataene forsvinder ikke. I George Orwells bog bliver overvågningen brugt af en ond magt. Den har vi jo ikke… eller endnu. For stormen på Kongressen i USA og kupforsøget af tyske nazister den 12. december i 2022 har vist os, at ikke alle ønsker demokratiet. Hvis vi forestiller os en diktator, der overtager styringen i USA eller Tyskland, vil undertegnede i hvert fald fortryde sine kommentarer og artikler om fx Donald Trump eller tyske nazister. Vist virker det usandsynligt. Men historien er fuld af usandsynlige hændelser.

Uanset bekymringer har vores egen minister, Peter Hummelgård fra Socialdemokratiet, ingen problemer med det forslag. Så grønt lys til overvågning af alle mails og elektroniske beskeder. Han mener tværtimod, at tjenesteudbyderne skal tage ansvar for, at deres platforme ikke bliver brugt til seksuelt misbrug af børn. Men om den totale overvågning er den rigtige metode, eller om der findes andre mere demokratiske værktøjer, melder historien foreløbig ikke noget om.

EU - Forslag Fører Til Frygt For Det Totale overvågningssamfund

Efter en lang og besværlig omgang er der forhandlet en reform af EU elektricitetsmarked på plads. Det arbejdede begyndte da Ukraine krigen brød ud, og energipriserne røg i vejret. EU skulle blive uafhængig af russisk gas, så EU landene ikke kom til at finansiere den krig, som man gerne så stoppet så hurtigt som muligt. Det er den ene side af sagen. 
Men det er også historien om  et ønske om mere grøn energi. 
Og så skal de her store udsving i priserne formindskes, så industrierne tør investere i grønne energiløsninger. 
Det lyder jo godt alt sammen. Men…. En regulering af energimarkederne kan også godt lyde som en opskrift på overpriser. 
Læg dertil fx muligheder for at danne tusindvis af flere grønne arbejdspladser og en større uafhængighed af slyngelstater. Som du kan høre, så er historien her ret indviklet. For at hjælpe os igennem den jungle har vi talt med medlem af Europa Parlamentet Morten Helveg Petersen.

Kamplads: Energireform KAN betyde en grønnere fremtid, men...

EU indfører bil-krav inden teknologien er klar
Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt.
Nye krav fra EU’s såkaldte GSR-regler kræver nemlig fremover, at biler skal være udstyret med en højlydt alarm, hvis din speederfod har fået din bil til at køre mere end den tilladte hastighed.
Klare tydelige biplyde skal få bilisterne til at lette på speederen, så de holder sig på bilist-dydens smalle sti. 
Det kræver at bilerne fremover er udstyret med både kameraer til skilte genkendelse og et opdateret kort, som har fartgrænserne som en del af sine oplysninger.
Hvis vi tager det sidste først. Mange af de nye biler der kører rundt i dag, har automatisk opdaterede kort. Men kortene er ikke bedre end de data der proppes i dem. Så alle de steder, hvor der er varierende hastigheder KAN der opstå problemer. Googles kort, som er en del af mange moderne biler,  er smækfyldte med fejl, og mener fx at dele af motorvejen på tværs af Fyn er begrænset til 80km i timen, mens den reelle tilladte hastighed er både 110 og endda 130km/t. Så her vil bilisten altså fremover opleve en høj og irriterende biplyd, hvis man kører hurtigere end de 80 km i timen systemet tror, man må køre.
Omvendt mener det i mange bilers brugte google kort, at man må køre 110 km i timen flere steder, hvor der pt er nedsatte hastigheder på grund af vejarbejde. Som fx flere steder på strækningen mellem Horsens og Randers. Her vil systemet så ikke advare.
De indbyggede er kort er altså ikke tilstrækkelige. Men så er det jo godt, at bilerne også har skiltegenkendelse. Passerer bilen et skilt hvor der fx står 80 km i timen på en motorvej, så vil bilen sætte fartgrænsen til netop 80. Men ved kørsel på en motorvej med oftest mindst to kørebaner, er det ikke sikkert at systemet kan registrere skiltene. De kan simpelthen være skjult bag ved en lastbil man er ved at overhale, eller ikke være særligt synlige på grund af fx dårlige lysforhold. 
Så vi forudser her på redaktionen mange bandeord i de biler der efter EU’s krav fremover vil bippe løs, når bilen urigtigt TROR at fartgrænsen er overskreden. 
Det er dog ikke de eneste nye krav bilerne ifølge FDM’s blad Motor skal leve op til. 
Andre krav er nødbremse for fodgængere. Altså at bilen automatisk klodser bremserne hvis man skulle have overset en fodgænger. Den del alene skønnes at kunne rede både liv, og nedbringe antallet af ulykker med såkaldte ”bløde trafikanter” betydeligt. 
Bilerne skal fremover også have baksensor, eller bakkamera, aktiv vognbaneassistent og automatisk havariblink ved kraftige opbremsninger. 
Med andre ord så kræver EU at de fremtidige biler er spækket med sikkerhedsudstyr, som i dag især findes i de mere dyre biler, som fx Tesla, Volvo og Hyundais el biler.

