efolkeoplysning

I Danmark fik hun lov til at skrubbe gulve. Et rigtigt kvindefag. Men så ringede telefonen og hun fik tilbudt en ministerpost.  Bare ikke i Danmark. Så er vi så gode til ligestilling, som vi går og tror? Er vi fx bedre end lande som Rwanda, Namibia og Costa Rica? Vi er klare med en lille quiz i udsendelsen.  
Hvad kan vi gøre for at udnytte et stort uforløst potentiale af kvinder, indvandrere og andre, der bliver hægtet af? Hvad kan du gøre? Hvordan står det til i resten af verden? 
I udsendelsen medvirker adskillige kendte top erhvervsfolk og debattører.

Fra rengøringsassistent til topminister: Ligestilling en global kamp og DK halter efter

Også denne gang gælder det FN's Verdensmålene. Dog meget mere konkret, end "Verdensmål" lyder til. Vi sætter kød og blod på de abstrakte begreber...
I denne udsendelse er fortæller vi en lille solstrålehistorie fra Uganda, hvor et projekt har givet rigtig gode resultater. Ikke alt er dog fryd og gammen.
Hør en glad borgmester fra Kansese- distriktet fortælle om, at den danske udviklingsbistand fra især WWF har hjulpet. Men det er ikke kun borgmesteren der er glad.  Du vil i løbet af udsendelsen blandt mange høre både en tilfreds juice-sælger og en ung mand, der lever af, at oplade mobiltelefoner. De har begge fået et gevaldigt løft i deres livskvalitet på grund af et lille dansk solcelleanlæg.  Projektet har et endnu større potentiale end de næsten 30.000 mennesker, det hidtil har berørt. Hør hvorfor og hvordan i vores udsendelse:

Verdensmålene: En solstråle historie fra Afrika viser vejen

Etiopien.
Det er nok de færreste der vil forvente sig en positiv historie af det land. 41% af landet er underernærede, 39 % af landet lever i ekstrem fattigdom. Landet har været præget af sult- og tørkekatastrofer, borgerkrige, krige med Eritrea. Udover Eritrea grænser Etiopien op til lande som Somalia, Sudan og Sydsudan.  Godt nyt fra de områder er i det hele taget et særsyn…
Alligevel er det lige nøjagtig hvad der er. I hvert fald i nogles øjne. Siden landets premierminister Abiy Ahmed er kommet til, har landet sluttet fred med Eritrea efter 20 års konflikt, fyret korrupte embedsmænd, arresteret forhadte generaler, som alle troede var urørlige, benådet politiske fanger og indført pressefrihed.  Abiy Ahmed har desuden fjernet tre oppositionsgrupper fra terrorlisten og opfordret politiske modstandere i eksil at tage hjem og deltage i genopbygning og demokratiseringen af landet. Så er han en helt eller en populist?
Samtidig har regeringen aktivt understøttet udviklingen af industrisektoren.Meget tyder på, at der i fremtiden vil stå "made in Ethiopia" in nakken på meget af dit tøj. Hør hvorfor i udsendelsen/podcast

Etiopien i fremgang: Afrikas forbillede?

Denne gang har vi besøgt Europas sidste og eneste naturfolk.



Hvis du, kære lytter, synes at det lyder tørt med ”naturfolk” og ”Verdensmål” så hæng på alligevel, for vi begynder med en quizz. Vi lover at kun ganske få vil kunne løse den.



Og så lover vi også, at vi har godt nyt til kød-elskere. Ikke alt er nemlig sort og hvidt.


Det her er en podcast der lugter af eventyr, endeløse vider, sne og… desværre også forurenet vand. Det på trods af, at vi her taler om klodens selvudnævnte supermakt når det gælder klima og miljø...

