EU-ambassade: Over 100 glemt og overladt til Taliban-myrderier

Over 100 lokalt ansatte i EU’s ambassade i Kabul er blevet glemt. De kan ikke få asyl nogen steder, også selv om det skulle lykkedes dem at flygte fra Talibans fanatiske styrker. EU kan nemlig ikke selv give asyl eller evakuere nogen, det kan kun medlemslandene. Det er der pt ingen der har lyst til. Det danske udenrigsministerie svarer kort fortalt udenom, mens EU kommissionen slet ikke svarer på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med de over hundrede afghanere, der har været ansat i EU ambassaden i Afghanistans hovedstad. Den historie vender vi tilbage til.

Men vi giver også et bud på hvad der venter de glemte og efterladte ansatte. Et uhyggeligt billede tegner sig.

EU ambassade: Over 100 ansatte glemt og overladt til Taliban Slagterier

Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i mange år, men det er forhåbentligt slut. 
Hvad vi taler om? Ja, det er konflikten i Ukraine, men især Ruslands mange signaler igennem mange år ikke mindst de danske politikere har overhørt. Måske endda med vilje, fordi det advarslerne i sidste ende betyder, at det her kommer til at koste penge. Så på godt dansk, så bliver der enten råd til færre asfaltveje eller også kommer det til at koste lidt mere på danskerne skattebilet. 
Vi har talt med to topforskere Jonas Gejl Kaas, Ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet, og forsker Ph.d. Jeppe Plenge Trautner fra blandt andet Aalborg Universitet. 
I løbet af udsendelsen vil de forklare os, hvorfor den konflikt slet ikke er ligegyldig, og hvorfor den bør få stor betydning for ikke mindst Danmark og det danske forsvar.

Alarmklokker: Ukraine konflikten er endnu et ”wake up call” til Danmark

Prøv at se en dansk landsby kirke foran dit indre blik? Kan du se det? Måske husker du sidste Juleaften, eller sidst du var til konfirmation eller bryllup.
Men prøv forstil dig så en lille landsbykirke på en almindelig hverdag. Her er den helt tom. Måske endda låst. Parkeringspladsen er også tom. 
Om søndagen holder der enkelte biler. Ofte fra pensionister, som tager turen til deres lokale kirke. Men overrendt er hverken kirken, eller parkeringspladsen. Det er det billede du skal bruge til vores historie.
De danske landsbykirker har nemlig brugt millioner af kroner og utallige arbejdstimer på at opfylde et EU-krav om ladestandere til elbiler – et krav, der nu viser sig delvist overflødigt. En sen ændring i reglerne betyder, at mange kirker med begrænset aktivitet alligevel ikke behøver at opsætte de kostbare ladestandere. Ændringen kommer blot en måned før den oprindelige deadline og har skabt frustration blandt menighedsråd og provstier, der føler sig bondefanget af en proces, de beskriver som både respektløs og ressourcespild.
Fra Vester Assels på Mors til Middelfart på Fyn har kirkefolk i månedsvis forberedt sig på kravene med tekniske vurderinger, møder og anlægsarbejde. Der er blevet målt op, trukket kabler og brugt penge på at sikre, at alt var på plads til at opfylde reglerne. Alt sammen baseret på en lovgivning, som nu er ændret i sidste øjeblik.
Problemet belyser en større udfordring: hvordan EU-krav ofte rammer bredt uden at tage højde for lokale forhold. Ladestanderne skulle sikre den grønne omstilling, men mange af de parkeringspladser, der nu står klar til elbiler, bruges kun få gange om året. For mange menighedsråd har det føltes som at rette ind efter regler, der mangler jordforbindelse og ikke tager højde for virkeligheden i små lokalsamfund. Kritikere peger desuden på, at kravene risikerer at blive overflødige i takt med teknologiske fremskridt, der gør elbiler i stand til at køre længere og lade hurtigere.
At der vitterligt ikke er en tro på, at ret mange vil lade deres biler ved deres lokale kirker kan også ses af, at ingen private udbydere af opladere selv har villet investere i standerne ved kirkerne. De tror simpelthen ikke på ideen.  