EU Indfører bil-krav inden teknologien er klar 4min05s

Vi tager øjnene et kort øjeblik væk fra vores egen nyheds-navle og retter blikket ud på den store verden omkring os. 
Den her gang skal vi tage de helt skarpe briller på. For det er et lille land, Moldova, vi skal se lidt nærmere på. Et land der kaldes for Europas fattigste, men som alligevel har overrasket EU-toppen og medierne i hele Verden. De er nemlig ikke alt for begejstret for ideen om at skulle blive medlem af EU. Med et meget snævert flertal har landets indbyggere dog sagt ja til at prøve at blive medlem af EU. Når der er så få stemmer der skilte de to lejre af, så betyder det også at modstanden imod den Europæiske union er stor. 
De officielle forklaringer på den uvilje er få og simple. Både EU’s talsperson samt landets præsident forklarer det med valgfusk, købte stemmer og russisk indblanding. De forklaringer har alle vestlige medier taget for gode varer, men det burde de nok ikke have gjort. Faktisk så kunne afstemningen godt have vendt tommelfingeren nedad overfor EU, hvis netop Rusland havde været mere effektiv og opmærksom på det lille lands indbyggere. Vi skal dog at skynde os at sige, at der VAR russisk indblanding, men det er kun een af mange forklaringer. Måske endda den mindste, men den passer godt ind i vores narrativ hvor Rusland er skyld i alt ond.
 I krig er som bekendt det første offer altid sandheden. 
Hør i vores magasinprogram hvordan det hænger sammen med, at EU i mange østeuropæers øjne har mistet sin uskyld. 


For letkøbt: Russisk indblanding var den mindste forklaring

Forleden knækkede to skibe midt over foran Krim-halvøen. Olien strømmer stadig ud i havet. Katastrofen er stor, men netop i det område har man andet at tænke på end miljø og havfugle.
Men det er et godt billede på, hvorfor denne historie er vigtig.
Historien her er også en historie om, at et land alene ikke kan løfte opgaven med at beskytte farvandene mod reelt ulovlige og ikke sødygtige skibe. Det kræver, at EU og andre internationale spillere kommer på banen.
Men vi begynder med baggrund.
En af metoderne til at sanktionere Rusland efter angrebet på Ukraine er en lang række tiltag, der har det formål at gøre ondt på den russiske økonomi. Logikken er: Har Rusland færre penge, har landet færre midler til at føre sin angrebskrig.
For at begrænse Ruslands indtjening på oliemarkedet har EU og G7-landene lagt et prisloft på olien, så der stadig kommer olie ind til EU, men samtidig formindskes indtjeningen for Rusland. Men for at undgå netop dette har Rusland ”søsat” en flåde af skibe, som kan operere uden om de vestlige forsikringsselskaber.
For at et skib må anløbe en havn, skal der nemlig være en lang række betingelser opfyldt, som fastsættes af IMO, der hører under FN. Et af de væsentlige kriterier er netop, at skibet er forsikret og dermed må antages at være i sødygtig stand.
Det er blandt andet den logik og lovgivning, Rusland har fundet en metode til at kortslutte, så de alligevel kan sælge deres olie til markedsprisen.
Det er naturligvis et problem for EU og hele Vesten, da det betyder, at Rusland har penge til at finansiere sin krig. Men ikke kun derfor.
Skibenes stand er nemlig så dårlig, at de udgør en akut fare for havmiljøet, og det er derfor, miljøorganisationer som Greenpeace er meget bekymrede.
Sune Scheller, kampagnechef fra Greenpeace, forklarer over for os:
"Den skyggeflåde består af udtjente og rustne olietankere, der ikke burde sejle mere. Rusland har opkøbt de skibe, der egentlig var på vej til ophugning, og de sejler nu dagligt igennem de danske farvande med en stor miljørisiko til følge."
Han giver flere eksempler på, hvor det allerede er gået galt, og han kalder faren ”overhængende”.
Men ikke nok med, at en miljøkatastrofe vil være... ja, netop en katastrofe. Normalt vil et skibs forsikring hæfte for inddæmning og siden oprensning af et olieudslip. Men skyggeflåden er netop kendetegnet ved, at der reelt ikke er penge i de til formålet oprettede forsikringsselskaber.
Problemet er selvsagt ikke kun et dansk problem. De snævre farvande igennem Den Engelske Kanal, som samtidig også er voldsomt trafikerede, er også et oplagt sted, hvor skyggeflådens skibe kan være med til at skabe en katastrofe.
"Der er dog ingen tvivl om, at de danske farvande, der er så snævre og med så lav dybde, er et særligt udfordret område. Vi har allerede set flere ulykker i danske farvande," fastslår Sune Scheller.
Men hvad er løsningen? Ja, en del af løsningen er EU's sanktionsliste. Den liste virker faktisk. Hør mere om, hvordan det hele hænger sammen.

