I denne uge blev resultaterne af NASA's  Double Asteroid Redirection Test (DART)publiceret  som forsidehistorie i Nature.  Astrofysiker, professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet har deltaget i udregningerne af resultaterne og er meget tilfreds.  DART eksperimentet bestod i at sende en satellit på en 11 millioner km lang rejse gennem rummet for at ramme en asteroide, som er i kredsløb omkring en større asteroide.

Forsøget blev observeret fra det danske teleskop i Chile, og viste at det er muligt at skubbe til en asteroide så den kommer ud af kollisionskurs med Jorden.

Professor Uffe Gråe Jørgensen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om, hvor stort problemet med fritflyvende asteroider er, og hvad vi kan gøre ved det.  Blandt andet mangler der et teleskop som kan overvåge meteoritbaner på den nordlige halvkugle. Sådan et vil kunne øge klodens beredskab væsentligt.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Animation af kendte asteorider, som Uffe Gråe Jørgensen omtaler i podcasten:
https://www.youtube.com/watch?v=vfvo-Ujb_qk

DART ændrede asteroides retning i rummet

Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af astronomien, hvor man undersøger stjerner som fysiske objekter, glødende gaskugler, ved hjælp af fysiske love som varmeteori og atomteori.  Astrometrien beskæftiger sig med at kortlægge stjerners position i verdensrummet, og den viden man tilvejebringer er grundlaget for en dybere forståelse af stjerner og planeter på mange niveauer.

Det er en teknik, som er flere tusinde år gammel, og som blandt andet blev anvendt af Tycho Brahe, men nøjagtigheden er siden forbedret helt enormt især ved anvendelse af satellitter.

Professor Emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Institutet har i mere end 70 år arbejdet med  astrometri, og selv om han har rundet 92 år, er han stadig en af de drivende ildsjæle bag næste store astrometriske mission, som skal sendes afsted i 2045. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Astrometriker Erik Høg

Mindst fem gange er er jordkloden blevet ramt af så omfattende naturkatastrofer at det meste af livet forsvandt. I øjeblikket forsvinder arter hurtigere end vi før har registreret og forskerne taler om at vi befinder os i den sjette periode med global masseuddøen.

For at forstå mekanismerne i den nuværende masseuddøen bedre prøver forskere at kigge tilbage i tidligere perioder med spor efter masseuddøen. Lektor Christian Mac Ørum Rasmussen fra GLOBE instituttet på Københavns Universitet har nyligt publiceret en artikel, som giver et mere nuanceret billede af hvad der skete i den tidligste af de store kendte masseudryddelser af arter. Ifølge Christian Mac Ørum Rasmussen tyder meget på at global opvarming generelt har spillet en rollei tidligere tiders masseuddøen af arter på Jorden.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Da næsten alt liv blev udslettet

Postdoc Mathias Heltberg har sammen med Professor Mogens Høgh Jensen  forsket i komplekse systemer i biologiske organismer.  Ved at kombinere viden om rytmer og svingninger fra fysikkens verden har de udviklet en forklaringsmodel for, hvordan kroppens celler kan udnytte deres naturlige reparationsmekanismer optimalt. Ved at koncentrere proteinet P53 på de steder i cellen hvor DNA skaderne er opstået kan kan forskerne få cellerne til at lave en dråbe-struktur, der kan samle de proteiner som er nødvendige for at reparere DNA reparationen bedst muligt.  På denne måde kan cellen mindske sandsynligheden for at nogle mindre genfejl i en kropscelle udvikler sig til cancer. 

Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Mathias Heltberg.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Læs mere på Niels Bohr Institutets hjemmeside:
https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2023/ny-forstaaelse-af-kroppens-celler-slaar-i-takt-som-bornholmerure/

Rytmer i kroppens celler

For nylig offentliggjorte forskere en artikel om gamle mudderbanker på Mars, som bygger på et billed af et særligt hexagonalt mønster i mudderet. Spørgsmålet er om dette mudder ,som har gennemgået millioner af års cykler af opfugtning og udtørring kan være ophav til tidligt liv på Mars. Umiddelbart virker ideen vanvittig, men det er faktisk sådan at forskere i en del år har arbejdet med at sandsynliggøre at livet kan være opstået som et resultat af gentagne cykler af opfugtning af sand eller mudder, der har koncentreret mængden af organiske molekyler lokalt og gjort det muligt at forme komplekse organiske molekyler.

Netop denne teori arbejder Tue Hassenkam fra Globe Institutet på Københavns Universitet med at eftervise med praktiske eksperimenter, som vi tidligere har omtalt i podcast på vores Science Stories platform.

Tue Hassenkam taler i dette interview med videnskabsjournalist Jens Degett
Vi linker til artiklen på vores hjemmeside www.sciencestories.dk.

Foto kredit Jens Degett. © Science Stories ApS

Kan liv være opstået i mudder på Mars

Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet.

Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, fra Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

[Best of] Vægtkontrol er et mysterium

Professor Jens Juul Holst er en af de centrale personer der stod bag udviklingen af slankemidlet Wegovy. Det er en kompliceret men spændende historie som viser, at reguleringen af vores stofskifte er vigtig for alle mennesker. 

En meget stor procentdel af mennesker i den vestlige verden har problemer med at holde vægt, blodsukker og  blodtryk nede. Det er ikke kun et individuelt problem, men skyldes livsstil og faktorer som vi ikke helt forstår. Det er meget fint beskrevet i sidste uges podcast, om at spise mere end man forbrænder. Dertil kommer de forskellige former for diabetes, som skyldes meget forskellige årsager.
Nu står medicinalindustrien klar med medicin, som ser ud til at virke, men hvor godt er det egentligt, og er det prisen værd?

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Jens Juul Holst fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Historien bag et slankemiddel

Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer

Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af: 

www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w

[Best of] Rygmarvens styring af bevægelse vigtigere end tidligere antaget

3,7 milliarder år gammelt sediment fra Grønland kan måske være afgørende forklaring på livets udvikling på Jorden. Austin Jarl Boyd fra Globe Institutet på Københavns Universitet har sammen med en række danske og udenlandske forskere udgivet en artikel, der sandsynliggør hvordan pladetektonik har været afgørende for livets udvikling på Jorden.

Postdoc forsker Austin Jarl Boyd bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Vi lægger artiklen på Science Stories hjemmeside.

"Historier om Dansk Rumforskning II" er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Pladetektonik kan måske forklare livets opståen

Professor Eske Willerslev fra Globe Institute på Københavns Universitet har fået en bevilling på 500 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden og 85 millioner kr. fra Wellcome Trust.

I en  samtale med videnskabsjournalist Jens Degett  forklarer Eske Willerslev hvordan DNA har særlige egenskaber som gør det muligt at bevare intakte stumper af op til 2 millioner år gammelt DNA og gøre det muligt at kortlægge den flora og fauna, som har eksisteret tilbage i tiden.

De indsamlede data skal blandt andet bruges til at forstå hvordan planter og dyr har tilpasset sig forskellige økologiske miljøer i forskellige perioder.

Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

To millioner år gammelt DNA skal sikre fremtidens fødevareproduktion

Science Stories fortæller historier om videnskab baseret på nysgerrighed og fascination af viden og indsigt, men vi kan også være kritiske og stille spørgsmål ved veletablerede dogmer. Vi stræber efter at forstå grundlaget for viden og sætte den i perspektiv. Redaktionen er uafhængig og ikke underlagt udefrakommende politiske eller kommercielle interesser.

New tracks tagged #Københavns Universitet