WAKIE WAKIE WITH EGGS AND BAKIE.  CUIDADO MOFO

Alice in chains

Baglæns Bevis er en sang om skyld uden dom, og selvbebrejdelser der aldrig blev stillet spørgsmål ved. Om at undskylde, før nogen har anklaget. Om at samle på fejl, man aldrig har begået – og dømme sig selv i stilhed. Et portræt af den indre dommer, der altid kommer for tidligt, og en værdi, der hele tiden skal retfærdiggøres.

TEKST:

Jeg undskylder før, der er noget at sige
Som om jeg forstyrrer min egen værdi
Et blik kan få skuldrene op som et skjold
Jeg løfter beviser, der aldrig blev holdt

Jeg ser på mig selv og de mål, jeg har planlagt
Og straffer mig hårdt i en rendyrket afmagt
Et suk fra en fremmed kan vende min dag
Jeg tror jeg har stjålet en følelse bag

Der er ingen dom, men jeg rejser mig lidt
Min skyld er de ord, jeg har skrevet for tit
Jeg samler på fejl, som jeg ik' har begået
Og dømmer mig selv for de ting, jeg ikke nåed

Der er ingen dom, men jeg rejser mig lidt
Min skyld er de ord, jeg har skrevet for tit
Jeg samler på fejl, som jeg ik' har begået
Og dømmer mig selv for de ting, jeg ikke nåed'

Stilhed Med Stemme

Baglæns Bevis

Production originale par Irilove, Parole et musique.
forteresses royales

Accrochées au vide, elles tiennent encore,  
dans le vent qui coupe les falaises.  
Quéribus, Peyrepertuse, Aguilar…  
des noms qu’on dit comme une prière,  
des pierres qui ne lâchent pas.  

On disait châteaux cathares,  
ça sonnait comme une légende,  
comme des voix brûlées dans la nuit.  
Aujourd’hui ce sont forteresses royales,  
mais les murs s’en fichent,  
ils gardent la même mémoire.  


La tramontane tord les vignes,  
ça cogne sec, ça gifle les toits.  
Là-haut les remparts regardent, muets,  
ils savent ce que nous, on oublie.  


On disait châteaux cathares,  
comme si le nom suffisait.  
Aujourd’hui ce sont forteresses royales,  
le souffle reste le même,  
c’est le vertige qui parle.  


J’ai grandi dans cette poussière,  
dans ces collines qui s’accrochent au ciel.  
Peu importe le nom,  
ces pierres tiennent encore debout,  
elles savent d’où on vient.  

Châteaux cathares, forteresses royales…  
les mots changent,  
le vent non.  
Et l’Aude continue de chanter  
dans la bouche de ses murailles.

Tears

Alice In Chains

Recent comments

User 585727126

waynesceals

Related tracks