Når sanktionspolitik sejler: Putins skyggeflåde truer med rust og oliekatastrofer

Så er der atter tid til at både tage luppen og kikkerten frem, når vi både graver detaljerne frem, og trækker de store linjer op.
Denne gang ser vi på et problem der er voksende. Men det er ikke kun et nationalt problem, men internationalt, og derfor ligger en del af løsningen også i EU regi. Men ikke kun.
Hvad er det for et problem, spørger du?
Jo, uden at fortælle for meget, så vil vi lige nævne ord som, ”underbetalt”, ”slaveri” og en slags trafficking af illegal arbejdskraft.  
Hvis du vil vide mere, så bliv hængende for udsendelsen kommer her

Illegale ansatte: problemet mange helst vil lukke øjne overfor

Velkommen til vores program, hvor vi endnu engang løfter blikket fra vores hjemlige andedam og indstiller vores journalistiske sigte på de vigtige historier der findes derude i de store verden.
Den her gang ser vi nærmer på skovene. 
EU har faktisk nøglen. Som en romersk kejser at vende tommelen op eller ned for skovene. 
I podcasten går vi  i dybden med historien om, hvordan interne politiske fiksfakserier kan koste os alle sammen rigtigt dyrt. Det gælder ikke bare vores pengepung, men livet for oprindelige folk, tusindvise af dyrearter, insekter og måske endda kuren på en del sygedomme.  En historie om et spil hvor industrien muligvis har en lidt for lang finger med i spillet. 
Så spænd sikkerhedssælen, skænk dig selv en god kop kaffe. Kig ned i den og spørg dig selv: Har den her kaffe noget med skove og afskovning at gøre? Få svaret i udsendelsen hvor vi netop ser på et af verdens helst store problemer.
Afskovning truer nemlig ikke bare verdens biodiversitet, men også vores klima og fremtid. EU vedtog en historisk skovlov, der skulle sætte en stopper for problemet, men nu er loven på vippen. Politisk pres og bureaukratiske udfordringer risikerer at udvande det, der skulle have været en milepæl for miljøet. Hvad gik galt? Og kan skovene stadig reddes? 
Vi dykker ned i historien og taler med en af dem, der kæmper for skovens overlevelse.

Politiske vinde blæser beskyttelsen af skove omkuld

I løbet af 2024 har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet spillet en aktiv rolle i en lang række sager. Vi har spurgt dem alle, hvad de mener var deres største … ja, lad os bare kalde dem for ”bedrifter”. Her prøver vi med en mild hånd at udvælge nogen af de ting, de danske politikere i EU Parlamentet ifølge dem selv, eller Europa Parlamentets egen hjemmeside, har brugt deres tid på.
Blandt de mest aktive har været Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, der har arbejdet for at styrke forbrugerbeskyttelsen i EU. Hun har sat fokus på at regulere digitale platforme for at beskytte borgernes data og privatliv. Schaldemose siger, at det er afgørende at sikre, at digitale giganter ikke misbruger europæernes data, og hun arbejder for strengere regler, der beskytter privatlivet og sikrer fair konkurrence.
Niels Fuglsang fra samme parti har været en stærk fortaler for grøn omstilling og bæredygtig energi. Han har arbejdet for at fremme investeringer i vedvarende energikilder og mindske EU's afhængighed af fossile brændstoffer. Fuglsang udtaler, at det er afgørende, at EU går forrest i den grønne omstilling ved at investere i bæredygtige energiløsninger og reducere CO₂-udledningen markant.
Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti har markeret sig med en indsats for at styrke sociale rettigheder og bekæmpe social dumping i EU. Hun arbejder for at sikre ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger for alle arbejdstagere i EU. Kira mener, at social dumping undergraver vores fælles velfærd og skal stoppes. Hun understreger vigtigheden af at give arbejdstagere i hele EU ret til fair løn og sikre arbejdsforhold. Et tema der har skabt en del overskrifter i Danmark, især efter at flere DR programmer har afsløret rystende forhold for både lovlige og ulovlige migrantarbejdere på den danske byggepladser. 


Hendes partikollega Rasmus Nordqvist har fokuseret på klima- og miljøpolitik, med særligt fokus på biodiversitet og bæredygtig landbrugspraksis. Han arbejder for, at EU tager ansvar for at beskytte naturen og sikre en bæredygtig fødevareproduktion.
Sigrid Friis fra Radikale Venstre har arbejdet på at fremhæve bæredygtighed og ungdommens stemme i EU. Hun beskriver sit arbejde som en indsats for at sætte en ny dagsorden, hvor bæredygtighed og unges interesser er i centrum.
Henrik Dahl fra Liberal Alliance har støttet Europa-Kommissionens ambitioner om at reducere bureaukrati og styrke forsvarsindustrien. Han mener, at denne tilgang er nødvendig for at sikre, at Europa står stærkt i en verden præget af geopolitisk konkurrence og økonomisk usikkerhed.
Kristoffer Hjort Storm fra Danmarksdemokraterne har etableret samarbejde med nordiske partier som Sverigedemokraterne. Han mener, at nordisk samarbejde i EU er naturligt for at fremme fælles interesser.
Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti har fokuseret på at sikre konservative værdier i EU. Han mener, det er vigtigt at arbejde for et stærkt og samlet Europa, hvor konservative stemmer bliver hørt. Derudover har du i et af vores tidligere programmer kunne høre, at han var imod at den ellers roste lov imod afskovning bliver genforhandlet. Det er ellers noget den politiske fraktion han er med i, er stor bannerfører for.