Men kampen er i gang. Hvordan det hænger sammen med blandt andet en skoleelev fra Strib, en gymnasieelv fra København kan du høre i vores udsendelse/podcast

Sneens folk: Ikke alt er sort og hvidt

Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet
Af Jan Simmen og Adam Sonnich Meinertz
I denne uge vil vi se ind i den livsvigtige beredskabsmaskine, der for længst var gået i gang da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede landet ned. Det er en maskine som også du er en del af. En meget større del end du faktisk selv tror, og netop din viden og bevidsthed om beredskabet er et centralt arbejdsområde for Folk & Sikkerhed. Hvordan ordet ”beredskabsmaskine”, Corona, og den folkelige nyfundne interesse for beredskabet hænger sammen, det er noget af det du kan høre i vores udsendelse.
Du har sikkert aldrig rigtig tænkt så meget over det, men over hele verden forbereder stater sig på både store og små kriser. De lægger planer for, hvordan et land skal håndtere en krise som for eksempel en oversvømmelse, et terrorangreb eller som i dag er meget aktuelt - et virusudbrud. Der er dog store forskelle landene imellem. I Finland har man i mange år forberedt sig på store kriser, som fx krige, og det har blandt andet betydet, at landet IKKE mangler hverken mundbind, håndsprit eller andet udstyr. I den anden ende af skalaen finder vi naturligvis 3. Verdenslande. Men også højtudviklede lande som USA. Så hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng?
Vi har spurgt specialister på området, og de svarer, at Danmark faktisk klarer sig vældig godt. Én af dem er krisespecialist og tidligere beredskabschef for Bornholm Johnny G. Larsen. Han fortæller at, vist er der mange ting der kunne være gået bedre, men det store billede er tydeligt: Beredskabsmaskinen virkede og virker som den skal.

Forstå det nu: Det kan blive meget værre endnu
Selv om Corona virussen er yderst alvorlig, så findes der vira der er endnu mere alvorlige. Mere alvorlige fordi de enten er mere smitsomme, mere dødelige eller endda begge dele. Den Spanske Syge, der også ramte Danmark i 1918, havde en dødelighed pr. 1000 smittede, der godt nok var lavere end Coronaen, men til gengæld var meget mere smitsom. Den influenza epidemi slog flere mennesker ihjel, end hele 1. Verdenskrig.  Over 50 millioner mennesker. Men der findes også potentielt endnu større dræbere, der BÅDE er ekstremt smitsomme OG dødelige. 
H5N1, også kendt som fugle influenzaen, vurderer WHO potentielt kan dræbe langt flere mennesker end Spanske Syge gjorde. Fordi den kan udvikle sig til at blive meget smitsom, smitte fra dyr til mennesker, samtidig med at den har en meget høj døds rate, hvor 40 procent af alle smittede vil dø.   Derfor er det vigtigt at vi høster alle de erfaringer vi kan fra den nuværende epidemi. For én ting er sikkert: Det er ikke den sidste smitsomme dræber menneskeheden kommer til at opleve. Derfor er det meget vigtigt at lære af forløbet her. Både de positive og de negative erfaringer.  Det er ligefrem livsvigtigt.
Erfaringer der redder liv
Eksperter vurderer, at de erfaringer vi nu har gjort os med Corona i fremtiden vil redde mange liv. I hvert fald hvis vi fastholder vores gode vaner med fx at spritte og vaske hænder. Det vurderer både læger og patientforeninger, som også påpeger, at vi i fremtiden kan opleve endnu være epidemier end Corona-epidemien. 
Men det vil også kræve at vi på øverste statslige niveau nytænker vores investeringer i beredskabet – alt fra materiel og reservepersonel til strategiske nationale beslutninger om robusthed og tryghed. 
Det er vigtigt at være godt forberedt – Et robust samfund kræver beredskabsplaner, reaktionsevne, lagre og meget andet. Corona-krisen har udstillet det moderne globale samfunds sårbarheder. Det bør vi lære af. Krisebevidsthed og beredskabsplanlægning er livsvigtigt for et samfund som det danske.
Og et stærkt beredskab kan kun opbygges, når der ikke er krise. Derfor er det vigtigt, at Danmark prioriterer investeringer i et stærkt beredskab. Så kan det danske samfund være helt anderledes forberedt, når den næste krise rammer os. 
Danmarks tryghed og velfærd hviler på et stærkt beredskab.

Sneens folk: Ikke alt er sort og hvidt

Jan Simmen, freelance journalist