Da Science Stories mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem.

Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker.

Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.

[Best of] Fra læge til kvantefysiker

Verdens største og kraftigste supermikroskop, ESS er tæt på at være klar til de første eksperimenter. Det har været længe undervejs, men om et par år skulle det være klar til de første eksperimenter, der ventes at revolutionere vores forståelse af faste materialer, medicin og biologisk materiale på en helt ny måde. 

Selve apparatet består af en række store bygninger, faktisk er flere af instrumenterne store som huse, og der ventes op mod 5.000 forskere involveret i arbejdet med ESS.

I denne podcast interviewer videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories Professor Kim Lefmann og PhD studerende Kristine Marie Løfgren Krighaar fra Niels Bohr Institutet. De arbejder begge på ESS og fortæller om deres forventninger og arbejdet med ESS projekter.

Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS

European Spallation Source (ESS)

DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.

This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.

In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.

Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

[Best of] Hologenomics: A holistic picture of evolution

Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget mere. Den politiske diskussion bliver taget, men forstår almindelige mennesker baggrunden?

Viden og evnen til at kunne følge med i udviklingen kræver en stigende grad af basisviden. Hvis borgerne ikke følger med, kan det være svært at formulere sig og forstå problemstillinger i samfundet og i naturen.

I denne podcast taler filosof Mikkel Gerken med videnskabsjournalist Jens Degett om vores adgang til viden via medierne, som vanskeliggøres af at ny viden og forskning ikke prioriteres særligt højt.

Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS

Kan medierne lære os noget om videnskab

Science Stories ønsker alle en glædelig jul!

Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr.

Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?

Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?

[Best of] Jul hos Science Stories

Professor Dorthe Dahl Jensen har forsket i iskerner i en menneskealder både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Iskernerne giver klimadata 80.000 år tilbage i tiden, men den ældste is går måske op til en million år tilbage, og vil i så fald kunne give vigtig information om livet og klimaet på jorden i præhistorisk tid.

Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet modtager den prestigefyldte "Frontiers of Knowledge" pris.

Dorthe er blandt 5 europæiske pionerer, som modtager prisen for opdagelsen af den utvetydige forbindelse der er mellem drivhusgasser i atmosfæren og globale temperaturstigninger.

Hendes arbejde har vist, at det nuværende CO2-niveau i atmosfæren er højere end på noget tidspunkt de sidste 800.000 år. I denne podcast fra september 2022 taler professor Dorthe Dahl Jensen med videnskabsjournalist Jens Degett.

[Best of] Iskerneforsker Dorthe Dahl Jensen

Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery?

Shortly after this interview professor Zhen Yan received the Jacobæus Prize 2022 from the Novo Nordisk Foundation for his lifetime contribution to understanding of exercise for improvement of health.  The Prize comes with 1,5 mio. DKK.

Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.

[Best of] Mitochondria are key to prevent aging and disease

Debatten om dansk forskning handler stadig om at forskningen er underfinansieret og bevillingerne er bundet op på bundne opgaver. Derfor har vi valgt bringe denne podcast, der har et år på  bagen. Det går nemlig knapt så godt som man skulle tro.

Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.

I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger.

Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter.

Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage. 

Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning.

Vi lægger rapporterne på hjemmesiden.

Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

[Best of] Dansk forskning tager et pusterum

3,7 milliarder år gammelt sediment fra Grønland kan måske være afgørende forklaring på livets udvikling på Jorden. Austin Jarl Boyd fra Globe Institutet på Københavns Universitet har sammen med en række danske og udenlandske forskere udgivet en artikel, der sandsynliggør hvordan pladetektonik har været afgørende for livets udvikling på Jorden.

Postdoc forsker Austin Jarl Boyd bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Vi lægger artiklen på Science Stories hjemmeside.

"Historier om Dansk Rumforskning II" er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Pladetektonik kan måske forklare livets opståen

Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.

To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in  the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach to a better understanding of these phenomena. 

Since 2015 where gravitational waves were first detected with certainty, a number of new gravitational wave detectors are being build and  researchers are learning more about the ripples in time, space and the fabric of the universe.  

Science Journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.


Gravitational waves is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.

Gravitational waves

Science Stories fortæller historier om videnskab baseret på nysgerrighed og fascination af viden og indsigt, men vi kan også være kritiske og stille spørgsmål ved veletablerede dogmer. Vi stræber efter at forstå grundlaget for viden og sætte den i perspektiv. Redaktionen er uafhængig og ikke underlagt udefrakommende politiske eller kommercielle interesser.

New tracks tagged #Science Stories