Per Clausen fra Enhedslisten har haft fokus på sociale rettigheder og retfærdighed. Han udtaler, at han vil kæmpe for en mere social og retfærdig EU-politik, hvor arbejdernes rettigheder bliver prioriteret.
Stine Bosse fra Moderaterne har arbejdet for at styrke Danmarks position i EU og fremme en progressiv dagsorden. Hun mener, at Danmark skal være en aktiv spiller i EU og bidrage til løsninger på de store udfordringer, som verden står overfor.
Danske EU-parlamentarikere har dermed været engageret i alt fra klima og sociale rettigheder til forsvar og digital regulering i 2024. Deres arbejde afspejler en bred vifte af politiske dagsordener, som både tager hånd om Danmarks interesser og styrker samarbejdet i EU.

Har de danske Europa Parlamentarikere været aktive i 2024? Døm selv…

Kan vi virkelig kalde Danmark for en grøn frontrunner, når vores CO₂-regnskab indeholder en grundlæggende fejl? I denne afslørende podcast dykker vi ned i, hvorfor afbrænding af træ ikke er så klimavenligt, som det ofte påstås – og hvordan denne praksis stadig regnes som CO₂-neutral i vores officielle regnskaber. Kort fortalt er det en blanding af blandt andet politikeres og embedsmænds ønske om at hoppe over, hvor gærdet er lavest, samtidig med at for få i befolkningen kender til problemet.
"Nja, er det nu også en vigtig historie, nogen behøver at sætte sig ind i? Der er jo så meget”, tænker du måske… 
Vi kunne nævne fire professorers fælles opråb eller organisationen Verdens Skoves efterhånden ret hæse advarselsråb. Men vi vil i stedet komme med et citat fra en udenlandsk forsker: 
”Hvis vi alle gjorde som Danmark, så ville vi være på røven!” Citat slut.
Lyt med, når blandt andet EWII’s direktør Lars Bonderup Bjørn løfter sløret for, hvordan politiske beslutninger og EU’s nøgleposition gør det muligt for problemet at fortsætte. Men der er mere på spil: Jo flere der kender til denne skjulte fejl, desto sværere bliver det for politikere, embedsværket og energibranchen at ignorere sandheden og lade som om, problemet ikke eksisterer.
Så: Vil du være med til at gøre en forskel? Få indblik i, hvordan vi snyder os selv i klimakampen, og hvorfor vi som borgere kan spille en afgørende rolle.
Lyt, bliv mere oplyst og hjælp samtidig klimaet. Tre ting på een gang. Kan det blive meget bedre? Nej, vel?

Det store grønne bedrag: Sandheden om træafbrænding i Danmark og EU

EU-modstanden i Danmark har ændret sig markant gennem årene. Fra heftige debatter og uroligheder i 1993 til en folkeafstemning i 2022, hvor et stort flertal stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men betyder det, at modstanden er forsvundet?
I en ny udsendelse undersøger vi EU-modstandens udvikling og fremtid. Professor Thorsten Borring Olsen fra Aarhus Universitet giver sin vurdering af, hvordan ydre trusler som krigen i Ukraine påvirker danskernes holdning til EU. Samtidig fortæller Peter Raben fra Folkebevægelsen imod EU, hvorfor han mener, at modstanden kan genopstå.
Vi hører også fra statsminister Mette Frederiksen, der tidligere har understreget nødvendigheden af et stærkt bånd til USA – men nu taler om et tættere europæisk samarbejde. Og vi tager et smut forbi Det Ovale Værelse, hvor tidligere præsident Donald Trumps udtalelser har haft stor betydning for Europas sikkerhedspolitiske kurs.
Lyt med, når vi tager pulsen på den danske EU-modstand – og spørgsmålet om, hvorvidt den kan vokse sig stærk igen.


På sporet: Hvor blev EU modstanden af

Traktorerne spreder gylle, skuddene runger over engen – og fuglene forsvinder. Velkommen til et Natura 2000-område.

Danmark har forpligtet sig til at beskytte naturen, men virkeligheden er en anden. I denne episode af EU Indefra undersøger vi, hvorfor EU må presse Danmark til at tage naturen alvorligt – og hvad der egentlig ligger bag ord som beskyttet, nationalpark og Natura 2000.

Med journalist Jan Simmen og ornitologernes formand Egon Østergaard.

Lyt med – og find ud af, hvem der egentlig passer på naturen. Lyt ikke mindst for naturens skyld...





