Et efterår kommer igen
Sænker et mørkt tæppe over mig
Det spørger hvor jeg skal hen
Imens mine fødder gror fast på min vej
Mine øjne de visner
Daler langsomt ned mod jorden
Efterlader mig nøgen her
I efterårets falmende orden

Et Efterår kommer igen
Fryser jorden ved mine fødder
Som lænker holder det mig hen
Fængsler mit hjertes rødder fra dette år
Den sidste fugl er nu rejst bort
Drog på sydens lange vej

Stadig mørkere
Stadig mørkere
Når lyset dukker op
Og forsvinder

Nu står jeg her
Alt er forglemmeligt
Minder skylles væk i regnens anslag
Vinteren banker på med kolde hænder
Mon mørket ender

Øverste Etage