EU-ambassade: Over 100 glemt og overladt til Taliban-myrderier

Over 100 lokalt ansatte i EU’s ambassade i Kabul er blevet glemt. De kan ikke få asyl nogen steder, også selv om det skulle lykkedes dem at flygte fra Talibans fanatiske styrker. EU kan nemlig ikke selv give asyl eller evakuere nogen, det kan kun medlemslandene. Det er der pt ingen der har lyst til. Det danske udenrigsministerie svarer kort fortalt udenom, mens EU kommissionen slet ikke svarer på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske med de over hundrede afghanere, der har været ansat i EU ambassaden i Afghanistans hovedstad. Den historie vender vi tilbage til.

Men vi giver også et bud på hvad der venter de glemte og efterladte ansatte. Et uhyggeligt billede tegner sig.

EU ambassade: Over 100 ansatte glemt og overladt til Taliban Slagterier

Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i mange år, men det er forhåbentligt slut. 
Hvad vi taler om? Ja, det er konflikten i Ukraine, men især Ruslands mange signaler igennem mange år ikke mindst de danske politikere har overhørt. Måske endda med vilje, fordi det advarslerne i sidste ende betyder, at det her kommer til at koste penge. Så på godt dansk, så bliver der enten råd til færre asfaltveje eller også kommer det til at koste lidt mere på danskerne skattebilet. 
Vi har talt med to topforskere Jonas Gejl Kaas, Ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet, og forsker Ph.d. Jeppe Plenge Trautner fra blandt andet Aalborg Universitet. 
I løbet af udsendelsen vil de forklare os, hvorfor den konflikt slet ikke er ligegyldig, og hvorfor den bør få stor betydning for ikke mindst Danmark og det danske forsvar.

Alarmklokker: Ukraine konflikten er endnu et ”wake up call” til Danmark

Det sidst nye Eurobarometer viser, hvad borgerne i EU er mest bekymrede for, og hvad de helst så blive EU’s topprioritet. 
Selv om det efterhånden er længe siden, at vi stemte til EuropaParlamentet, så er tallene faktisk analysen af valget. Det er årsagerne til, at borgerne i EU stemte til det parlamentsvalg helt tilbage i juni.
Tallene viser hvilke politikområder de synes EU burde prioritere. Mange har valgt mere end et område, så derfor giver tallene tilsammen ikke hundrede procent, som hvis deltagerne kun skulle vælge en enkelt emne. 
Men hvad viser tallene så? 
Jo, det de fleste i EU er allermest bekymrede for er de stigende leveomkostninger. 42 procent af borgerne, der stemte til parlamentsvalget, har det som topscorer.
På anden pladsen finder vi en generel bekymring for den økonomiske situation. 41 procent har nævnt det som en prioritering EU skal sætte fokus på.
Økonomien fylder altså rigtig meget i bevidstheden hos mange af EU’s indbyggere. 
På 3. pladsen finder vi en generel bekymring for den internationale situation. Det skal dog ikke forveksles med EU’s forsvarspolitik, som vi finder helt nede på 7. plads. 28 procent har valgt det som en årsag til at stemme til parlamentsvalget. 
Det er det samme procenttal der har valgt miljø og klimaforandringer. Så EU’s borgere er altså ikke så optagede af hverken sikkerhedspolitikken, eller klimaforandringerne. Det samme gælder i øvrigt migrations- og asylpolitik.
Men hvis vi lige bliver ved klimaforandringerne. Landet Spanien er igennem de seneste to år blevet ramt hårdt af både tørke og vandmangel i de ene områder, mens oversvømmelser har kostet menneskeliv i andre regioner. 
Nej, indbyggerne i Spanien synes slet ikke at klimaforandringerne og miljø er noget der er værd at beskæftige sig med. Kun 14 procent har det så som prioritet. Den økonomiske situation er med 46 procent topscorer i Spanien. Migration og asylpolitik ligger heller ikke særligt højt hos danskernes foretrukne ferieland Spanien. Kun 11 procent nævnte det som et bekymringsområde.
Helt anderledes ser det ud i vores store naboland Tyskland. Her er migration og asylpolitik absolut topscorer. 44 procent for at være helt nøjagtig. Tyskerne er desuden bekymrede for deres demokrati og retsstat, som 41 procent har med blandt deres prioriteter. Forsvarspolitik fylder med 35 procent også mere hos tyskerne end hos gennemsnittet for EU borgerne, der ligger på 28 procent. 
Mens mange sydlige lande ikke prioriterer miljø og klima særligt højt, så ser det lidt anderledes ud hos tyskerne. 30 procent er bekymrede for klimaforandringerne. 
Netop det tal er langt højere hos både svenskerne og os danskere. Det er den absolutte topscorer i Danmark, hvor hele 57 procent af danskerne synes, at EU burde gøre noget ved netop klimaforandringerne. 
På danskernes 2. plads finder vi EU’s forvar og sikkerhed, mens de stigende priser og leveomkostningerne, som er topscorer i hele EU, kun bekymrer 11 procent. 
Til gengæld ligger danskerne nogenlunde på linje med gennemsnittet for hele EU når det gælder migration og asylpolitik. 31 procent af danskerne har nævnt det område som en prioritet, som de gerne ser den Europæiske Union gøre noget ved. 
Det var mange tal, og vi linker naturligvis til dem fra vores hjemmeside, som heder radiomb.dk/eu. Vi nævner adressen igen om lidt. 
Hvis vi skal opsummere så er der altså en stor forskel mellem de nordiske medlemslande på den ene side, og resten af Europa på den anden.
Her i nord fylder klima og miljø meget, mens den økonomien fylder rigtig meget lige så snart vi kommer syd for vores grænse. 
Er der et emne vi alle kan være fælles om? Nej, ikke rigtig. Dykker man ned i tallene for hvert land, så ser man nye prioriteter.