Naturbeskyttelse med huller så store som en traktor

Forestil dig, at du en morgen vågner op til nyheden om, at USA har forladt NATO. En amerikansk præsident har trukket stikket. Ikke en fjern hypotese, men et scenarie, Europas ledere og forsvarschefer i disse år er nødt til at forholde sig til.
Vi lever i en tid, hvor verdens største forsvarsalliance – NATO – er under pres indefra. Ikke fra fjender, men fra tvivl. Tvivl om den berømte musketer-ed stadig gælder. Tvivl om USA – alliancearkitekten selv – stadig står vagt ved døren. Og mens den tvivl breder sig, står Europa midt i sin egen eksistentielle debat: Skal vi kunne forsvare os selv? Og hvordan gør vi det uden at knække det fællesskab, der hidtil har været vores sikkerhed?
Parlamentsmedlem Morten Løkkegaard(V) advarer imod oprettelsen af en egentlig europahær, mens Morten Lidegård (R ) synes det er det eneste rigtige. Har vi overhovedet tid til at få opbygget en europahær, hvis vi tænker på, hvor langt tid det tog EU om at blive opbygget til en effektiv sammenslutning? 
I denne udsendelse forsøger vi at finde svar. Sammen med tidligere kontreadmiral og formand for Folk & Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, dykker vi ned i fremtidens europæiske forsvar. Vi taler med formanden for Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, der advarer om konsekvenserne af passiv europæisk sikkerhedspolitik. Og professor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet, som vurderer, hvor langt EU’s sammenhold egentlig rækker – bortset fra at Trump muligvis har muligheden for at spænde ben...
Er tiden kommet, hvor Europa skal stå alene? Eller er det netop nu, NATO skal genopfindes? Velkommen til EU indefra – en journalistisk rejse ind i Europas militære fremtid.


Hvad nu hvis USA stikker af - og russerne banker på?

Hvad sker der, hvis USA vender ryggen til Europa og ikke længere vil forsvare sine allierede i NATO? Det spørgsmål var en del af vores tidligere udsendelse og det fik en lytter en lytter til at stille os et nyt spørgsmål – og vi tog det alvorligt. Kan NATO smide USA ud? Og hvad så?
Ganske kort: NATO har faktisk ingen mekanisme til at smide et medlemsland ud, heller ikke USA. Men hvad så, hvis USA angriber et andet NATO-land? Og hvor står EU i det hele?
I takt med at usikkerheden vokser om USA’s vilje til at stå ved alliancen, kigger flere mod EU. Men kan EU – uden egen hær – i praksis gøre andet end at protestere, hvis det utænkelige sker?
Vi gennemgår paragrafferne, ser på scenarierne og spørger, om EU i sidste ende er den eneste, der står tilbage. Selv om ordet "paragraffer" lyder støvet, så fandt vi flere overraskende ting.



Lytterspørgsmål: Kan NATO smide USA ud – og står EU så tilbage alene?

Kan du huske, dengang EU-modstanderne talte mere end hver anden af danskerne? Dengang de fleste afstemninger om afgivelse af suverænitet – eller blot mistanken om det – endte med et nej? Dengang EU-modstanderne endda havde sit eget parti i Europa-Parlamentet, nemlig Folkebevægelsen imod EU?
Jamen, det parti eksisterer endnu. Men spørgsmålet er, hvor meget det egentlig betyder i dag.
For EU-modstanden har det svært. I pressen. Hos vælgerne. Og ikke mindst i systemet. Hvis Folkebevægelsen vil genopstille til næste valg til Europa-Parlamentet, skal de nemlig samle hele 70.000 vælgererklæringer – på bare ét år. Det er mere end tre gange så mange som til Folketinget. Og det kalder bevægelsen for et ”demokratisk problem”.
Men det er ikke det eneste problem. For EU-modstanden er ikke længere, hvad den har været. Den er i modvind – både herhjemme og i resten af Europa. Og spørgsmålet er, om den overhovedet har en fremtid. Er Folkebevægelsen imod EU en relikvie fra en svunden tid? Eller er der stadig grund til at stille de kritiske spørgsmål til det europæiske projekt?
I den her udsendelse møder du både bevægelsens formand, Peter Raben, og professor Thorsten Borring Olesen, og vi ser også nærmere på en anden bekymring: EU’s nye kurs på GMO-området. Vi har talt med Klaus Loehr-Petersen fra Netværket for risikovurdering og mærkning af GMO – og så runder vi, som altid, det store spørgsmål: Hvor er EU på vej hen?


De røg ud af EU  og systemet har låst døren

Hekseafbrændinger er en uhyggelig og mørk del af den danske historie. Men hvorfor brændte man kvinder og mænd? Hvad havde de gjort? Hvem dømte dem? Var det kirken der stod bag? 
Nej, lyder det overraskende svar fra ledende forskere, Loise Nyholm Kallestrup, på det sidste spørgsmål. Men en meget berømt dansk konge var til gengæld meget involveret. 
Hør hvem den konge var, og hvordan det hele hænger sammen i udsendelsen ” Hekseafbrændinger: Reformationens mørke side:”. Udsendelsen er en del af vores historiske serie ”I fodsporet på Luther”, hvor vi ser nærmere på reformationens mange konsekvenser. Ikke bare for datidens folk, men også for os i dag. 
Medvirkende er lektor, Ph.d. Loise Nyholm fra Syd Dansk Universitet. Journalisten bag udsendelsen heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der har produceret indslaget.
Udsendelsen er en del af en serie, som ser på konsekvenserne af reformationen, og lader de førende forsker komme til orde. 
Du kan blandt andet finde indslaget her, og andre historiske udsendelser på radiomb.dk/historie. Du kan også finde os på youtube og soundcloud.
Serien er naturligvis gratis at lytte til, men må også gerne bruges til fx undervisning.
På vores hjemmeside kan du fx også høre en podcast om trykkerkunsten, som var internetrevolutionens forgænger. Det lyder måske ligeså tørt, som papiret i en avis. Men prøv tænk over, hvordan verden ville se ud, uden de mange bøger, aviser og tryksager? Hvis der kun fandtes håndskrevne religiøse bøger, som kun de allermest rige havde råd til? Vi kan afsløre, at både læsefærdighederne hos europæerne og demokratiet nok ikke havde udviklet sig, som den gjorde, uden netop den opfindelse.

