Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960. 

Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm.

Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven. 

Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os.

Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Den grønne omstilling

Det tog mere end 50 år fra Einstein offentliggjorde sin generelle relativitetsteori, der mulliggjorte en teoretisk forståelse af sorte huller til, at man observerede det første. I løbet af de seneste år har man helt ændret opfattelse af forekomsten af sorte huller, og nu finder man dem i alle galakser, og i virkeligheden er de slet ikke sorte. Den danske PhD studerende Albert Sneppen kan fortælle en masse overraskende nyt om sorte huller. På trods af sin unge alder kom han i gang med at forske i sorte huller allerede fra studiestarten i 2017, og siden hen er det gået stærkt Hans seneste publikation i tidsskriftet Nature om to neutronstjerners kollision har trukket overskrifter verden over.

Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om at forstå sorte huller fra et kvantemekanisk såvel som et relativitetststeoretisk synspunkt.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © ScienceStoriesApS

Sorte huller i en kvanteverden

With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions.

In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen. 

The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation.

Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

The Universe from the Dark Ages to Life

Mindst fem gange er er jordkloden blevet ramt af så omfattende naturkatastrofer at det meste af livet forsvandt. I øjeblikket forsvinder arter hurtigere end vi før har registreret og forskerne taler om at vi befinder os i den sjette periode med global masseuddøen.

For at forstå mekanismerne i den nuværende masseuddøen bedre prøver forskere at kigge tilbage i tidligere perioder med spor efter masseuddøen. Lektor Christian Mac Ørum Rasmussen fra GLOBE instituttet på Københavns Universitet har nyligt publiceret en artikel, som giver et mere nuanceret billede af hvad der skete i den tidligste af de store kendte masseudryddelser af arter. Ifølge Christian Mac Ørum Rasmussen tyder meget på at global opvarming generelt har spillet en rollei tidligere tiders masseuddøen af arter på Jorden.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Da næsten alt liv blev udslettet

DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.

This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.

In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.

Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

[Best of] Hologenomics: A holistic picture of evolution

With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions.

In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen.

The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation.

Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

[Best of] From the Dark ages to life

Science Stories fortæller historier om videnskab baseret på nysgerrighed og fascination af viden og indsigt, men vi kan også være kritiske og stille spørgsmål ved veletablerede dogmer. Vi stræber efter at forstå grundlaget for viden og sætte den i perspektiv. Redaktionen er uafhængig og ikke underlagt udefrakommende politiske eller kommercielle interesser.

New tracks tagged #UCPH