Science Stories har været til konference på DTU og talt med forskere of kokke om de nye plantebaserede fødevarer, som kan berige oplevelsen af mad, og som også kan bruges til at erstatte traditionelle fødevarer som bøf og leverpostej.  Er det et spændende slaraffenland eller skal vi vente lidt med de fristende plantebøffer.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med kok og madkommunikatør Christine Bille Nielsen og seniorforsker Sisse Fagt fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU om muligheder og problemer med de nye plantebaserede fødevarer.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Plantebaserede fødevarer

Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først?

I forbindelse med en workshop om kvante-applikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

[Best of] Kvanteteknologien står på spring

Da Science Stories mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem.

Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker.

Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.

[Best of] Fra læge til kvantefysiker

På havbunden og blandt sandskornene på stranden finder vi en rig biodiversitet af dyr, som kaldes meiofaunaen. 

Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet har i næsten 50 år været blandt de ledende forskere i verden indenfor studiet af dyrene i meiofaunaen, som er defineret ud fra dyrenes størrelse på ca 0,03-0,5 millimeter. Mange af dyrene har stamfædre der rækker tilbage til før den kambriske eksplosion, og hvis man ser bort fra størrelsen så repræsenterer dyrene en fantastisk diversitet af drabelige krops former, som har de mest utrolige specialiseringer og udviklinger af lemmer og organer.

Mange af dyrene har overraskende effektive overlevelses mekanismer, som gør dem i stand til at klare sig gennem enorme temperatursvingninger fra det absolutte nulpunkt, og længere tids udtørring, radioaktiv stråling, og selvfølgelig har Reinhardt sendt nogle af sine favorit bjørnedyr ud i rummet for at se om de kunne overleve ubeskyttet i det ydre rum.   

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS

De vildeste dyr fra sandstrand til rummet

Dødeligheden af nogle af de mest farlige sygdomme som f.eks kræft i bugspytkirtlen kan reduceres ved hjælp af algoritmer.

Bioinformatiker, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Fondens center for proteinforskning ved Københavns Universitet fortæller, at under 10 % af patienter med diagnosen, er i live fem år efter diagnosen blev stillet.

Ved at se på mønstre i tidligere sygdomme fra patientjournaler kan man træne neurale netværk i at finde kombinationer af tidlige faresignaler, og så kan man udpege og behandle patienterne med risici langt tidligere. Før de viser egentlige tegn på sygdommen.

Professor Søren Brunak`s forskergruppe har gennemgået data fra 6,5 millioner danskere og sammenlignet dem med en gruppe af 3 millioner amerikanere.   Han fortæller om resultaterne i  en nyligt publiceret artikel i Nature Medicine til videnskabsjournalist Jens Degett.

Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS

Algoritmer kan mindske dødeligheden af kræft

Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget mere. Den politiske diskussion bliver taget, men forstår almindelige mennesker baggrunden?

Viden og evnen til at kunne følge med i udviklingen kræver en stigende grad af basisviden. Hvis borgerne ikke følger med, kan det være svært at formulere sig og forstå problemstillinger i samfundet og i naturen.

I denne podcast taler filosof Mikkel Gerken med videnskabsjournalist Jens Degett om vores adgang til viden via medierne, som vanskeliggøres af at ny viden og forskning ikke prioriteres særligt højt.

Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS

Kan medierne lære os noget om videnskab

Vi kan blive inficeret med bakterier og vi kan blive inficeret med virus, men bakterier kan også blive inficeret med virus. Nogle særlige små virus er specialiseret i at inficere bakterier. De kaldes fager, og de er måske allerede ved at erstatte den traditionelle antibiotika behandling nogle steder. 

Hør PhD Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortælle historien til videnskabsjournalist Jens Degett

Bakteriofager

Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forsker-kolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisninger som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden.

Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til Professor Michael Bang Petersen. 
Læs mere om HOPE projektet her:  https://hope-project.dk/#/

Foto kredit: Jens Degett

[Best of] HOPE: Hvad pandemien lærte os om tillid og sammenhængskraft

[Best of] Hvad pandemien lærte os om tillid og sammenhængskraft

Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve. 

Men hvis man kigger lidt nærmere på den naturlige udvikling, så viser det sig at det er samarbejde mellem forskellige arter, som har givet de helt store succeshistorier i naturen. Evnen til at samarbejde er et vigtigt element i overlevelsen, og meget mere udbredt på tværs af arter, end mange er klar over.

Bioinformatiker, PhD, Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortæller, om hvordan naturen overlever ved arternes samarbejde.

Videnskabsjournalist, Cand Scient i Biologi, Jens Degett interviewer.

Evolution er fællesskab

Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur.

Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.

[Best of] Er glas en væske?

Science Stories fortæller historier om videnskab baseret på nysgerrighed og fascination af viden og indsigt, men vi kan også være kritiske og stille spørgsmål ved veletablerede dogmer. Vi stræber efter at forstå grundlaget for viden og sætte den i perspektiv. Redaktionen er uafhængig og ikke underlagt udefrakommende politiske eller kommercielle interesser.

New tracks tagged #sciencestoriesdk