Hekseafbrændinger: Reformationens mørke side (I fodsporet på Martin Luther)

Tænk, hvis mure kunne tale
De historier, de kunne fortælle. 
Især hvis du besøger et af de mange hvide danske middelalderkirker, der ligger spredt ud over Danmark. De ville kunne fortælle om menneskelige tragedier, om krige, om glade bryllupper og barnedåb. De har stået der, kirkerne, i rigtig mange år. Nogle af dem i næsten 1000 år. Så hvis bare deres mure kunne fortælle…
Udsendelsen fortæller en del af de gamle kirkers historier, fx om mennesker der slæbte sten og træstubbe ind på kirkegulvet for at kunne side ned. Præster der klagede over at de skulle bære det hele ud igen. Om ændringerne der skete på grund af reformationen. 
Vi tager lytterne med til Rynkeby kirke hvor vi mødes med Martin Wangsgaard Jürgensen. Han er oprindeligt uddannet middelalder arkæolog og er redaktør på Danmarks Kirker, som er Nationalmuseets store bogværk om kirkerne herhjemme. Han vil vise lytterne rundt i den fynske landsbykirke, og fortælle om de forandringer reformationen medførte for kirkerne herhjemme. For kirkerne er ikke bygget på én gang, men ved knopskydning. Hver tilbygning eller udvidelse fortæller sin egen historie. Som et glimt fra en nu fjern fortid, fastholdt i kvader- og mursten fortællingerne om forandringerne i de samfund, der omgav kirkerne. 
Logikken bag er lidt den samme, som et parcelhus jo først får bygget en carport til, når beboerne har fået en bil. Mennesker bygger normalt først, når der er et behov.
Det danske Folketing har været med til at finansiere udsendelsen. Journalisten heder Jan Simmen, det er Radio Mælkebøtten der har stået for produktionen. Du kan finde flere udsendelser enten her, eller på radiomb.dk/podcast eller freelance-danmark.dk/podcast

Hvis gamle mure kunne tale (I fodsporet på Martin Luther)

Luther og reformationen i en historisk sammenhæng
Intet kommer af sig selv. I udsendelsen her rejser vi tilbage til middelalderens slutning. Vi ser på de mange ting der faktisk skulle falde i hak for at Martin Luther reformation i 1536 kunne lykkedes. Det her er en historie om blandt andet utilfredse præster, der var tvungne til at hutle sig igennem og en opfindelse af en fantastisk propagandamaskine.
Martin Luther fik ikke sine tanker ud af det blå. Det var et resultat af at søge tilbage og Martin Luther var ikke den eneste der prøvede at granske sin samtid og sammenligne den med fortiden. Det var ligefrem en strømning i samtiden. Lidt sjovt, tænker jeg. De granskede også i historien dengang, nøjagtig som vi gør nu med udsendelsen her, hvor vi er tilbage ved middelalderen slutning… altså en søgen tilbage til kilderne.
Medvirkende er lektor Ph.D Lars Bisgaard fra SDU og Martin Wangsgaard Jurgensen, fra National Museet. Journalisten bag heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt studie og teknik til, mens det er det danske Folketing der har været med til at finansiere produktionen. Web-udgivelser har Freja S. Ludvigsen stået for.
Udsendelsen er en del af en serie, som ser på konsekvenserne af reformationen, og lader de førende forsker komme til orde. 
Du kan finde flere udsendelser på vores hjemmeside http://radiomb.dk/historie , eller find den som podcast på http://freelance-danmark.dk/luther.htm 
Her kan du blandt andet finde podcast’s om hekseafbrændinger, om middelalderens internetrevolution, eller blive klogere på de sammenhænge der kan spores mellem reformationen og velfærdsstat, ligestilling af kvinder samt vores demokratiopfattelse.

