Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet leder et internationalt forskningsprojekt der arbejder med at udvikle metoder til at spore liv i rummet og på andre planeter end jorden. Med nye teleskoper og instrumenter er der store forventninger til at finde spor efter fremmede livsformer. Efter at vi har opdaget tusindvis af exoplaneter ved vi, at der er mange planeter, som ligger inden for den bebolige zone i forhold til derses stjerne.  Men hvad er det man leder efter? Kan vi overhovedet definere liv, og hvordan leder man?  Der er en masse nye redskaber og teknikker i brug, men hvor forventer forskerne at se de første eksempler på fremmede livsformer.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Nye spor efter ekstraterrestrisk liv

Vi hører ofte om nye forskningsresultater fra rummet og der bliver ofte vist flotte billeder af fjerne galaxer og stjernetåger. Forskerne har flere instrumenter og vores opfattelse af rummet og os selv bliver påvirket af ny viden.

Men ud over forskningen og facinationen, så er der faktisk også en masse virksomheder som producerer instrumenter og nye materialer til rumforskning.  En af de virksomheder er Space Composite Structures Denmark, der med sine med 8 medarbejdere, har leveret JWST kamerates centrale ophængning og dele af teleskopets struktur, som er vævet af kulfibertråde.  

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Damir Ljubicic fra Space Composite Structures Denmark.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Danske virksomheder er godt med i rumkapløbet

Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.

I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger.

Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter.

Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage. 

Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning.

Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Dansk forskning tager et pusterum

Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af astronomien, hvor man undersøger stjerner som fysiske objekter, glødende gaskugler, ved hjælp af fysiske love som varmeteori og atomteori.  Astrometrien beskæftiger sig med at kortlægge stjerners position i verdensrummet, og den viden man tilvejebringer er grundlaget for en dybere forståelse af stjerner og planeter på mange niveauer.

Det er en teknik, som er flere tusinde år gammel, og som blandt andet blev anvendt af Tycho Brahe, men nøjagtigheden er siden forbedret helt enormt især ved anvendelse af satellitter.

Professor Emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Institutet har i mere end 70 år arbejdet med  astrometri, og selv om han har rundet 92 år, er han stadig en af de drivende ildsjæle bag næste store astrometriske mission, som skal sendes afsted i 2045. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Astrometriker Erik Høg

Seniorforsker Jonathan P. Merrison fra afdelingen på Fysik og Astronomi på Århus Universitet arbejder med at simulere miljøet på Mars og andre planeter. Forskere, og store som små virksomheder kommer langvejs fra for at teste om deres udstyr nu også virker i minus 60 grader Celsius eller i meget lavt lufttryk og i støvstorme med mikroskopisk fint støv?

Det er ikke bare Mars der bliver simuleret, også månen og planeter længere ude i solsystemet bliver simuleret i den avancerede trykbeholder på Århus Universitet.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Jonathan P. Merrison om hvordan man arbejder med praktisk rumforskning. 

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Simulering af planetmiljø i Århus

Siden Viking 1 og Viking 2 landerne ankom til Mars i 1970erne har forskerne haft store forhåbninger om at finde liv på Mars. Selv om man har vand på overfladen nær planetens poler er det stadig ikke et bevis for liv. Heller ikke de berømte rovere og den lille Mars helikopter, Ingenuity har fundet noget, der kunne minde om liv.

Nogle forskere mener dog stadig, at der kan være liv på Mars, men man skal lede et helt andet sted. En af dem er Professor Kai Finster fra Institut for Biologi på Århus Universitet.

I podcasten taler Kai Finster med Jens Degett fra Science Stories om betydningen af at finde liv uden for jorden, og hvordan man skal lede efter spor af liv på Mars.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Jagten efter liv på Mars

Bops Goin Brazy

Med alle de mange kostråd som cirkulerer kan det være svært at overskue hvad der er sundt at spise. Et af de store problemer er overvægt, og det handler ikke kun om kosten men også om,  hvordan og hvornår man spiser, og hvor meget motion og søvn man får.

Ernæringsforsker Sisse Fagt fra  fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU fortæller om de danske kostråd,  og hvordan forskerne forholder sig til de nye strømninger omkring fødevareforskning. 

Et af de helt store problemer er vægtkontrol, som vi tidligere vendt med professor Thorkild I.A. Sørensen og professor Jens Juul Holst. 

Science Stories egen journalist har selv kastet sig ind i kampen og prøvet en af de populære livsstilsændringer, som ikke bygger på medicin. Vi lægger referencer på hjemmesiden.

Spiser vi sundt nok?

Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder,  skrev i sidste uge (11 marts, 2024)  en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence.  Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede danske forskningsbudget. Det er vist på  tide man begynder at opfatte forskning som en investering - ikke bare en udgift.

I år 2000 vedtog EU's Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp? 

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre.

Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

[Best of] Hvad er viden værd? Den videnbaserede økonomi

[Best of] Hvad er viden værd? Den vidensbaseret økonomi

Den Europæiske Rumfartsorganistation, ESA, opgraderer nu kampen mod truslerne fra rummet. Danmark deltager i programmet, SPACE SAFETY, der, hvis det bliver godkendt af de deltagende regeringer i år, vil investere millioner af euro til forbyggelse og beskyttelse mod de fare, der lurer i rummet mod vores teknologi og i værste fald menneskehendes overlevelse.

Morten Remar har talt med astrofysiker Michael Linde-Vørlne fra DTU Space i København, der leder den danske og han er er ikke i tvivl om at programmet er nødvendigt. Det er kun et spørgsmål om tid, før katastrofen kan ramme.

Photo: Ingrid Bugge

Det er kun et spørgsmål om tid

Moderne pacemakere og implanterede hjertestartere kan sende kolossale mængder data om patienternes tilstand via nettet, ind til hjertelægerne på hospitalet. Her kan lægerne gennemse de mange signaler og vurdere om patienterne fx er i risiko for at få et anfald.

Men i startupvirksomheden Vital Beats har man udviklet avancerede algoritmer, der kan spare meget tid for lægerne ved at trawle igennem de store datamængder og udpege de patienter, som skal prioriteres.

Anders Høeg Nissen har besøg reservelæge Søren Diederichsen på Hjerteafdelingen på Rigshospitalet, og Jonas Moll, CEO af startupfirmaet Vital Beats, der har udviklet systemet.

Foto kredit: Vital Beats

Algoritmer hjælper læger med at forudsige hjerteanfald

Science Stories fortæller historier om videnskab baseret på nysgerrighed og fascination af viden og indsigt, men vi kan også være kritiske og stille spørgsmål ved veletablerede dogmer. Vi stræber efter at forstå grundlaget for viden og sætte den i perspektiv. Redaktionen er uafhængig og ikke underlagt udefrakommende politiske eller kommercielle interesser.

Algoritmer hjælper læger med at forudsige hjerteanfald

Science Stories

Related tracks