Men nu dropper ministeriet altså kravet. Kirkeminister Morten Dahlin erkender frustrationerne og kalder det en fejl, at ændringen ikke kom tidligere. Han understreger, at ministeriet har arbejdet hårdt for at sikre undtagelserne, men det er en ringe trøst for de kirker, der allerede har investeret tid og penge i ladestandere, der nok aldrig vil blive brugt. For mange handler det ikke kun om økonomien – men også om respekten for de mennesker, der bruger deres tid og kræfter i menighedsråd og provstier.
Denne sag er dog mere end bare et lokalt problem for kirkerne. Den viser, hvordan omfattende regler fra EU og ikke mindst UDMYNTNINGEN af direktiverne kan føre til spildte ressourcer og unødvendige omkostninger – og hvordan den slags beslutninger skaber grobund for frustration og kritik af både politikere og EU. For landsbykirkerne er konklusionen klar: Disse penge kunne være brugt bedre – og mere respektfuldt.
De kostbare ladestandere er nu en påmindelse om, hvordan overordnede regler kan ramme skævt, og hvordan politisk nøl kan føre til unødvendige investeringer og tabt tillid.

Landsbykirker og EU-Lovgivning: Når Grønne Krav Mangler Jordforbindelse

Det er noget gammelt vi i denne udsendelse skal beskæftige os med. Ikke så gammelt som runesten, men alligevel. Vi fortæller her en solstrålehistorie fra Afrika. Men også om et medie så stærkt, at det allerede nu hjælper millioner i 3. Verdens lande. Desværre er der også en meget blodig bagside. Hvad det er for et medie… ja, det kan du høre om lidt, når vi nu sender endnu et magasin i udsendelsesrækken ”Stemmer fra Verdensmålene”.

Radiobølger: Kan enten redde eller dræbe millioner

Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den  tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler. 
I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. I en tidligere udsendelsen så vi på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I den her udsendelse vender vi bøtten på hovedet, og ser på mulighederne.
Forsvarspodcasten har besøgt Center for Militære Studier på Københavns Universitet.  
Organisationen Folk & Sikkerhed står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.

Forsvarets styrke: De ansatte

I Danmark fik hun lov til at skrubbe gulve. Et rigtigt kvindefag. Men så ringede telefonen og hun fik tilbudt en ministerpost.  Bare ikke i Danmark. Så er vi så gode til ligestilling, som vi går og tror? Er vi fx bedre end lande som Rwanda, Namibia og Costa Rica? Vi er klare med en lille quiz i udsendelsen.  
Hvad kan vi gøre for at udnytte et stort uforløst potentiale af kvinder, indvandrere og andre, der bliver hægtet af? Hvad kan du gøre? Hvordan står det til i resten af verden? 
I udsendelsen medvirker adskillige kendte top erhvervsfolk og debattører.

Fra rengøringsassistent til topminister: Ligestilling en global kamp og DK halter efter

Også denne gang gælder det FN's Verdensmålene. Dog meget mere konkret, end "Verdensmål" lyder til. Vi sætter kød og blod på de abstrakte begreber...
I denne udsendelse er fortæller vi en lille solstrålehistorie fra Uganda, hvor et projekt har givet rigtig gode resultater. Ikke alt er dog fryd og gammen.
Hør en glad borgmester fra Kansese- distriktet fortælle om, at den danske udviklingsbistand fra især WWF har hjulpet. Men det er ikke kun borgmesteren der er glad.  Du vil i løbet af udsendelsen blandt mange høre både en tilfreds juice-sælger og en ung mand, der lever af, at oplade mobiltelefoner. De har begge fået et gevaldigt løft i deres livskvalitet på grund af et lille dansk solcelleanlæg.  Projektet har et endnu større potentiale end de næsten 30.000 mennesker, det hidtil har berørt. Hør hvorfor og hvordan i vores udsendelse:

Verdensmålene: En solstråle historie fra Afrika viser vejen

Etiopien.
Det er nok de færreste der vil forvente sig en positiv historie af det land. 41% af landet er underernærede, 39 % af landet lever i ekstrem fattigdom. Landet har været præget af sult- og tørkekatastrofer, borgerkrige, krige med Eritrea. Udover Eritrea grænser Etiopien op til lande som Somalia, Sudan og Sydsudan.  Godt nyt fra de områder er i det hele taget et særsyn…
Alligevel er det lige nøjagtig hvad der er. I hvert fald i nogles øjne. Siden landets premierminister Abiy Ahmed er kommet til, har landet sluttet fred med Eritrea efter 20 års konflikt, fyret korrupte embedsmænd, arresteret forhadte generaler, som alle troede var urørlige, benådet politiske fanger og indført pressefrihed.  Abiy Ahmed har desuden fjernet tre oppositionsgrupper fra terrorlisten og opfordret politiske modstandere i eksil at tage hjem og deltage i genopbygning og demokratiseringen af landet. Så er han en helt eller en populist?
Samtidig har regeringen aktivt understøttet udviklingen af industrisektoren.Meget tyder på, at der i fremtiden vil stå "made in Ethiopia" in nakken på meget af dit tøj. Hør hvorfor i udsendelsen/podcast

Etiopien i fremgang: Afrikas forbillede?

Denne gang har vi besøgt Europas sidste og eneste naturfolk.



Hvis du, kære lytter, synes at det lyder tørt med ”naturfolk” og ”Verdensmål” så hæng på alligevel, for vi begynder med en quizz. Vi lover at kun ganske få vil kunne løse den.



Og så lover vi også, at vi har godt nyt til kød-elskere. Ikke alt er nemlig sort og hvidt.


Det her er en podcast der lugter af eventyr, endeløse vider, sne og… desværre også forurenet vand. Det på trods af, at vi her taler om klodens selvudnævnte supermakt når det gælder klima og miljø...

Men kampen er i gang. Hvordan det hænger sammen med blandt andet en skoleelev fra Strib, en gymnasieelv fra København kan du høre i vores udsendelse/podcast

Sneens folk: Ikke alt er sort og hvidt

Er der en sammenhæng mellem Grønland, russiske super-skræmmevåben  og 83 millioner kroner fra USA? Ja, absolut. Men først om de amerikanske millioner der har skabt en hel del røre. Også selv om beløbet i virkeligheden er meget lille sammenlignet med fx det danske blok tilskud eller de tilskud Grønland får fra EU.
Men… Inden vi fortsætter, så her et citat fra Torben Ørting Jørgensen, som er forhenværende kontreadmiral. 
”Putin er lykkedes med at få lavet missiler, som kan gennemtrænge missil forsvaret ude problemer, som ikke kan skydes ned. Der er ingen modsvar til det missil.”
Sådan siger Torben Ørting Jørgensen. Han forklarer også, at USA simpelthen har sovet i timen. Ikke mindst i forhold til Arktis og især Grønland, som har stor strategisk betydning. 
At netop Grønland har en stor betydning, er Kristian Søby Kristensen, Center for militære studier, Københavns Universitet, helt enig i. Også at det er derfor USA med Trump i spidsen pludseligt er begyndt at interessere sig endda rigtig meget for verdens største ø i nord.
Det er noget af det, du i denne udgave af Forsvarspodcasten kan høre. Desværre har vi på grund af Corona krisen været nødt til at bruge lokaler, der gik lidt ud over lydkvaliteten. Indholdet er der dog stadig i top.

Rigsfællesskab i storpolitisk klemme: Russiske succesmissiler tvinger USA til arktisk våbenkapløb

I denne udsendelse og podcast spørger vi, hvad der mon er bedst for EU og især for EU’s frihandelsaftaler? At Donald Trump eller Joe Boden vinder valget. Synes du det er et fjollet spørgsmål? Så vil svaret nok komme bag på dig. Hør den overraskende analyse, hvor en sand kavalkade af fagfolk, og EU politikere giver deres vurderinger. Både danske og udenlandske.

I udsendelsen kommer vi også ind på en reel trussel der spreder sig fra den amerikanske valgkamp over til Europa.

Medvirkende i udsendelsen har blandt andet været: EU Parlaments medlemmerne Pernille Weiss fra de konservative, Marianne Vind og Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Margrethe Auken fra SF.
Derudover medvirker også Valadis Dombrouskis fra EU Kommissionen, EU parlamentarikerne Reinhard Bütikofer, Helmut Scholz og græske Anna-Michelle Asimakopoulou.

Landsbykirker og EU-Lovgivning: Når Grønne Krav Mangler Jordforbindelse

Jan Simmen, freelance journalist