Luther og reformationen i en historisk sammenhæng

Detektiv i hælene på en reformators blodige spor
Den hårdkogte fynske detektiv Knold S. Parker får en ny opgave fra selve Folketinget. Det blodige spor leder helt op i toppen af det danske magt hierarki. Desværre er det ikke et helt frisk spor.
Her følger vores lige så seriøse, som stærkt humoristiske detektivhistorie ”detektiv i hælene på en reformators blodige spor”. Det historie på et højt niveau, men fortalt på en let og humoristisk måde.
Detektiven Knold S. Parker går i Martin Luthers tilsyneladende meget blodige fodspor. Kan man få ham Luther sat fast bag lås og slå? For han bliver på den ene side beskyldt for både borgerkrige, hekseafbrændinger og jødeforfølgelser, mens tilhængerne af reformatoren mener, at han grundlagde den moderne velfærdsstat, ligeberettigelsen. Ja, selv vores velfærdssystem får han æren for. Så hvad er op og ned i den her sag, og hvordan hænger det sammen med en teknologisk revolution tilbage i middelalderen, samt en masse sure præster? 
Sporet er ikke ligetil. Så: Er der tale om et komplot? Og hvad har det med en hårdkogt detektivs ryge- og drikkevaner at gøre? Kan det virkelig passe, at der ikke findes et græsstrå i København?
Det og meget mere kan du blive klog på her i hørespillet ”En detektiv følger en reformators blodige spor”.
Medvirkende forskere er (i tilfældig rækkefølge)blandt andre lektor Nina Javette Kofoed, lektor Bo Kristian Holm, lektor Loise Nyholm Kallestrup, lektor Charlotte Appel og lektor Lars Bisgaard. Ud over ”lektor” har de alle en masse ekstra fine titler, som ”Ph.d.” osv.
Detektiven spilles af den fynske journalist Jan Simmen. Research, manuskript og ide er også ham, mens det er Kim Bundgaard der spiller Luther. Radio Mælkebøtten har produceret podcast’en, Folketinget har betalt for herligheden, mens det er Freja S. Ludvigsen der har stået for uvurderlig teknisk assistance med diverse web-udgaver. Desuden har hun sørget for at vi kom nogenlunde uskadt igennem utallige tekniske fælder, som helt sikkert er sat i verden for at gøre alle vore liv lidt mere surt.  
Udsendelsen er den sidste i en række på otte, der alle går i fodsporet på reformator Martin Luther, og lader de førende forskere komme til orde. Du kan finde flere afsnit på http://radiomb.dk/historie  , http://freelance-danmark.dk/luther.htm , soundcloud, Itunes og youtube.

Detektiv i hælene på en reformators blodige spor

Et fantastisk foredrag: Den store dobbelte foredragssal på Professionshøjskolen Metropol i København var fyldt til bristepunktet. Der var helt udsolgt. Unge, som gamle, mænd som kvinder. Alle sad de der i de bløde foredragsstole, mens de forventningsfuldt stirrede ned på scenen. Måske ikke så mærkeligt, for det var selveste eventyrer og forsker Eske Willerslev der var dagens foredragsholder. Foredraget hed ”Fra Pelsjæger til Professor”. 
Det er ellers ikke ret tit at Eske Willerslev holder den slags foredrag. Det var Kulturmix og aftenskolerne.dk der stod som arrangør. Som du kan høre om lidt, så er det ikke helt tilfældigt, at aftenskolen netop valgte Eske Willerslev som foredragsholderen. For selv om KulturMix er en helt traditionel aftenskole, så blev skolen i 2015 stiftet på initiativ fra fem foreninger, der alle havde det tilfælles, at de havde en forankring i københavnere med udenlandsk baggrund.

Foredrag: På eventyr med Eske Willerslev

Det heder Folkemøde og er på mange måder fantastisk. Her kan du møde alle kendte. Fra politikere over topchefer til tv-kendisser.  Her kan ”folket” møde magthaverne. Men der er kun et problem: hvor er den almindelige borger? 
Det er naturligvis sat på spidsen, for der er såkaldt ”almindelige borgere” med til Folkemødet, men de er bare lidt svære at få øje på. Det skyldes dels, at priserne for overnatning er skyhøje, og så ikke mindst at færgerne over til Bornholm er udsolgte længe inden Folkemødet. Bornholm ligger ikke lige ”om hjørnet” for de fleste, og under alle omstændigheder skal der enten en båd eller et fly til for at nå derover. Så er det, lidt firkantet sagt, nemmere med Roskilde festivalen. Når vi er ved landets største musikfestival, så bliver Folkemødet ofte kaldet ”Roskildefestival for DJØF’ere”. Men passer det? Lyt til udsendelsen og få stemningen af landets største demokratiske ind i øregangen…

Folkemøde og folkefest: Men hvor er folket?

Hvis du tror, at der er noget der er "ren dansk" eller nordisk, så kan du godt tro om igen. Området vi i dag kalder Danmark eller Skandinavien har siden mands minde været præget af både ind- og udvandring. Hør hvorfor det ikke er så skidt endda...

Hvad kan Eske Willerslev og andres forskning om blandt andet vores gener egentlig fortælle os? Svaret er både overraskende, glædeligt og måske til tider lidt nedslående. For, som du om lidt kan høre i professorens foredrag, så er den glædelige nyhed den, at mennesket som art, har klaret sig fantastisk. Den dårlige nyhed er så, at alle arter der har oplevet så store succeser, normalt pludseligt bliver reduceret kraftigt eller endda ofte uddør. Professoren er i øvrigt ikke ene om det budskab. Lang fra. Blandt andet har den verdenskendte dansk-grønlandske professor Minik Rosing været ude med den samme besked. En anden pointe Eske Willerslev også har om lidt i sit foredrag om lidt er, at indvandring faktisk er nødvendigt. Det og MEGET mere kan du høre her i del to af Eske Willerslevs foredrag, som vi har kaldet ”Forskning, Sitting Bulls grønne ånd og sure arkæologer”. I den første del af foredraget fortalte Eske Willerslev om sine eventyr som blandt andet pelsjæger i Sibirien.