Klimaforandringerne er topprioriteten hos danskerne, men ikke i resten af EU

Det er noget gammelt vi i denne udsendelse skal beskæftige os med. Ikke så gammelt som runesten, men alligevel. Vi fortæller her en solstrålehistorie fra Afrika. Men også om et medie så stærkt, at det allerede nu hjælper millioner i 3. Verdens lande. Desværre er der også en meget blodig bagside. Hvad det er for et medie… ja, det kan du høre om lidt, når vi nu sender endnu et magasin i udsendelsesrækken ”Stemmer fra Verdensmålene”.

Radiobølger: Kan enten redde eller dræbe millioner

Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjne. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den  tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler. 
I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. På trods af større velstand er verden så er blevet et mere usikkert sted og hvad er Forsvarets rolle i den nye multipolære verdensorden? Et er sikkert: udviklingen af den nye sikkerhedspolitiske situation stiller store krav til det danske forsvar. I to podcast’s ser vi henholdsvis på udfordringer og muligheder for Forsvaret. I en tidligere udsendelsen så vi på de udfordringer det danske Forsvar står overfor. I den her udsendelse vender vi bøtten på hovedet, og ser på mulighederne.
Forsvarspodcasten har besøgt Center for Militære Studier på Københavns Universitet.  
Organisationen Folk & Sikkerhed står bag Forsvarspodcasten, som er Danmarks Podcast om Forsvaret og Beredskabet.

Forsvarets styrke: De ansatte

I Danmark fik hun lov til at skrubbe gulve. Et rigtigt kvindefag. Men så ringede telefonen og hun fik tilbudt en ministerpost.  Bare ikke i Danmark. Så er vi så gode til ligestilling, som vi går og tror? Er vi fx bedre end lande som Rwanda, Namibia og Costa Rica? Vi er klare med en lille quiz i udsendelsen.  
Hvad kan vi gøre for at udnytte et stort uforløst potentiale af kvinder, indvandrere og andre, der bliver hægtet af? Hvad kan du gøre? Hvordan står det til i resten af verden? 
I udsendelsen medvirker adskillige kendte top erhvervsfolk og debattører.

Fra rengøringsassistent til topminister: Ligestilling en global kamp og DK halter efter

Også denne gang gælder det FN's Verdensmålene. Dog meget mere konkret, end "Verdensmål" lyder til. Vi sætter kød og blod på de abstrakte begreber...
I denne udsendelse er fortæller vi en lille solstrålehistorie fra Uganda, hvor et projekt har givet rigtig gode resultater. Ikke alt er dog fryd og gammen.
Hør en glad borgmester fra Kansese- distriktet fortælle om, at den danske udviklingsbistand fra især WWF har hjulpet. Men det er ikke kun borgmesteren der er glad.  Du vil i løbet af udsendelsen blandt mange høre både en tilfreds juice-sælger og en ung mand, der lever af, at oplade mobiltelefoner. De har begge fået et gevaldigt løft i deres livskvalitet på grund af et lille dansk solcelleanlæg.  Projektet har et endnu større potentiale end de næsten 30.000 mennesker, det hidtil har berørt. Hør hvorfor og hvordan i vores udsendelse:

Verdensmålene: En solstråle historie fra Afrika viser vejen

Etiopien.
Det er nok de færreste der vil forvente sig en positiv historie af det land. 41% af landet er underernærede, 39 % af landet lever i ekstrem fattigdom. Landet har været præget af sult- og tørkekatastrofer, borgerkrige, krige med Eritrea. Udover Eritrea grænser Etiopien op til lande som Somalia, Sudan og Sydsudan.  Godt nyt fra de områder er i det hele taget et særsyn…
Alligevel er det lige nøjagtig hvad der er. I hvert fald i nogles øjne. Siden landets premierminister Abiy Ahmed er kommet til, har landet sluttet fred med Eritrea efter 20 års konflikt, fyret korrupte embedsmænd, arresteret forhadte generaler, som alle troede var urørlige, benådet politiske fanger og indført pressefrihed.  Abiy Ahmed har desuden fjernet tre oppositionsgrupper fra terrorlisten og opfordret politiske modstandere i eksil at tage hjem og deltage i genopbygning og demokratiseringen af landet. Så er han en helt eller en populist?
Samtidig har regeringen aktivt understøttet udviklingen af industrisektoren.Meget tyder på, at der i fremtiden vil stå "made in Ethiopia" in nakken på meget af dit tøj. Hør hvorfor i udsendelsen/podcast

Etiopien i fremgang: Afrikas forbillede?

Denne gang har vi besøgt Europas sidste og eneste naturfolk.



Hvis du, kære lytter, synes at det lyder tørt med ”naturfolk” og ”Verdensmål” så hæng på alligevel, for vi begynder med en quizz. Vi lover at kun ganske få vil kunne løse den.



Og så lover vi også, at vi har godt nyt til kød-elskere. Ikke alt er nemlig sort og hvidt.


Det her er en podcast der lugter af eventyr, endeløse vider, sne og… desværre også forurenet vand. Det på trods af, at vi her taler om klodens selvudnævnte supermakt når det gælder klima og miljø...

Men kampen er i gang. Hvordan det hænger sammen med blandt andet en skoleelev fra Strib, en gymnasieelv fra København kan du høre i vores udsendelse/podcast

Sneens folk: Ikke alt er sort og hvidt

Er der en sammenhæng mellem Grønland, russiske super-skræmmevåben  og 83 millioner kroner fra USA? Ja, absolut. Men først om de amerikanske millioner der har skabt en hel del røre. Også selv om beløbet i virkeligheden er meget lille sammenlignet med fx det danske blok tilskud eller de tilskud Grønland får fra EU.
Men… Inden vi fortsætter, så her et citat fra Torben Ørting Jørgensen, som er forhenværende kontreadmiral. 
”Putin er lykkedes med at få lavet missiler, som kan gennemtrænge missil forsvaret ude problemer, som ikke kan skydes ned. Der er ingen modsvar til det missil.”
Sådan siger Torben Ørting Jørgensen. Han forklarer også, at USA simpelthen har sovet i timen. Ikke mindst i forhold til Arktis og især Grønland, som har stor strategisk betydning. 
At netop Grønland har en stor betydning, er Kristian Søby Kristensen, Center for militære studier, Københavns Universitet, helt enig i. Også at det er derfor USA med Trump i spidsen pludseligt er begyndt at interessere sig endda rigtig meget for verdens største ø i nord.
Det er noget af det, du i denne udgave af Forsvarspodcasten kan høre. Desværre har vi på grund af Corona krisen været nødt til at bruge lokaler, der gik lidt ud over lydkvaliteten. Indholdet er der dog stadig i top.

Rigsfællesskab i storpolitisk klemme: Russiske succesmissiler tvinger USA til arktisk våbenkapløb

I denne udsendelse og podcast spørger vi, hvad der mon er bedst for EU og især for EU’s frihandelsaftaler? At Donald Trump eller Joe Boden vinder valget. Synes du det er et fjollet spørgsmål? Så vil svaret nok komme bag på dig. Hør den overraskende analyse, hvor en sand kavalkade af fagfolk, og EU politikere giver deres vurderinger. Både danske og udenlandske.

I udsendelsen kommer vi også ind på en reel trussel der spreder sig fra den amerikanske valgkamp over til Europa.

Medvirkende i udsendelsen har blandt andet været: EU Parlaments medlemmerne Pernille Weiss fra de konservative, Marianne Vind og Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Margrethe Auken fra SF.
Derudover medvirker også Valadis Dombrouskis fra EU Kommissionen, EU parlamentarikerne Reinhard Bütikofer, Helmut Scholz og græske Anna-Michelle Asimakopoulou.

Klimaforandringerne er topprioriteten hos danskerne, men ikke i resten af EU

Jan Simmen, freelance journalist

Related tracks