Willerslev : Forskning, Sitting Bulls grønne ånd og sure arkæologer

Vi stammer vel fra vikingerne? Og indvandring er et nyt problem, ik'? Glem det, lyder det kort. Vi er genetisk set en blandet pose matadormix. Ikke nok med det: uden indvandring så er chancerne for et folks udvikling og siden overlevelse markant mindre. Det viser blandt andet Eske Willerslevs forskning, som er anerkendt i hele verden. 

Flygtninge og indvandrerpolitik har i mange år nu været et hedt og meget debatteret emne. Igen og igen er der blevet sagt, at flygtningene skal lære at være danske. At de skal integreres. Men… kan det egentlig lade sig gøre? Og hvad vil det egentlig sige, at være dansk? Hvornår er nogen en ÆGTE dansker? Det er klart, at hvis man kan bevise sine aner helt tilbage fra vikingetiden, så er man vel dansk? For vikingerne, det er vel dem vi stammer fra, eller? Men det er jo reelt kun medlemmerne af kongehuset der i bedste fald kan spore deres aner så langt tilbage i tiden.Og de er ihvert fald "blandet op" med gener fra adelen fra mange andre lande. Men vi er alle genetisk set et miskmask, fordi indvandring og udvandring altid har eksisteret. 

Den ene folkevandring har afløst den anden. Folk herfra vandrede ud den ene gang, andre vandrede ind den anden gang. Noget der også bliver understreget af historieforskning, eller hvis man bare lige ser sig en smule omkring. I byen Fredericia vil man fx finde mange med fransk klingende efternavne, som Delerant. Men de er alle pære danske både at se på og lytte til, men efternavnet vidner stadig om en indvandring af især huguenotter til fæstningsbyen. 

Eske Willerslev fastlår i interviewet her , at racebegrebet ikke rigtig giver nogen mening. Med ganske få undtagelser på jorden er folk altså genetisk set blandinger. Samtidig viser andre studier også, at vi alle skulle afstamme fra en oprindelig afrikansk urbefolkning. Så vi delte os, blandede os, delte os igen, og fandt igen samme i en uendelighed. Og det sker fortsat. Og dog ser vi da meget forskellige ud, og jeg synes da sagtens jeg kan kende forskel mellem fx dansker og en der kommer fra Spanien eller endda Afrika. Så jeg bliver nødt til at stille genforsker og professor Eske Willerslev hvordan det kan være. Hør svaret og meget andet i udsendelsen: Hør foredraget her

Willerslev forskning overrasker: Det vidste du ikke om "danskheden" og indvandring

Vikingeskibe var, eller er, andet end nogle planker der er skruet sammen så herligheden kan flyde. De skibe betød uendelig meget for vores fortid. Uden dem, var der ingen erobringer, mere fattigdom og langt mindre handel med andre lande. Handel betød også at de skandinaviske lande lærte noget af udlandet. Fx så kom ploven netop først til Danmark i vikingetiden. Muligvis var det på grund af vikingeskibene at Danmark blev så stærk en militærmagt, at det lykkedes dem IKKE blive en del af det tysk-romerske rige. De fleste af vores sydlige naboer blev i hvert fald erobret. 
Der fandtes sødygtige skibe allerede inden vikingetiden, men da råsejlet blev indført, fik skibene ”vinger” og kunne komme langt ud i verden. Fra Grønland i nord, til Newfoundland i vest, igennem de russiske lande i øst, og Middelhavet i syd. 
Det her er dog også historien om hvordan vikingerne og deres naboer selv oplevede vikingeskibene. Og det var ikke altid let kost for dem, det gik ud over… Men hør blandt andet om en fransk hersker der blev så deprimeret over mødet med vikingerne og deres skibe, at han tog i kloster.

Kæmpe teknologisk landvinding: Da vikingernes skibe ”fik vinger”

Etiopien.
Det er nok de færreste der vil forvente sig en positiv historie af det land. 41% af landet er underernærede, 39 % af landet lever i ekstrem fattigdom. Landet har været præget af sult- og tørkekatastrofer, borgerkrige, krige med Eritrea. Udover Eritrea grænser Etiopien op til lande som Somalia, Sudan og Sydsudan.  Godt nyt fra de områder er i det hele taget et særsyn…
Alligevel er det lige nøjagtig hvad der er. I hvert fald i nogles øjne. Siden landets premierminister Abiy Ahmed er kommet til, har landet sluttet fred med Eritrea efter 20 års konflikt, fyret korrupte embedsmænd, arresteret forhadte generaler, som alle troede var urørlige, benådet politiske fanger og indført pressefrihed.  Abiy Ahmed har desuden fjernet tre oppositionsgrupper fra terrorlisten og opfordret politiske modstandere i eksil at tage hjem og deltage i genopbygning og demokratiseringen af landet. Så er han en helt eller en populist?
Samtidig har regeringen aktivt understøttet udviklingen af industrisektoren.Meget tyder på, at der i fremtiden vil stå "made in Ethiopia" in nakken på meget af dit tøj. Hør hvorfor i udsendelsen/podcast

Jan Simmen, freelance journalist

Popular tracks